Succes efter jubilæumskampagne: POWER solgte for 10 millioner kroner på 10 minutter
1.8.2025 11:46:45 CEST | Power | Pressemeddelelse
Der stod kunder i kø foran samtlige 27 POWER-butikker, da elektronik- og hvidevarekæden i dag skød sit 10-årsjubilæum i gang. Men allerede torsdag aften tyvstartede POWER med et liveshopping-show, hvor der blev solgt for 10 millioner kroner i løbet af de første 10 minutter. Markedsføringskampagnen op til jubilæet er den største satsning i POWERs historie, og kædens direktør er allerede tilfreds: ”Vi har ikke bare satset stort, men kæmpestort, og det har givet pote, for lige nu tæsker salget afsted”.

Præcis klokken 9.00 strømmede de ventende kunder akkompagneret af klapsalver ind i alle POWERs 27 butikker rundt om i Danmark. Anledningen var en storstilet 10-årsjubilæumskampagne, som har været længe undervejs.
- Vi har varmet op til den her dag i månedsvis, og 10 år med POWER i Danmark bliver altså ikke bare fejret med en tør croissant og to vift med et dannebrogsflag. Vi er på powersk vis gået all-in med en storstilet markedsføringskampagne og køtilbud, der er en Black Friday værdig. Og jeg kan nu konstatere, at danskerne har taget overvældende godt imod vores tiltag, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.
10 millioner på 10 minutter og 600% fremgang i forhold til sidste år
Da POWER-teamet torsdag aften tyvstartede jubilæumskampagnen med en omgang liveshopping sendt via Facebook og Instagram, blev der solgt for 10 millioner kroner i løbet af de første 10 minutter. Da showet var slut, lød omsætningen på lige knap 25 millioner.
Butikkerne åbnede klokken 9 fredag morgen, og efter den første time lå salget knap 600% højere end omsætningen på samme dag sidste år. Og det gør indtryk på direktøren.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i min snart 30-årige karriere i branchen. Vi står altså midt i en ferietid, hvor mange danskere enten stadig ligger i en strandstol under sydens sol eller så småt prøver at komme op i gear herhjemme. Så det er absolut lavsæson for vores branche – og alligevel formår vi at slå vores egne rekorder i et brag af en kampagne. Det er simpelthen magisk, siger Jesper Boysen.
Største markedsføringskampagne nogensinde
10-årsjubilæet er kulminationen på den største markedsføringskampagne i POWERs historie. Danskerne har de seneste uger mødt POWER overalt – fra metrobannere og busskure i mere end 50 byer til tv-reklameserien Den Forsvundne Kuffert, som er blevet sendt i sin helhed, 3 x 5 minutter, i bedste sendetid på TV 2.
- Vi har investeret stort, fordi vi ville give danskerne noget, de ikke har set før. Et jubilæum, der kan mærkes – ikke bare med prisfokus og rabatter, men med noget, som danskerne har lyst til at være en del af. Og ja, det har kostet mange penge. Og ja, vi har været spændte på, hvordan folk ville tage imod det. Men i dag har vi fået det tydeligste svar, vi kunne ønske os – og folk elsker altså POWER, siger Jesper Boysen.
Fun facts:
- Jubilæumsudgaven af tilbudsavisen blev set af 200.000 danskere i løbet af de første 24 timer. En normal Black Friday-avis ses normalt 60-80.000 gange i løbet af en uge.
- POWER var kort før åbningen i morges det mest brugte søgeord på Google – foran blandt andet Novo Nordisk.
- POWERs jubilæumskampagne fortsætter i august og september, hvor nye tilbud frigives drypvist.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPOWER Danmark
Ring til POWERs presseansvarlige på tlf. 2133 8088 (vi modtager desværre ikke dine sms'er), eller send os en mail på presse@power.dk.
Billeder




Om POWER
POWER-eventyret begyndte i Danmark tilbage i 2015 med åbningen af POWER Glostrup. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, i 2017 kom POWER til Norge, og i 2023 fik vi 29 fysiske butikker i Sverige.
I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant med knap 230 butikker (ca. 270 inkl. franchises) og 6000 medarbejdere fordelt på fire lande – og vi vokser stadig.
Hos POWER gør vi os altid umage med at være et skridt foran, for det resulterer i velovervejede, effektive løsninger og holder priserne lave - og sikrer samtidig vores kunder den bedste handelsoplevelse.
POWER i Danmark, Norge, Finland og Sverige er ejet af POWER International, som AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS, ejet af Øivind Tidemandsen, står bag.
Vores erklærede mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Det gør vi via effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
Eksplosivt GTA 6-salg i POWER: ”Vi solgte 100 spil på et minut”25.6.2026 08:13:43 CEST | Pressemeddelelse
Det længe ventede spil ”GTA 6” blev i nat frigivet i forsalg i Danmark. Og det gav travlhed hos elektronik- og hvidevarekæden POWER, hvor de på et tidspunkt solgte 100 spil i minuttet. ”Efterspørgslen var eksplosiv fra sekund 1”, siger salgschef Jonas Lindquist.
POWERs salg af klimaprodukter eksploderer: 565 % fremgang22.6.2026 15:08:54 CEST | Pressemeddelelse
Klimaprodukter går lige nu som – ja – varmt brød i POWER, hvor salget af ventilatorer, vifter og airconditionanlæg i den forgangne weekend steg med 565 %. Og de svedende danskere køber fortsat ind til den kommende weekend, hvor det trækker op til hedebølge. ”Jeg har ikke oplevet noget lignende i mange, mange år”, siger salgschef Daniel Olesen.
POWER-direktør frygter for sine ansattes sikkerhed: ”Det ender galt”.30.5.2026 12:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Butikstyverier, konfrontationer og trusler på livet. Det er hverdag for de ansatte i flere af elektronik- og hvidevarekæden POWERs 29 butikker rundt omkring i landet. Især butikken i Aarhus-bydelen Viby har været hårdt ramt med 14 tilfælde alene i maj. POWER-direktør Jesper Boysen føler sig magtesløs og kritiserer politi og politikere: ”Det ender helt galt, hvis de ikke træder i karakter”.
POWER i voldsom ekspansion: Åbner i Field’s og Bruuns Galleri - og udvider i Ringsted og Holbæk12.5.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Elektronik- og hvidevarekæden POWER fortsætter sin markante vækst i Danmark med to nye butikker samt udvidelse af to eksisterende. Butik nr. 30 og 31 i Danmark bliver begge åbnet i shoppingcentre - en i Field’s i København og en i Bruuns Galleri i Aarhus. Samtidig bliver de to eksisterende butikker i Ringsted og Holbæk udvidet betydeligt. ”Det bliver et helt vanvittigt – og vanvittigt spændende – efterår”, lover POWERs administrerende direktør.
Over 2.000 mennesker i kø til POWER Fisketorvet: ”Københavnerne har væltet os fuldstændig bagover”20.2.2026 10:18:30 CET | Pressemeddelelse
Den første kunde lagde sig i kø 8 timer før åbningen, og hele 2.000 flere kom til, da dørene gik op til POWER Fisketorvet kl. 07.00 fredag morgen. POWERs direktør var med egne ord målløs: ”Folk stod jo i kø oppe på tagparkeringen. Det stak helt af.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum