Politiet er klar til The Tall Ships Races – tag cyklen til havnen!
5.8.2025 14:56:49 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
De kommende dage ventes tusindvis af gæster til The Tall Ships Races 2025 i Esbjerg. Syd- og Sønderjyllands Politi er til stede på havnen med en synlig indsats både på hesteryg, til vands og på land, for at skabe tryghed og sikre, at alt forløber roligt.

Det allerbedste råd: Tag cyklen!
Havneområdet bliver fyldt med mennesker, så undgå køer og parkeringsjagt ved at cykle til arrangementet. Til cyklister er der etableret 1.000 cykelparkeringspladser ved Adgangsvejen 3, Britanniavej 2 og Auktionsgade 3, helt tæt på festlighederne.
Parkering
Med så mange besøgende kan trafikken i byen blive presset. Fra onsdag til lørdag kan du parkere gratis på Skibhøj, Veldbækvej 46, 6700 Esbjerg, hvorfra der kører gratis shuttlebusser direkte til havnen.
Har du et handicapparkeringskort, kan du parkere på de særligt afmærkede pladser ved Skibhøj tæt på shuttlebusserne, som alle er handicapvenlige med lav indstigning. Der findes også et begrænset antal pladser tættere på havnen ved Adgangsvejen overfor Skrågade og på Auktionsgade.
Lad dronen blive hjemme
Selvom de majestætiske sejlskibe frister til luftfotos, er droneflyvning på havnen forbudt uden særlige tilladelser fra havnen og myndighederne. Af hensyn til sikkerheden for både gæster og besætninger opfordres alle privatpersoner til at lade dronen blive hjemme. Nyd i stedet synet fra kajen – uden risiko for bøder eller uheld.
Gode råd til en tryg oplevelse
- Har du mindre børn med, så skriv barnets navn og et telefonnummer til en voksen på barnets arm med kuglepen eller vandfast tusch.
- Lad hunden blive hjemme – og efterlad den aldrig i en varm bil i byen.
- Mistet eller fundet noget? Henvend dig hos samaritterne i behandlerteltet på Trafikhavnskaj ved Skrågade.
Se programmet og planlæg dit besøg på: https://tallshipsesbjerg.dk/
Fakta om The Tall Ships Races i Esbjerg 2025
- Esbjerg er vært for sjette gang. Første gang var i 1993 og senest i 2022.
- Byen er udpeget som ankerhavn af Sail Training International, en særlig status for udvalgte nøglebyer.
- 42 skibe deltager, heraf 14 store klasse A-skibe.
- Skibene kommer fra 17 nationer.
- Hovedsponsor er den lokale virksomhed VIKING Life-Saving Equipment.
- Dokhavnen og Trafikhavnen åbnes midlertidigt for offentligheden fra onsdag 6. august kl. 10.
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum