Ny institutleder på Juridisk Institut med stort udsyn
4.8.2025 12:21:17 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Ole Hammerslev skal stå i spidsen for Juridisk Institut på SDU fra 1. september 2025.
Ole Hammerslev bliver fra 1. september 2025 ny institutleder på Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Han kommer fra en stilling som professor ved Rättsociologiska institutionen, Lunds Universitet.
Juridisk Institut er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og her ser dekan Hanne Søndergaard Birkmose frem til samarbejdet med Ole Hammerslev:
- Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne byde Ole Hammerslev velkommen til september i rollen som ny institutleder. Vi har bl.a. ansat ham, fordi han har ledelseserfaring og har et godt kendskab til SDU. Han kommer både med udsyn og visioner for instituttet, understreger Hanne Søndergaard Birkmose, dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Ole Hammerslev har bl.a. været viceinstitutleder og forskningsansvarlig. Han har tidligere i perioden 2014-2023 været tilknyttet SDU som professor og studieleder. Tidligere har han også været medlem af Danmarks Frie Forskningsfond.
Leder med styr på paragraffer og perspektiv
Ole Hammerslev skal stå i spidsen for Juridisk Institut, som dækker alle de juridiske hovedområder og beskæftiger 60 medarbejdere fordelt på campus i Odense, Kolding og Esbjerg.
Og det er en spændende opgave, som Ole glæder sig til:
- Jeg ser meget frem til at blive en del af Juridisk Institut på SDU. Syddansk Universitet har et stærkt fokus på kvalitet og at skabe værdi for og med samfundet, og det gælder i høj grad også for Juridisk Institut, siger Ole Hammerslev og fortsætter:
- Med min ledelseserfaring – både fra og uden for SDU – vil jeg bidrage til at styrke instituttets arbejde med forskning og ekstern finansiering. Samtidig vil jeg lede instituttet og fastholde den stærke position, instituttet allerede har på uddannelses- og undervisningsområdet, hvor faglighed, samfundsengagement og samarbejde går hånd i hånd, lyder det fra Ole Hammerslev.
Som institutleder afløser han Nina Dietz Legind, der har været konstitueret institutleder siden foråret 2024.
Kontakter
Ole Hammerslev: 2496 1432 og ole.hammerslev@soclaw.lu.se
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
Nyt studie viser, at psykedeliske stoffer ikke påvirker hjernen ens3.9.2026 13:33:54 CEST | Pressemeddelelse
LSD, psilocybin og andre psykedeliske stoffer bliver ofte omtalt som én samlet gruppe. Men et nyt studie viser, at hvert stof påvirker hjernen forskelligt. Det kan få betydning for udviklingen af fremtidige behandlinger af psykiske lidelser.
SDU-forsker modtager prestigefyldt EU-bevilling3.9.2026 12:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Marie-Pier Bergeron Boucher modtager en ERC Starting Grant Fra Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge, hvordan levetid kan estimeres mere præcist.
Historisk dag: SDU åbner ny campus i Vejle1.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle bliver i dag universitetsby, når Syddansk Universitet officielt åbner sin nye campus i byen. De første 178 studerende begynder på fire engelsksprogede bacheloruddannelser inden for Artificial Intelligence, Computer Science, Interactive Technology Engineering og Software Engineering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
