Vinder 5 millioner i Lotto og lader den gamle krikke leve
Et ægtepar fra Vestegnen glæder sig til at kunne spare utallige timer på landevejen, efter at de vandt 5 millioner i Lotto: Gevinsten skal nemlig gå til en gård, hvor der også er plads til parrets heste. Alle parrets heste…

”Det betyder alt!”
Sådan lyder det bestemt fra en kvinde på den københavnske Vestegn, efter at hun og hendes mand for nyligt ramte syv rigtige i Lotto.
Gevinsten blev på hele 5.000.000 kroner, og det har straks fået parret til at fyre op under en gammel drøm om at købe en rigtig bondegård. I parrets nuværende bolig er der nemlig ikke plads til parrets heste, som derfor har stået opstaldet andre steder, og det har kostet dyrt i transporttid for det hesteglade par.
”Vi har hestene opstaldet andre steder, men vi har tit drømt om at få dem hjem til os. Vi bruger jo TIMER hver dag på at køre frem og tilbage, så de sidste 10 år har vi gået og kigget efter en gård,” fortæller manden glad. Han regner med, at gevinsten på 5 millioner vil gøre, at de nu endelig kommer i hus med drømmen – eller i gård, om man vil.
”Det har været vores store drøm i rigtigt mange år. Vi har en datter som rider, og hun skal flytte med. På en gård kan hun få sit eget for sig selv. Det er det, vi har drømt om. På en gård kan der komme ro på det hele, vi kan nyde at være sammen med hestene og hinanden på en helt anden måde,” siger han.
Konen tilføjer:
”Man kommer jo også tættere på sin hest, hvis man kan være hos den i mange flere timer. Når den står i en anden stald, så skal du skal blive færdig med tingene, og så tage hjem. Hvis den står derhjemme, så kan vi for eksempel gå ud til den igen, når vi har spist,” siger hun.
Så for både parret, deres hesteglade datter og hestene ser fremtiden med andre ord ganske lys ud, men det er alligevel for intet at regne mod, hvad parrets ældste hest står til at få ud af gevinsten…
”Vi har lige fået et føl, og jeg har altid sagt, at hvis vi fik en hest til, så var det en hest for meget,” siger manden og vejer sine ord på en guldvægt:
”Den gamle er kommet til skade, så vi kan ikke ride på den, og vi kan heller ikke bruge den til avl, så vi overvejede at… skille os af med den,” siger han, før han muntert tilføjer:
”Men nu beholder vi den alligevel. Så jeg har sagt, at det er den ældste hests karma, der har gjort, at vi har vundet i Lotto.”
Det er selvfølgelig bare noget, han siger, idet et lotteri jo er 100% tilfældigt, men både manden og konen er virkeligt glade for den løsning, de er kommet frem til. For selv om den gamle hest er kommet til skade, så har den det stadig godt, hvis bare den bliver passet ordentligt, indtil dens tid kommer - af naturlige årsager:
”Jeg har altid sagt, at der skal meget til, før vi vil aflive en hest. Og hun er en meget sød og kærlig hest, som har taget sig godt af det nye føl, og nu kan vi også sørge for, at hun kan gå og have det godt,” siger den kvindelige halvdel af det hesteglade millionær-par.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spils Vild med dans-ekspert: ”Var det bare nerver, Gustav?”3.10.2025 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter første udsendelse i årets Vild med dans har Danske Spil sænket de store forventninger til forhåndsfavoritten Gustav Salinas. Danske Spils oddssætter er dog klar til at lade både tvivl og debutnerver komme danserne til gode.
Vinder i Eurojackpot - køber TRE huse på en måned2.10.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
En meget heldig og meget gavmild fynbo vinder 6,2 millioner i Eurojackpot og køber straks huse til hele familien: ”Hvorfor skulle det kun være mig, der har glæde af at vinde de penge?”
Vinder million i Lotto og køber kaffemaskine – på tilbud29.9.2025 16:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig mand fra Odense vinder 1.000.000 kroner – og bruger straks en lille sjat på en ny maskine til køkkenet.
Vild millionærweekend: Fire danskere deler syv millioner kroner fra Danske Spil – her landede gevinsterne29.9.2025 09:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Der blev delt godt med milliongevinster ud i weekenden og slutningen af sidste uge: Fire danskere blev millionærer på Lotto, Eurojackpot og Keno.
Måtte dele milliongevinst med 10 andre: ”Det er da helt fantastisk!”27.9.2025 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Da et ægtepar fra Helsingør Kommune endelig vandt den store gevinst i Lotto, måtte de dele den med 10 andre – men det er de helt ok med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum