DLG Group

Morten Riber Pryds bliver ny Group CFO i DLG Group

6.8.2025 11:00:05 CEST | DLG Group | Pressemeddelelse

Del

Den 1. november tiltræder Morten Riber Pryds som Group CFO i DLG Group. Han overtager posten fra Christina Nielsen, der efter nøje overvejelser har besluttet at træde tilbage fra rollen for at forfølge en ny mulighed tættere på sit hjem og sin familie.  

Morten Riber Pryds, Group CFO, DLG Group
Morten Riber Pryds, Group CFO, DLG Group

Morten Riber Pryds, der kommer fra en stilling i Arla Foods, tiltræder som Group CFO i DLG Group den 1. november. Han har omfattende erfaring inden for alle aspekter af finans – fra økonomidrift til ledelse af transformation – og har haft dokumenteret succes med at opbygge globale finansteams og skabe en stærk performance management kultur. Morten Riber Pryds besidder desuden stor ekspertise inden for performance management og finance business partnering, som begge er vigtige komponenter i DLG Group’s transformation og den nye organisationsstruktur i koncernen.  

Morten Riber Pryds har arbejdet for Arla Foods siden 2011 og har haft flere ledende stillinger i det europæiske andelsmejeri. Han er i øjeblikket Head of Performance Management, en central lederrolle i organisationen, hvor han med reference til CFO’en arbejder tæt sammen med ledelsen om de langsigtede økonomiske perspektiver og strategien, det fortsatte transformationsprogram samt virksomhedens investeringsproces – alt imens han sikrer leveringen af de kortsigtede finansielle resultater. 

”Jeg er meget glad for at kunne byde Morten Riber Pryds velkommen som vores nye CFO. Han er yderst fagligt dygtig og en kompetent leder, som både har stor erfaring med at drive transformation, men også forstår, hvordan man opbygger en stærk økonomifunktion og en god kultur. Derudover har han en dyb forståelse for andelsstrukturen og ved, hvad der driver værdi for vores ejere. Det gør ham til en værdifuld tilføjelse til mit ledelsesteam og et godt match til den rejse, vi har foran os i DLG Group. Jeg glæder mig til at byde ham velkommen," siger Group CEO Peter Giørtz-Carlsen. 

Morten Riber Pryds indtræder i DLG Group’s koncernledelse. I sin nye rolle vil han sammen med sine nye kolleger arbejde på at opbygge et styrket globalt Finance, Legal & M&A-team, der agerer som strategiske rådgivere for forretningen og bidrager med analyser og indsigt, der understøtter forretningens udvikling og vækst. 

"Der er virkelig momentum omkring den rejse, DLG Group er på lige nu. At blive en del af en virksomhed, der gennemgår en så markant transformation, og at have mulighed for at være med til at forme dens fremtidige retning, er en sjælden og spændende udfordring, som jeg finder meget motiverende. Kombineret med DLG's stærke kultur og andelsejerskab føles det som det perfekte match. Jeg ser frem til at samarbejde med Peter, mine nye kolleger og ejerne om at flytte forretningen fremad og skabe værdi for ejerne," siger Morten Riber Pryds. 

Christina Nielsen fratræder medio september 

Morten Riber Pryds overtager posten fra Christina Nielsen, der har arbejdet i DLG Group i mere end ni år og har været Group CFO siden 2021. Christina Nielsen har gennem sine år i DLG Group spillet en vigtig rolle i koncernens udvikling, senest har hun været en integreret del af lanceringen af transformationsprogrammet ReGen. I midten af september træder hun tilbage fra rollen for at tiltræde en ny rolle tættere på sit hjem og sin familie på Sjælland. Hendes nye rolle vil blive annonceret snarest. 

"Jeg vil gerne takke Christina for det store bidrag til DLG gennem årene og især for den støtte, hun har ydet i løbet af mit første halve år. Hendes arbejdsmoral, dybe kendskab til DLG og den værdifulde sparring, hun har givet mig, har været en stor støtte i min onboarding, og jeg vil også gerne takke Christina for hendes bidrag til den vellykkede lancering af ReGen. Jeg respekterer og forstår fuldt ud hendes beslutning om at påtage sig en ny rolle, der gør hende i stand til at være tættere på sin familie i hverdagen, og jeg ønsker hende alt det bedste i hendes nye job," siger Peter Giørtz-Carlsen. 

Kontakter

Om DLG

DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for de tre forretningsområder Food, Energy & Hosuing, og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.

Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til en grønnere fremtid, samtidig med at vi transformerer vores egen drift

I 2024 havde DLG-koncernen en omsætning på 60 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.

Følg pressemeddelelser fra DLG Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DLG Group

Ny direktør for Sejet Planteforædling – Birger Eriksen går på pension efter 38 år24.10.2025 14:00:04 CEST | Pressemeddelelse

1. januar 2026 tiltræder Troels Nørgaard som ny direktør for Sejet Planteforædling. Han kommer fra en stilling som Chief Commercial & Product Officer hos Solar Foods i Finland og har tidligere haft en lang karriere som leder i Arla Foods Ingredients. Han erstatter Birger Eriksen, der efter 38 år i Sejet Planteforædling, længe har planlagt efter at gå på pension på netop denne dato.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye