Nu kommer det gode høstvejr: DLG melder alt klar til at få høsten i hus

Efter en uge med ustadigt vejr, hvor det har været svært for landmændene at få gang i mejetærskerne, så ændrer billedet sig den kommende tid. Vejrudsigterne lover godt høstvejr, og det kommer på det helt rigtige tidspunkt for landmændene. Afgrøderne er de fleste steder i landet helt klar, og nu skal høsten i hus.
”Vi er klar, og tror på en god høst. Prognoserne for udbytterne er gode. Efter to høstår under middel, så tror vi i DLG på, at i år bliver et over middel år. Det er godt for landmændene, DLG og for samfundsøkonomien,” siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark, DLG Group.
På nuværende tidspunkt har DLG i Danmark fået rundt regnet 25 procent af det forventede høstudbytte leveret ind fra markerne. Den kommende uge tror man på, at hovedparten af udbyttet vil blive leveret fra landmændene. Karsten Espensen, Segmentdirektør Nord:
”Det kommer til at betyde travlhed overalt. Vi er godt forberedte, og vi har prøvet det før. Det her er højtiden i et andelsselskab som DLG, og vi glæder os.”
Enorme mængder af korn skal flyttes
I øjeblikket er 30.000 tons hvede under lastning på et fragtskib ved Masnedø syd for Sjælland. Lastningen foregår med en hastighed på 1.000 tons i timen, hvilket understreger den store kapacitet og effektivitet i DLG logistikoperationer.
"Vi flytter enorme mængder korn i DLG. Skibet i Masnedø er et godt eksempel på, hvad vi kan med den volumen, som vi som andelsselskab har opbygget, og det betyder, at vi hurtigt og effektivt kan eksportere store mængder afgrøder til udlandet," siger Henrik Kløve, Segmentdirektør Øst.
Tidlig høst i Sønderjylland
Høsten kom hurtigt til Sønderjylland. Den 30. juni leverede en landmand ved Broager årets første læs til en DLG lokation. Det var ti dage tidligere end normalt, og det har betydet travlhed sommeren igennem.
”Vi kom tidligt i gang i det sønderjyske, men vi mangler stadig store mængder. Det glæder vi os til at tage fat på i de kommende dage. Personalet er klar til at yde den ekstraordinære indsats, som er en forudsætning for at få høsten i hus," udtaler Mogens Andresen, Segmentdirektør Syd:
Den samlede høst i 2023 endte på 7,1 mio. tons, mens tallet var 7,6 mio. tons i 2024. I et ’normalt’ år høster de danske landmænd på den gode side af 9 mio. tons.
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseBilleder

Om DLG
DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for de tre forretningsområder Food, Energy & Hosuing, og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.
Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til en grønnere fremtid, samtidig med at vi transformerer vores egen drift
I 2024 havde DLG-koncernen en omsætning på 60 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
Morten Riber Pryds bliver ny Group CFO i DLG Group6.8.2025 11:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. november tiltræder Morten Riber Pryds som Group CFO i DLG Group. Han overtager posten fra Christina Nielsen, der efter nøje overvejelser har besluttet at træde tilbage fra rollen for at forfølge en ny mulighed tættere på sit hjem og sin familie.
Efter vildt vejr og inden næste regnskyl: DLG forudser stor høstdag29.7.2025 09:24:46 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge væltede regnen ned over store dele af Danmark, og tirsdag aften forventes et nyt regnvejr at sætte ind. Det skaber travlhed for landbruget, der skal høste så meget som muligt, inden regnen kommer. Derfor forventer DLG, at tirsdag bliver en stor høstdag.
Tidlig dansk høst: Landmand i Sønderjylland indleverer det første læs korn1.7.2025 12:26:57 CEST | Pressemeddelelse
På DLG’s afdeling i Sundeved nær Sønderborg er det første læs korn indleveret. Dermed er den danske høst kickstartet 10 dage tidligere end et normalt år.
Kim Japp bliver ny Vice President for Financial Operations26.6.2025 15:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober tiltræder Kim Japp som Vice President for Financial Operations i DLG Group. Han får opgaven at samle en række af koncernens økonomifunktioner i én enhed.
800 landmænd studerede fremtidens afgrøder12.6.2025 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DLG Innovation, der er en tilbagevendende begivenhed hvert andet år, blev med stor succes afholdt på Sejet Planteforædling i dag, d. 12. juni. Eventet tiltrak et betydeligt antal besøgende fra hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum