Hovedstadsområdet ramt af oversvømmelser
2.8.2025 17:14:05 CEST | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Flere kommuner i hovedstadsområdet, blandt andet København, Hellerup og Frederiksberg, er lørdag eftermiddag ramt af oversvømmelser. Det er vigtigt at færdes forsigtigt på gader, indtil vandet er væk, da der kan være risiko for åbne kloakhuller. Undgå desuden direkte kontakt med spildevand, da det kan være sundhedsskadeligt.

På kort tid er der lørdag eftermiddag faldet store mængder regn flere steder i hovedstadsområdet. Det har resulteret i oversvømmelser, blandt andet i København og Hellerup samt på Frederiksberg.
Pas på løse dæksler
Forsyningsselskabet HOFOR opfordrer alle til at være forsigtige, når de færdes i gaderne. Mange steder kan vandet have presset kloakdækslerne om op, og der kan derfor være hul ned til kloakken.
HOFOR er umiddelbart efter skybruddet gået i gang med at kontrollere dækslerne og modtager gerne henvendelser om løse dæksler, der ikke er på plads. Ring til HOFORs vagtstation på 3888 2424.
Pas på spildevand
Efter et skybrud, er det også vigtigt at undgå direkte kontakt med spildevandet. Spildevand indeholder en lang række bakterier, som kan give alvorlige sygdomme. Hvis legepladserne har været oversvømmet, bør man også undgå at lade sine børn lege på dem umiddelbart efter skybruddet. Hvis det er spildevand, der har oversvømmet legepladserne, skal sandet måske skiftes ud.
I kommuner med strande eller havnebade kan vandkvaliteten være forringet ved skybrud. Man kan holde sig opdateret om vandkvaliteten på kommunens hjemmeside eller via app’en ”Badevand”.
Kontakter
Pressevagt
Kan kontaktes af medier/journalister uden for normal arbejdstid.
Billeder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet17.7.2026 14:15:11 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud fredag den 17. juli mellem kl. 12.00 og 20.00 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet12.7.2026 09:49:20 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud søndag den 12. juli fra ca. kl. 15.00 til omkring kl. 24.00 mandag aften i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet28.6.2026 06:19:39 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud søndag den 28. juni fra ca. kl. 1.40 til omkring kl. 12 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
Tørke: Vi bruger meget mere vand end normalt - hjælp os med at spare, så der er nok til alle25.6.2026 16:20:06 CEST | Pressemeddelelse
Det er knastørt, og temperaturerne er høje. Derfor bruger vi ekstra meget vand i øjeblikket. Hvis vi ikke sænker forbruget nu, kan der opstå vandmangel. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer derfor nu alle sine kunder til at spare på vandet.
København vinder international pris for vandmiljø22.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
København og HOFOR vinder international pris for det langsigtede arbejde med at klimasikre hovedstaden og beskytte drikkevandet. Der er især ros for byens brug af banebrydende teknologier og naturbaserede løsninger som byparker, der til daglig rummer leg og nærvær, og ved skybrud indsamler de store mængder vand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

