Boliga

Tusculum solgt for 75 millioner kroner

5.8.2025 11:39:12 CEST | Boliga | Pressemeddelelse

Del

Historisk villa ved Bagsværd Sø er årets næstdyreste bolighandel

Foto: Boliga

En af Danmarks mest ikoniske og historiske liebhaverejendomme, Villa Tusculum, er blevet solgt – og det for et svimlende beløb.

Ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen, der har stået for salget, bekræfter over for Boliga, at handlen er gennemført.

Ifølge oplysninger fra Boliga.dk lyder købesummen på 75.000.000 kroner, hvilket gør handlen til den næstdyreste bolighandel i 2025.

Kun én villa er i år solgt dyrere: Et palæ på Frederiksberg gik for 83.000.000 kroner – men den handel fandt sted uden offentligt udbud.

275 års historie og søudsigt

Tusculum ligger på Nybrovej 375 i Kongens Lyngby - i første række til Bagsværd Sø. Ejendommen blev opført i 1746 og har gennem tiden huset alt fra købmænd og skibsredere til kulturpersonligheder, ministre og embedsfolk.

Villaen er en af blot fem pragtvillaer i det eksklusive område Lille Frederiksdal, placeret mellem Frederiksdal Skov og søbredden – med Marienborg, statsministerens embedsbolig, som nærmeste nabo på den modsatte side af Nybrovej.

704 kvadratmeter luksus – og 130 meter privat søbred

Ifølge Boliga.dk ligger ejendommen på en 4.108 kvadratmeter stor grund med hele 130 meter privat søbred og egen bådebro. Selve boligen rummer 704 kvadratmeter fordelt på 14 værelser.

Den månedlige ejerudgift er opgjort til 56.484 kroner.

Tusculum har været udbudt offentligt i omkring to år, inden det nu er blevet solgt.

Ikke bare en villa – et stykke Danmarkshistorie

Navnet "Tusculum" blev givet til ejendommen i 1855, hvor daværende ejer, lensgreve von Raben, mente, at stedet mindede ham om den romerske statsmand Ciceros landsted.

Siden da har villaen lagt kulisse til både strategiske militærplaner under bombardementet af København i 1807 og til generationer af samtaler om kultur, politik og erhverv i de smukt udsmykkede stuer - herunder den italienske spisestue, der er dekoreret af kunstneren Lars Rasmussen.

Se boligen her.

Foto: Boliga

Nøgleord

Kontakter

Om Boliga A/S

Boliga.dk er Danmarks største uafhængige boligside. Vi står også bag flere populære online-portaler, herunder DinGeo.dk, Selvsalg.dk, Itvang.dk, Tvangsauktioner.dk og UdenomBanken.dk. Med over 1,9 millioner månedlige brugere tilbyder vi omfattende tjenester til boligkøbere, boligsælgere, mæglere og låntagere i Danmark. Boligas mobilapp hjælper også flere hundredtusinde brugere med at finde drømmeboligen.

Følg pressemeddelelser fra Boliga

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boliga

Stjernekokken Francis Cardenau kan score kæmpe milliongevinst på landejendom17.8.2026 09:48:53 CEST | Pressemeddelelse

Den fransk-danske stjernekok Francis Cardenau og hans kone har sat deres landejendom i Skævinge til salg – og hvis prisen holder, kan parret stå til en gevinst på flere millioner kroner. Ifølge oplysninger fra tinglysningen købte parret ejendommen i 2017 for 4.250.000 kroner. I dag er landejendommen på Præstehøjvej 2 i Skævinge sat til salg for 12 millioner kroner. Hvis boligen bliver solgt til den nuværende udbudspris, peger det på en potentiel værdistigning på hele 7,75 millioner kroner – før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer. Det skriver Boliga.

Advarer mod AI-billeder i boligannoncer: Kan oversælge boligen11.8.2026 12:55:05 CEST | Pressemeddelelse

Flotte AI-visualiseringer kan få slidte boliger til at ligne drømmehjem. Men billederne risikerer at give køberne et urealistisk billede af, hvad der faktisk kan lade sig gøre, lyder advarslen. En slidt bolig kan med få klik få nyt køkken, lækre gulve og en gennemrenoveret facade. Kunstig intelligens har gjort det nemmere end nogensinde at vise potentielle boligkøbere, hvordan en ejendom kunne komme til at se ud. Det skriver Boliga. Men hvor går grænsen mellem inspiration og oversalg? Det har Boliga spurgt deres mange brugere om. For er AI-billeder i boligannoncer ved at gå for langt? Flere advarer mod, at AI-billeder kan tegne et langt mere attraktivt billede af en bolig, end virkeligheden kan bære.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye