Ny rekord: Over 100.000 nye aktiesparekonti i første halvdel af 2025
7.8.2025 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med en aktiesparekonto steg med hele 103.000 i første halvår af 2025. Det er den højeste vækst nogensinde. Fremgangen kommer efter, at ordningens indskudsloft blev forhøjet i begyndelsen af året. Selvom næsten 600.000 danskere nu har en aktiesparekonto, er der dog fortsat langt op til niveauerne i Sverige og Norge, hvor henholdsvis 4 og 1,9 millioner benytter lignende ordninger.
Da 2025 begyndte, blev aktiesparekontoens indskudsloft hævet fra 135.900 kr. til 166.200 kr. Det har haft en stor og positiv effekt på danskernes lyst til at benytte ordningen. En ordning, der gør det skattemæssigt enklere og billigere at investere i aktier og aktiefonde. I årets første seks måneder voksede antallet af danskere med en aktiesparekonto nemlig med 103.000. Det er en ny rekord og 45 procent flere end den gamle halvårsrekord fra første halvår 2024, hvor væksten var på 71.000. Den store stigning betyder, at 593.000 danskere havde en aktiesparekonto ved udgangen af juni.
”De seneste par år har vi set tydelige tegn på, at investeringslysten blandt danskerne er tilbage efter en periode, hvor høj inflation og faldende reallønninger dæmpede interessen. Derfor er det ikke overraskende, at flere benytter aktiesparekontoen. Men en halvårlig stigning på over 100.000 er bemærkelsesværdig og vidner om, at forhøjelsen af indskudsloftet har haft en stor effekt. Det understreger, at aktiesparekontoens succes og udbredelse i høj grad afhænger af størrelsen på indskudsloftet. Derfor er det også ærgerligt, at det fortsat er relativt lavt,” siger Kåre Valgreen, underdirektør for investering og opsparing i Finans Danmark.
Danmark halter stadig efter Sverige og Norge
Selvom udbredelsen af aktiesparekontoen i Danmark er i kraftig vækst, halter den fortsat efter lignende ordninger i Sverige og Norge, hvor antallet af brugere er henholdsvis 4 og 1,9 millioner. De nordiske ordninger har alle til formål at styrke investorkulturen, men der er væsentlige forskelle på landenes modeller. Mens den danske ordning er begrænset af et indskudsloft på 166.200 kroner, er der i Sverige og Norge intet loft over, hvor meget man må investere via ordningerne. Til gengæld har den danske og norske ordning det til fælles, at de kun kan benyttes til investeringer i aktier og aktiefonde, mens den svenske ordning også kan bruges til investeringer i andre værdipapirer, herunder obligationer og obligationsfonde.
”En ud af 10 danskere har en aktiesparekonto, mens fire ud af 10 svenskere benytter den svenske investeringssparkonto. Udbredelsen er altså omkring fire gange så høj i Sverige. Det understreger, at det uudnyttede potentiale for aktiesparekontoen i Danmark er stort. Men det afspejler også, at den svenske ordning er mere attraktiv, da den er uden indskudsloft og mere fleksibel i forhold til, hvad der kan investeres i. Vi foreslår derfor, at aktiesparekontoens indskudsloft hæves til mindst 300.000 kr., og at ordningen omdannes til en investeringssparekonto, som også kan anvendes til investeringer i obligationer og obligationsfonde,” siger Kåre Valgreen.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Danmark går glip af 15 mia. kr. i velstand9.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye analyser viser, at strengere danske bankkrav end i resten af EU holder investeringer og vækst tilbage
Boligmarkedet deler sig: Hovedstaden giver slip på førertrøjen9.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for august 2026.
Finans Danmark sætter fokus på Danmarks store samfundsudfordringer i ny strategi7.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Europa står overfor store omstillinger. Det stiller nye krav til vores evne til at skabe tryghed og finde fælles løsninger på komplekse udfordringer. Derfor lancerer Finans Danmark en ny strategi frem mod 2030. Den skal geare sektoren bedre til de nye udfordringer
Rekordfremgang for aktiesparekontoen efter nyt løft af loftet3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver gang indskudsloftet på aktiesparekontoen bliver hævet, strømmer nye investorer til. 2026 var ingen undtagelse, og første halvår af 2026 blev rekord for antallet af nye aktiesparekonti. Finans Danmark opfordrer regeringen til at hæve loftet til 500.000 kr. hurtigst muligt.
Høringssvar: Klare regler om udledningskvoter understøtter fortsat gode finansieringsmuligheder for landbruget2.9.2026 10:56:54 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar om den nye udledningsbaserede markregulering. Det er afgørende, at udledningskvoter behandles som en del af den faste ejendom, og at panthaverne inddrages, så reguleringen kan understøtte fortsat gode finansieringsmuligheder af dansk landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum