EIFO stiller garanti på 4,5 mia. kr. til East Anglia Three havvindmøllepark
EIFO stiller en projektfinansieringsgaranti på 4,45 mia. kr. til det største havvindmølleprojekt i et årti. Finansieringen understreger EIFO’s rolle i at facilitere den grønne omstilling og dansk eksport. Siemens Gamesa, Cadeler og NKT er leverandører.

EIFO har udstedt en projektfinansieringsgaranti på knapt 4,45 mia. kr. til den 38,5 mia. kr. store East Anglia Three-havvindmøllepark ud for det sydlige Storbritanniens kyst.
Den nye park er en udvidelse af East Anglia vindklyngen og forventes at være i drift ved udgangen af 2026.
Danske leverandører på projektet
East Anglia Three kommer til at bestå af 95 Siemens Gamesa-vindmøller på hver 14,7 MW, hvilket gør det muligt at opnå en samlet kapacitet på 1.397 MW. Hele East Anglia-vindklyngen forventes at nå en samlet kapacitet på 3,8 GW.
Cadeler, som driver branchens største flåde af jack-up installationsfartøjer til havvind, står for installationen, og den danske kabelindustri-pionér NKT leverer og installerer kabelinfrastrukturen.
Stærkt samarbejde med Iberdrola
Bag projektet står ScottishPower Renewables, der er et datterselskab af Spaniens energigigant Iberdrola, som er en af de førende aktører inden for vedvarende energikapacitet verden over, og som EIFO har et veletableret og stærkt samarbejde med.
Tidligere har Iberdrola finansieret deres vindprojekter på egen balance. Til East Anglia Three har selskabet ønsket at benytte en non-recourse projektfinansiering, hvor tilbagebetalingen af lån sker med de indtægter, projektet genererer i drift.
Som det førende eksportkreditinstitut inden for projektfinansiering bad Iberdrola specifikt om EIFOs deltagelse sammen med 23 internationale banker.
Således er det ikke bare en af de største vindfinansieringer, men også første gang EIFO yder en projektfinansieringsgaranti til et Iberdrola-ejet selskab.
Jose Sainz Armanda, CFO hos Iberdrola, siger:
“Denne finansiering er yderst strategisk for Iberdrola. Det er en projektfinansieringsstruktur støttet af 23 internationale finansielle institutioner samt EIFO’s væsentlige deltagelse, som tilfører et ekstra niveau af styrke. Det afspejler ikke kun projektets kvalitet, men også Iberdrolas evne til at mobilisere kapital med nøgleaktører som EIFO. Dette initiativ vil yde et afgørende bidrag til udviklingen af vedvarende energi og elektrificeringen af økonomien.”
Innovativ finansiering er nødvendig for grøn omstilling
Peter Boeskov, CCO for Large Corporates i EIFO, siger:
“Garantien til East Anglia Three understreger EIFOs ambition om fortsat at fremme udbygningen af den grønne energiinfrastruktur og bidrage til Europas energiuafhængighed. Iberdrola er en værdifuld partner for os i den sammenhæng, og vi er glade for at være en del af selskabets første projektfinansiering. Det er milepæl, der demonstrerer, hvilken rolle eksportfinansiering kan spille for at realisere den grønne omstilling. Der er brug for innovative finansieringsløsninger som denne, hvis vi skal nå vores mål om dekarbonisering og forsyningssikkerhed. Vi ønsker at fortsætte partnerskabet med Iberdrola og bidrage med finansiering til virksomhedens andre projekter.”
En af de største finansieringer til dato
Projektfinansieringen udgør i alt 30,8 mia. kr. og består af seniorgæld (ca. 70 %) og kapital bidraget af Iberdrolas aktionærer (de resterende 30 %).
De deltagende banker er: BBVA, HSBC, ING, NatWest, SMBC, MUFG, Bank of China, Crédit Agricole, CaixaBank, Santander, BNP Paribas, Helaba, Barclays, ANZ, Rabobank, FAB, ICO, Abanca, Kutxabank, Standard Chartered Bank, Bank of Ireland CIC og Siemens Bank.
Crédit Agricole CIB og MUFG har fungeret som finansielle rådgivere på transaktionen, og A&O Shearman var juridiske rådgivere for låntager.
Transaktionen, der var overtegnet med 40 pct., er en af de største af sin art til dato og vil dække en betydelig del af den samlede investering i projektet, der er estimeret til omkring 38,5 mia. kr.
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogPressekonsulent // EIFO
Tlf:22529648joar@eifo.dkBilleder
Om East Anglia Three
East Anglia Three opføres i Nordsøen, 69 km ud for kysten ved Suffolk (Storbritannien). Parken vil have 95 Siemens Gamesa-vindmøller på hver 14,7 MW, hvilket muliggør en samlet kapacitet på 1.397 MW.
East Anglia Three vil yde et væsentligt bidrag til Storbritanniens mål om dekarbonisering, generere ren energi til mere end 1,3 millioner hjem og undgå udledning af millioner af tons CO₂.
Læs mere på: East Anglia THREE - ScottishPower Renewables
Om Iberdrola
Iberdrola er en af de førende globale energikoncerner med en markedsværdi på omkring 750 mia. kr. – opgjort 30. juni 2025. Iberdrola understøtter den stigende elektrificering af samfundet og er engageret i den grønne omstilling med en bæredygtig forretningsmodel baseret på vedvarende energi, intelligente elnet, storskala energilagring og digital transformation for at tilbyde kunderne de mest avancerede produkter og tjenester.
Læs mere på: Iberdrola | Towards an electric future - Iberdrola
Om EIFO
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på over 170 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2024 investerede EIFO 78 gange i selskaber og 16 gange i fonde.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO and Citi extend €756 million multiborrower and multicurrency financing to Enel25.7.2025 16:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Joint press release, 25 July 2025 The Enel Group, an Italian multinational power company, signed an agreement aimed at granting multicurrency facilities from Citi and Denmark’s Export and Investment Fund (EIFO), for up to 756 million euros. The agreement is based on the Group’s global business relationship with Danish suppliers and is aimed at meeting the financial needs related to the Enel Group’s sustainable investments.
EIFO og Novo Nordisk Fonden køber verdens kraftigste kvantecomputer for at sikre nordisk adgang til kritisk teknologi17.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EIFO og Novo Nordisk Fonden skyder knap 600 mio. kr. i etableringen af en ny, nordisk kvantesatsning QuNorth. Ambitionen er at gøre Danmark og Norden verdensledende på kvanteområdet. Ingen af de nordiske lande råder i dag over den nyeste generation af kvantecomputere, og derfor vil QuNorth indkøbe verdens kraftigste kommercielle kvantecomputer. OBS: Fortrolig og klausuleret til 17. juli 2025, kl. 11:00 CET
Ny analyse: Life science-markedet står foran investeringsboom10.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Investeringer i danske Life Science-startups er tredoblet siden 2019, men sektoren har langt fra nået toppen. Det vurderer EIFO i en ny analyse af det danske life science-marked. Danmark kan blive europæisk epicenter, vurderer managing director Mads Lacoppidan.
Crowdfunding-markedet skrumpede 45 pct. i 20249.7.2025 10:58:46 CEST | Pressemeddelelse
2024 bød på endnu et år med tilbagegang på det danske crowdfunding-marked. Det er især lavere aktivitet inden for real estate- og egenkapital-crowdfunding, der trækker ned. Nye regler kan ændre billedet.
EIFO lander ny Head of Fund Investments3.7.2025 12:50:12 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Christoph Junge, der fremover skal stå i spidsen for EIFOs investeringer i venturefonde. Han kommer med stor ekspertise og værdifuldt netværk, siger EIFOs CIO, Erik Balck Sørensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum