Jeanette Præstegaard fortsætter som formand for Danske Fysioterapeuter
Den siddende formand for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard, ser frem til at kunne fortsætte på posten tre år mere. Hun vil i den nye formandsperiode blandt andet arbejde for at få fysioterapeuterne placeret rigtigt i de mange sundhedspolitiske reformer, der lige nu er undervejs, og også arbejde for, at Danske Fysioterapeuter kan udvikle sig som forening og varetage medlemmernes interesser.

Der har netop været formandsvalg i Danske Fysioterapeuter. Ingen modkandidater stillede op mod Jeanette Præstegaard, hvorfor hun fortsætter på posten frem til 2028.
Jeanette Præstegaard er meget tilfreds med at kunne fortsætte som formand for Danske Fysioterapeuter: ”Jeg ser det som en tillidserklæring fra medlemmerne, og som fuld opbakning til den linje Hovedbestyrelsen og jeg har lagt i forhold til foreningens politiske retning,” siger Jeanette Præstegaard.
Vigtige politiske pejlemærker
Den politiske retning, som Danske Fysioterapeuter skal arbejde videre med er, at sikre fysioterapeuterne den rette placering i sundhedsvæsnet.
Jeanette Præstegaard uddyber: ”Stregerne til det sundhedspolitiske landkort er i fuld gang med at blive tegnet, og vores fornemmeste opgave er, at få fysioterapeuterne placeret, hvor fysioterapeuternes faglighed kan blive sat i spil på bedste vis. Det gælder i kræftpakkerne, i sundhedsreform, ældrereform og i psykiatrien. Forskning viser, at fysisk træning målrettet den enkelte – ud over muskelskelet området - har stor effekt på neurologiske og medicinske sygdomme. Derfor er der brug for, at vi gør op med den måde, vi traditionelt set tænker behandling i sundhedssystemet, så vi tænker fysioterapeutisk behandling og træning med ind som en naturlig del af behandlingen. Det vil styrke behandlingen og gavne patienterne.”
Også muskelskelet-området er væsentligt at få mere i fokus, mener Jeanette Præstegaard:
”Muskelskeletområdet er et meget overset område i det danske sundhedsvæsen. Tal viser, at tæt på en million danskere lider af smerter i lænden og tæt på en million danskere har slidgigt. Det betyder, at tusindvis af danskere hvert år bliver sygemeldt fra arbejde, kommer på førtidspension og i det hele taget har en forringet livskvalitet. Det vil Danske Fysioterapeuter gøre noget for at ændre, da fysioterapeutisk behandling kan gøre en stor forskel her. Men det kræver, at der kommer fokus på problemstillingen og politisk vilje til at sikre de nødvendige indsatser i forhold til forebyggelse og behandling,” siger Jeanette Præstegaard.
Medlemmerne og foreningen i fokus
Den næste formandsperiode skal også handle om at udvikle Danske Fysioterapeuter som en forening, der er stærk og som fortsat varetager medlemmernes interesser.
”Vi skal som forening sørge for, at vi fortsat er relevante og aktuelle for vores medlemmer, og at vi gør en forskel for dem, hvad enten det drejer sig om faglig rådgivning, eller at sikre gode og rimelige arbejdsvilkår. Vi har organisatorisk fået en ny ledelse på plads i organisationen, og det forventer jeg vil betyde en stabil og god udvikling for foreningen og måden vi hjælper vores medlemmer på,” siger Jeanette Præstegaard.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte JespersenPressechefDanske Fysioterapeuter
Tlf:21319937cj@fysio.dkBilleder

Links
Om Danske Fysioterapeuter
Danske Fysioterapeuter er fag- og interesseforening for 16.000 fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende. Medlemmerne er ansat på sygehuse, plejehjem, kommuner, private virksomheder mv. og selvstændige med egen klinik eller indlejere på klinik.
Følg pressemeddelelser fra Danske Fysioterapeuter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Fysioterapeuter
Direkte adgang til fysioterapi rulles ud i dag: Kan blive landsdækkende model31.3.2025 09:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Region Sjælland med ondt i ryg, skulder eller knæ kan nu gå direkte til fysioterapeut med offentligt tilskud – uden først at skulle forbi lægen for en henvisning. Det vil give højere patienttilfredshed og spare samfundet penge, mener formand for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard.
Reform giver nye muligheder – men fysioterapeuterne er stadig bekymrede26.3.2025 13:42:52 CET | Pressemeddelelse
Danske Fysioterapeuter noterer med tilfredshed, at regeringen og aftalepartierne har lyttet til faglige advarsler og justeret i reformen af de videregående professionsuddannelser. Den rummer dog fortsat udfordringer for kvaliteten af uddannelsen, mener formand Jeanette Præstegaard.
Professor Hans Lund er udnævnt til æresmedlem af Danske Fysioterapeuter for banebrydende indsats i faget14.3.2025 12:53:56 CET | Pressemeddelelse
Hans Lund var den første fysioterapeut i Danmark, der fik en ph.d., og han har banet vejen for, at der i dag er 210 fysioterapeuter med en ph.d.-grad og 21 professorer. Han blev udnævnt til æresmedlem af Danske Fysioterapeuter på foreningens fagkongres i Odense fredag den 14. marts.
Søren Lauridsen bliver ny direktør for Danske Fysioterapeuter31.1.2025 11:03:06 CET | Nyhed
Danske Fysioterapeuter har ansat Søren Lauridsen som ny direktør. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for politik og analyse i fagforeningen IDA.
Sådan undgår du smerter i ryggen i det nye år3.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rigtig mange danskere oplever hvert år at have ondt i lænd og ryg, uden at der nødvendigvis er en forklaring på det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum