Stratosfæriske balloner kan styrke arktisk overvågning

Stratosfæriske balloner har længe været anvendt til blandt andet vejrmålinger, men ny teknologi og en ny dansk indsats betyder, at ballonerne nu også kan fungere som avancerede observationsplatforme – og især i det arktiske område rummer teknologien stort potentiale for Danmark.

Arktis er under hastig forandring med nye udfordringer for miljø, national sikkerhed og infrastruktur. Her kan kontinuerlig overvågning være afgørende – for eksempel til at afsløre isens bevægelser, beskytte mod ulovligt fiskeri eller registrere mistænksom, maritim aktivitet.

‒ Fra 20 kilometers højde kan stratosfæriske balloner udstyres med sensorer og kameraer, der er i stand til at overvåge alt lige fra truede økosystemer til kritiske søkabler og mistænkelige skibe omkring Grønland, siger Nicolai Iversen, CEO fra Spaceline Labs.

‒ Det er også langt mindre ressourcekrævende end at sende satellitter op, og missionerne kan gennemføres uden at være afhængig af udenlandske aktører, tilføjer han.

Spaceline Labs fra Odense udvikler og producerer selve ballonplatformene samt avancerede sensorer, der kan tilpasses forskellige overvågningsopgaver ‒ i samarbejde med Teknologisk Institut og Syddansk Universitet med støtte fra NextGen Robotics, der er medfinansieret af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Et kontinuerligt øje på kritisk infrastruktur
Udover at de er mindre omkostningstunge og lettere at sende afsted end traditionelle satellitter, så er en af fordelene ved stratosfæriske balloner også, at de kan levere live-data fra et bestemt område.

‒ Når en satellit flyver over og tager et billede, så går der en vis tid, før den kommer tilbage igen. Så hvis nu man gerne vil holde kontinuerligt øje med noget ‒ det kunne være, hvordan forskellige dyr bevæger sig, eller hvad der sker over kritisk infrastruktur ‒kan ballonen blive i en måneds tid over samme område og lave vedvarende målinger, fortæller Mikkel Labori, faglig leder på Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut fungerer som teknologisk sparringspartner for Spaceline Labs og leverer viden om avanceret datahåndtering, kunstig intelligens og integration af nye sensortyper.

Derudover rådgiver instituttet om opbygning og automatisering af infrastruktur, så Spaceline Labs' balloner kan videreudvikles og skaleres til fremtidige missioner i Arktis og andre steder, hvor kontinuerlig overvågning er kritisk.

Et vigtigt supplement
Selvom stratosfæriske balloner bringer nye muligheder, skal de ikke ses som en direkte erstatning for hverken satellitter eller droner. I stedet fungerer de som et værdifuldt supplement til et allerede komplekst og sammenhængende dataindsamlingssystem, understreger Nicolai Iversen.

‒ Satellitter tilbyder global dækning og kan dække store landområder hurtigt, mens droner giver mulighed for meget præcis og lokal indsats tættere på jordoverfladen. Ballonerne befinder sig i en unik højde, hvor de kan levere vedvarende, regional overvågning over længere tid og med større fleksibilitet end satellitter, samtidig med at de er mindre synlige end droner, og kan ramme områder, hvor droneflyvning er vanskeligt eller forbundet med restriktioner, siger han.

‒ Med samlede løsninger kan man opnå et langt mere detaljeret, robust og fleksibelt øjebliksbillede af dynamiske forhold i Arktis. Det kan for eksempel være afgørende for myndigheder, forskere eller erhvervsliv, som hurtigt skal kunne reagere på forandringer eller potentielle trusler, tilføjer Mikkel Labori fra Teknologisk Institut.