Sommerferie giver boom i online lægehjælp: Her er de typiske symptomer
5.8.2025 06:05:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

Når sommerferien rammer, og danskerne rejser ud, følger behovet for lægehjælp med i bagagen.
Topdanmark – en del af Nordens største forsikringsselskab, If – har i sommerferieperioden oplevet en markant stigning i kunders brug af den digitale lægetjeneste Hejdoktor.
I juli var der 25 procent flere digitale konsultationer sammenlignet med gennemsnittet for årets første seks måneder, og mere end hver fjerde henvendelse kom fra udlandet.
”Vi ser en klar tendens til, at flere danskere søger online lægehjælp i ferien. Det handler både om praktiske behov som receptfornyelser og om at få hurtig vurdering af symptomer, mens man er på farten,” siger Jonas Smith Christophersen, produktchef i If.
Varme, vand og virus
Kunderne kontakter især Hejdoktor med symptomer relateret til varme, vand og virus. Det gælder blandt andet dehydrering og varmeslag i juli, feriediarré fra rejser til Sydeuropa samt øreproblemer efter badning. Insektstik, fodinfektioner og øjenbetændelse er også blandt de hyppigste årsager til kontakt. Samtidig efterspørger kunderne i stigende grad forebyggende rådgivning – herunder rejseråd og vaccinationsvejledning.
”Vi får rigtig positiv respons fra kunder, der har brugt online lægehjælp i sommerferien. Det bekræfter os i, at digitale sundhedstilbud er et værdifuldt supplement til de offentlige tilbud,” siger Jonas Smith Christophersen.
If ser udviklingen som en del af en bredere indsats for at udvikle og understøtte de mere klassiske forsikringer.
”Med online adgang til lægehjælp kan helbredsproblemer tages i opløbet, før de vokser sig store. Det mener vi klart, gavner både den enkelte og samfundet,” siger Jonas Smith Christophersen.
8 typiske kontaktårsager til Hejdoktor i sommerferien
- Hedesymptomer som dehydrering og varmeslag
- Feriediarré og maveonde
- Swimmer’s ear – øreproblemer efter badning
- Insektstik og bid
- Infektioner i fødder
- Øjenbetændelse
- Rejseråd og vaccinationsvejledning
- Fornyelse af fast medicin
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin OlsenPressechef
Tlf:25456575smo@topdanmark.dkIf – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If advarer efter flere dage med vådt vejr: Nyt skybrud kan føre til omfattende skader30.8.2026 18:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens sidste dag kan byde på skybrud. Det øger risikoen for lokale oversvømmelser efter flere dage med store mængder nedbør, vurderer forsikringsselskabet If.
Hver fjerde dansker har overvejet at skifte job på grund af stress23.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien kan have fået danskere til at reflektere over arbejdslivet. If opfordrer derfor ledere til at sætte ekstra fokus på mental sundhed på arbejdspladsen netop nu.
Andet kvartal: If oplever stigende fokus på medarbejdersundhed blandt erhvervskunder12.8.2026 07:39:52 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group, som ejer If, leverer endnu et stærkt kvartalsresultat i både privat- og erhvervsforretningen. Personforsikringer skiller sig endnu en gang ud som det hurtigst voksende forretningsområde i If. Forklaringen skal blandt andet findes i, at virksomheder i stigende grad prioriterer medarbejderes sundhed, fremgår det af ’If hjælper meget’-rapporten.
Hver fjerde børnefamilie kæmper med hverdagsstress: Sådan håndterer du det9.8.2026 08:30:32 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sundhedssikring, som er ejet af If, opfordrer børnefamilier til at skrue ned for forventningerne, når hverdagen begynder.
Skybrud truer store dele af landet: If advarer mod omfattende skader4.8.2026 15:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Er man bortrejst på ferie, er det en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at holde øje med huset, lyder rådet fra If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum