Sport Event Denmark

I regnbuens tegn: VM BMX på Amager

Del

I morgen, lørdag, starter The 2025 UCI BMX Racing World Championships – VM BMX. Og der er lagt i kakkelovnen til masser af højoktan underholdning samt verdenspræstationer på banen på Amager. 13 danske ryttere stiller til start lørdag, hvor første runde og ottendedelsfinaler afvikles. Her indleder de deres jagt på UCI’s eftertragtede regnbue-jerseys.

VM BMX kulminerer i weekenden med hjemmebane for de 13 danske deltagere
VM BMX kulminerer i weekenden med hjemmebane for de 13 danske deltagere Magnus Stenild Andersen Sport Event Denmark

I denne tekst:

  • Kort om dansk deltagelse i weekendens VM i BMX
  • Vigtigt om medieakkreditering

Ugen igennem har challenge-ryttere fra hele verden dystet på BMX-banen på Amager, som i anledning af netop VM BMX har fået en opgradering. Samme bane lægger i weekenden underlag til VM’et. For mange af de danske ryttere er det dobbelt op på hjemmebanen. Til dagligt er BMX-banen hjemsted for Københavns BMX Klub, men det er også landsholdets hjemmebane, da den fungerer som det Nationale Elitetræningscenter.

De danske ryttere har kørt nogle hurtige tider i år, og hos eliteherrerne er det i år blevet til world cup-semifinaler for Magnus Dyhre og Jakob Sardag.

"Vi glæder os til at komme i gang med VM på hjemmebane oven på fire spændende dage med Challenge-VM. Rytterne skal køre på den bane, vi træner på til daglig, og det er helt fantastisk at se, hvordan den er blevet forvandlet til et flot VM venue. Vi håber, at der er mange danske fans, der tager turen til Amager for at skabe stemning på tribunerne," siger landstræner Klaus Bøgh Bonde.

Danske Malene Kejlstrup, der blev U23 verdensmester i 2022 i Nantes, er også værd at holde øje med. Hun har haft en forrygende sæson, hvor hun har kørt sig i finalen i alle fire afdelinger af World Cuppen. Den eneste anden kvindelige eliterytter, der har gjort det i år, er den olympiske mester fra Australien Saya Sakakibara - som også er til start lørdag i København.

Det danske landshold:

Women Elite:
Malene Kejlstrup
Dorte Balle

Women U23:
Bolette Schlüter

Women Junior:
Ida Østergaard

Men Elite:
Jakob Sardag
Magnus Dyhre
Kasper Olsson

Men U23:
Marcus Leth
Jonas Idskov
Marcus Leimberg

Men Junior:
Rasmus Riise
Jeppe Kejlstrup
William Garner

Blandt de internationale ryttere er det også værd at holde øje med franske Joris Daudet, som blev olympisk mester i Paris sidste år. Daudet er forsvarende verdensmester og har gode minder fra København. Han vandt sin første guldmedalje og regnbuetrøje i eliten i 2011, da VM blev afholdt i København sidste gang. Man kan nemt kende Daudet på banen, da han kører med nummer 1 på ryggen og på nummerpladen.

”Regnbuestriber kan noget helt særligt, og derfor bliver det også fantastisk at opleve de danske ryttere på hjemmebane jagte de forjættede farver. Vi har ugen igennem oplevet fantastisk stemning og opbakning fra fyldte tribuner, så der er lagt op til en festlig og intens weekend på banen og tribunerne” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark, som er en af de offentlige partnere bag mesterskabet.

Fotos af det dansk BMX-landshold: https://sporteventdk.photoshelter.com/gallery/Danske-BMX-landhold/G0000r1B4Zuj86Eg/C0000zOhL7orJsd8 
Krediteres: Dan Møller

Medieakkreditering:

Det er stadig muligt for danske medier at ansøge om akkreditering. Det er vigtigt at akkrediteringsprocessen er afsluttet/godkendt af UCI inden søndag kl. 11. Kontakt os telefonisk for at fremskynde eventuelt endelig UCI- godkendelse.

Fakta om VM og challenge

  • Ca. 3500 ryttere
  • 48 nationer
  • Fra 8 år
  • Challenge og master fra mandag-torsdag
  • Fredag træning for eliten
  • Lørdag og søndag: VM BMX
  • 240 frivillige fra Danmarks BMX-klubber
  • Billetter: 2700 pr dag

VM afvikles af Danmarks Cykle Union for den internationale cykelunion, UCI. Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark er offentlige partnere på eventen.

Nøgleord

Kontakter

Om Sport Event Denmark

Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt. 

Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.

Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

Fart, foil og verdensklasse: iQFOiL VM 2025 indtager Aarhus2.7.2025 12:43:38 CEST | Pressemeddelelse

For første gang siden VM i Sejlsport i 2018, skal der igen afholdes et olympisk verdensmesterskab, når iQFOiL World Championships 2025 løber af stablen fra den 4. til 11. juli, som bliver med Aarhus Internationale Sejlsportscenter som vært og Aarhus som epicenter for den hurtigst voksende olympiske bådklasse. Med over 200 deltagere fra hele verden og en spænding, der allerede kan mærkes i Sejlsportscenteret og blandt deltagerne, tegner mesterskabet til at blive en sommerbegivenhed i absolut verdensklasse – både på og uden for vandet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye