Ny global rapport: Kun hver femte virksomhed er klar til krav om løngennemsigtighed
På trods af stigende reguleringspres og voksende forventninger fra medarbejdere, anser kun 19 % af globale organisationer sig selv som klar til at imødekomme kravene om løngennemsigtighed. Det viser Aons nye 2025 Global Pay Transparency Study, der bygger på svar fra over 1.400 organisationer i mere end 40 lande.

Undersøgelsen afslører markante regionale forskelle: Mens kun 16 % af nordamerikanske virksomheder betegner sig som "ikke klar" (et lille fald fra året før), er andelen markant højere i APAC (48 %), LATAM (40 %) og EMEA (26 %).
Manglende strategisk tilgang til gennemsigtighed
"Løngennemsigtighed er ikke længere et modeord. Det er en grundlæggende forventning fra medarbejdere og et reguleringskrav på tværs af et stigende antal lande," udtaler Lisa Stevens, Chief People Officer hos Aon. "Alligevel viser vores data en bekymrende mangel på fremskridt. Organisationer, der undlader at handle, risikerer ikke kun at bryde loven, men også at miste evnen til at tiltrække, fastholde og engagere talent."
Rapporten peger på, at de fleste virksomheder stadig har et snævert fokus på overholdelse af lokale regler frem for at integrere gennemsigtighed som en strategisk prioritet. Hele 60 % anvender krav om løngennemsigtighed selektivt efter geografi – primært hvor det er lovpligtigt – frem for at indføre en samlet, værdibaseret tilgang.
Kommunikationskløft og manglende lønlighedsanalyser
Samtidig har kun 26 % af organisationerne gennemført en lønlighedsanalyse inden for de seneste 12-18 måneder, og blot 7 % mener, at medarbejderne fuldt ud forstår lønpolitikkerne. Dette understreger en betydelig kommunikationskløft og en barriere for reel gennemsigtighed.
“Medarbejdere stiller i stigende grad krav om retfærdighed og gennemsigtighed – ikke som et ønske, men som en forventning. I en tid præget af økonomisk usikkerhed og høj mobilitet, bliver tillid en strategisk valuta,” udtaler Michael Leth, Head of Health & Benefits hos Aon Danmark. “Uden stærk ledelseskommunikation og kompetente ledere i front, vil selv de bedst tænkte lønstrategier mangle gennemslagskraft.”
Tegn på fremgang – men behov for strategisk handling
Der er dog tegn på fremgang: 71 % af organisationerne rapporterer, at deres beredskab til løngennemsigtighed er forbedret det seneste år. Med EU's direktiv om løngennemsigtighed, der træder i kraft i 2026, opfordrer Aon arbejdsgivere til at gå fra taktisk overholdelse til strategisk handling.
“Mange ledelser undervurderer, hvor strategisk løngennemsigtighed er – og hvor kort tid der er til at agere. For at leve op til kommende krav og samtidig styrke organisationens brand, er der brug for handling nu. Ikke fra HR alene – men som et fælles ledelsesmæssigt-anliggende,” pointerer Michael Leth
Læs rapporten: The 2025 Global Pay Transparency Study
Nøgleord
Kontakter
Caroline JessenBusiness Partner
Tlf:2830 5825caroline.jessen@aon.dkBilleder

Links
Om Aon
Aon er et af verdens største konsulenthuse inden for Risk and Human Capital. Aon rådgiver virksomheder og deres medarbejdere om risikohåndtering og hjælper dem med at træffe informerede beslutninger samt forsikre sig mod usikkerheder. Med et globalt netværk af 500 kontorer i 120 lande og omkring 50.000 ansatte, herunder 200 i Danmark, tilbyder Aon skræddersyede forsikringsløsninger og datadrevne indsigter.
Følg pressemeddelelser fra Aon Denmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aon Denmark A/S
Aon: Fire megatrends øger kompleksiteten for danske virksomheder i 202527.5.2025 12:37:38 CEST | Pressemeddelelse
Fire megatrends omkring handel, teknologi, klima og arbejdsmarked øger usikkerheden og kompleksiteten for danske virksomheder, samtidig med at geopolitisk uro og regionaliseret globalisering stiller nye krav til strategisk tilpasning og agilitet. Det viser Aons "Client Trends Report 2025", der peger på, at kunstig intelligens, ændrede forsyningskæder og klimaforandringer er centrale udfordringer og muligheder. Jens Erik Nielsen fra Aon Danmark fremhæver tre strategiske fokusområder for nordiske virksomheder: en værdibaseret tilgang med fokus på bæredygtighed og etik, robuste og fleksible forsyningskæder samt øget innovation i kunderejsen og digitale økosystemer. Virksomheder må prioritere agilitet og integreret risikostyring for at navigere i den nye globale virkelighed og håndtere klimarisici, der i 2024 medførte rekordstore økonomiske tab globalt.
Store økonomiske tab fra naturkatastrofer i 2024: Aons klimarapport bekræfter en alarmerende udvikling19.2.2025 12:04:26 CET | Pressemeddelelse
Aon har offentliggjort en ny klimarapport (Climate and Catastrophe Insight Report 2025), der viser, de samlede globale omkostninger, som følge af naturkatastrofer i 2024, nåede op på mere end 2.500 milliarder kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum