Har du været en tur i ’døgneren’? – her landede Danske Spils millioner i lørdags
4.8.2025 09:15:49 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Danske Spil og Lotto gjorde lørdag to danskere til millionærer – den ene af dem ved det måske ikke endnu, så læs med her, hvis du har en Lotto kupon liggende derhjemme: Den kan være mange penge værd!

For bare et par uger siden var der en heldig person i Randers, som vandt hele 10.000.000 i Lotto… og nu må Danske Spil sørme igen uddele en af de store gevinster i den østjyske by.
Ved lørdagens trækning i Lotto var der ingen, som vandt førstepræmien, men ved den efterfølgende ekstratrækning, som går under det passende navn Millionærchancen, var der som sædvanligt to heldige danskere, der fik jackpot. De vandt nemlig hver især en rund million kroner. Skattefrit, vel at mærke.
Den første millionær kommer fra Aalborg Kommune og har spillet med via sit abonnement. Der var ikke andre gevinster på kuponen, så den samlede præmier er på præcis 1.000.000 kroner, som inden længe ryger direkte ind på den heldige vinders konto.
Det gælder ikke for den anden nyslåede millionær. Her er der nemlig tale om en fysisk kupon, hvor vinderen først kan få udbetalt sin gevinst, når han eller hun får tjekket kuponen.
Vinderkuponen er blevet købt hos kiosken Kristrup Døgner, som ligger på Valdemarsvej i Randers. Der var ikke andre gevinster på kuponen, men ejeren skal altså alligevel sørge for at få tjekket kuponen. Den er guld værd!
Gevinsterne bringer også glæde hos Danske Spil, der får lov at udbetale de mange penge.
“Selvom vi uddeler milliongevinster hver uge, er det aldrig blevet rutine. Hver ny vinder er en ny glædelig historie, og det er vi stolte over at være en del af i Danske Spil,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.
Lotto, vindertal 2. august
4, 7, 10, 12, 23, 25, 35
Lotto, tillægstal 2. august
9
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
To nye millionærer i Klasselotteriet – her bor de20.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil havde travlt ved kasseapparatet i sidste uge. Udover millionærer på Lotto og Eurojackpot, var der også to danskere, der blev millionærer på den månedlige trækning i Klasselotteriet.
Millioner vundet i supermarkedet – har du spillet Lotto?19.10.2026 08:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil venter stadig på at høre fra to heldige danskere, der har spillet Lotto i henholdsvis Meny og Brugsen.
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum