Midttrafik

Nu bliver det lettere at hoppe på A-busserne

6.8.2025 09:40:45 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse

Del

Fra 10. august får A-buslinjerne 3A og 4A flere afgange og kører herefter med 6-8 minutters mellemrum i de tidsrum, hvor der er størst efterspørgsel. De ekstra afgange betyder, at kunderne i princippet kan stille sig ud og vente på næste bus uden at kigge i køreplanen. Det gør det nemt og mere attraktivt for både nye og eksisterende kunder at tilvælge bussen som transportform.

A-buslinjerne 3A og 4A kører med flere afgange fra 10. august
A-buslinjerne 3A og 4A kører med flere afgange fra 10. august

Matcher din daglige pendlerrute med A-buslinjerne 3A og 4A, er der god grund til at give dine transportvaner en frisk start efter en god og lang sommerferie.

Fra 10. august har Aarhus Kommune og Midttrafik indsat ekstra afgange på de populære A-buslinjer, der tilsammen havde cirka 6 mio. passagerer i 2024. Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang fortæller:

"Hvis den kollektive trafik skal være et troværdigt alternativ til andre transportformer, så skal det være nemt og enkelt at vælge den til. Med de ekstra afgange på de to A-buslinjer betyder det, at det bliver mere attraktivt at være passager på A-buslinjerne. Vi fortsætter med at prioritere den kollektive trafik med investeringer i blandt andet el-busser, busbaner og den videre udbygning af et effektivt busnet”.

Hvad betyder de ekstra afgange for ventetiden?
Rejser du med 3A mellem Aarhus Ø og Tilst får du seks ekstra afgange at vælge imellem. De bliver fordelt i tidsrummet cirka kl. 7-8 og cirka kl. 14-16 og betyder, at 3A vil køre med 8 afgange i timen eller hvert 6.-8. minut.

Går den daglige rejse med 4A mellem Brabrand og Viby, vil 8 ekstra afgange give dig busafgange 10 gange i timen i tidsrummet cirka kl. 7-8 og cirka kl. 13-16. Altså bus hvert 6. minut.

Henrik Juul Vestergaard, afdelingschef for Planlægning, Rådgivning & Flextrafik hos Midttrafik er begejstret:

”Med de ekstra afgange hjælper vi kunderne til en mere fleksibel rejse. Når busserne kører hvert 6. minut, behøver kunderne ikke længere en køreplan, men kan bare gå ned til busstoppestedet og hoppe på den næste bus. Samtidig får A-buslinjerne flere steder en forlomme i forhold til den øvrige trafik i form af busbaner og signalprioritering i lyskryds. Vi glæder os derfor til at tilbyde kunderne et endnu bedre produkt og alternativ til bilen”.

Så tit kører A-buslinjerne i myldretiden:
1A Kolt – Vejlby/Skejbyparken - 6 afgange i timen
2A Holme – AUH Skejby - 6 afgange i timen
3A Tilst – Aarhus Ø - 8 afgange i timen
4A Brabrand – Viby - 10 afgange i timen
5A Tangkrogen – Marienlund - 8 afgange i timen
6A Skåde/Holme – AUH Skejby/Risskov – 8-10 afgange i timen

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Midttrafik

Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Følg pressemeddelelser fra Midttrafik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Midttrafik

Danmarks første Bikepod står nu klar i Hedensted11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Frem til marts 2027 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks Bikepod på Hedensted Station. Sammen med Midttrafik tester Hedensted Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen. BikePoden bliver indviet mandag 14. september kl. 06:30-08:00 af Lars Poulsen, formand for Vækst og Klima udvalget i Hedensted Kommune.

Tre lokale skoler dyster med om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På tre skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune skal 4., 5. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt deltager 96 klasser i årets kampagne.

Aarhus-skole dyster med om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På Gammelgårdsskolen i Aarhus skal 4. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt deltager 96 klasser i årets kampagne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye