Tryg skolestart: Husk ulykkesforsikringen til både store og små
6.8.2025 10:13:17 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Så er det igen blevet tid til, at landets børn skal vende tilbage til hverdagen i vuggestue, børnehave og skole. Det betyder også, at forældre bør være opmærksomme på, hvordan deres børn er dækket ved uheld. LB Forsikring kommer her med gode råd til et mere sikkert børneliv.

Mange familier er i disse dage ved at tjekke op på skoletasken, penalhus og gør klar til madpakker. Ved samme lejlighed kunne det også være en god ide at tjekke op på ulykkesforsikringen til børnene, også selvom det måske ikke lige er det, der fylder tankerne.
”Forældre har som regel mange gøremål og mange bolde i luften. Derfor vil vi gerne bruge skolestarten til at gøre opmærksom på, at hverken skole, institutioner eller det offentlige har en forsikring, der dækker, hvis vores børn kommer til skade i skoletiden eller timerne i børnehaven og måske pådrager sig et varigt mén. Det gælder også tandskader opstået i forbindelse med et uheld. Det kræver, at man har tegnet en børneulykkesforsikring, og det vil vi gerne hjælpe forældrene med at huske, så de kan tage stilling til, hvordan de ønsker at have deres børn dækket,” siger Trine Bechmann Henningsen, skadeschef i LB Forsikring.
Hvis børn kommer til skade i en ulykke, kan de være så uheldige at få et varigt mén. Og et varigt mén kan påvirke barnet fysisk og psykisk – og forældrene økonomisk. En børneulykkesforsikring kan også hjælpe med at dække udgifter til barnets behandlinger efter en ulykke og eventuelt udbetale erstatning.
”Vi vil gerne hjælpe forældrene med at tage stilling til, hvordan deres børn er dækket, hvis uheldet skulle være ude. Vi håber selvfølgelig, at alle børn får en rigtig god skolestart og et trygt børneliv uden de store uheld, men vi vil også gerne bidrage til at klæde vores medlemmer og andre danskere bedst muligt på, hvis uheldet skulle være ude. Man kan ikke forsikre sine børn mod uheld, men man kan sørge for, at de er godt dækket, hvis uheldet skulle være ude,” lyder det fra Trine Bechmann Henningsen.
Vigtigt om ulykkesforsikringen til børn:
- Hvad dækker den? Ulykkesforsikringen til børn dækker ved pludselige skader, der er opstået i både institutionen, skolen, fritiden og under evt. arbejde. Den kan dække behandling og genoptræning efter en ulykke, samt eventuelle erstatninger for varigt mén.
- Hvem skal have den? Børn er ikke en del af forældrenes ulykkesforsikring, men skal have deres egen for at være dækket. Børneulykkesforsikringen dækker indtil barnet er fyldt 18 år, hvorefter der skal tegnes en almindelig ulykkesforsikring til voksne.
- Hvorfor er det vigtigt? Ulykker kan ske hvor som helst og når som helst – også i skolen. En børneulykkesforsiring sikrer, at dit barn er dækket døgnet rundt i skolen, fritiden og til sport.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum