
SITEHUB ANSÆTTER NY CCO
SiteHub har pr. 1. august 2025 ansat Morten Abildgaard som ny CCO (Chief Commercial Officer).

Morten Abildgaard kommer med en lang karriere inden for krydsfeltet mellem tech og byggebranchen. De seneste næsten 7 år har han virket som direktør i den danske kommercielle afdeling af tech virksomheden Dalux. Her har han blandt andet også været med til at udbrede Dalux produktportefølje i udlandet, særligt USA.
Morten Abildgaard har mange års erfaring med forretningsudvikling, ledelse og vækststrategier. Han har omfattende erfaring med at opbygge og udvikle teams, drive strategiske kundeinitiativer og skabe skalerbare forretningsmodeller. Med en stærk kommerciel forståelse og solid indsigt i både byggebranchen, ejendomsforvaltning og digitalisering brænder Morten Abildgaard for at skabe værdi – både for kunderne og for forretningen. Han er særligt interesseret i at gøre komplekse løsninger enkle og relevante i praksis for alle.
“Jeg har fulgt SiteHubs vækst og udvikling på sidelinjen i flere år og er glad for at få mulighed for at være med til at præge virksomhedens kommercielle og strategiske udvikling i årene fremover”, siger Morten Abildgaard.
Morten Abildgaard påtager sig som CCO et kommercielt og strategisk ansvar for SiteHubs position i relation til konceptet BedreByggeplads, der omfatter SiteHubs samlede aktiviteter inden for bl.a. digital adgangskontrol, brandsikkerhed, byggepladsservice, håndtering af arbejdstilladelser og godt arbejdsmiljø. Alt sammen initiativer, der skal give højere sikkerhed, hurtigere fremdrift og stærkere compliance – samtidig med at vi skaber tiltrækkende arbejdspladser med ordentlige forhold for alle.
Morten Abildgaard indtræder samtidig i SiteHubs direktion.
“Vi er utroligt glade for, at Morten slutter sig til SiteHub i en periode med stærk vækst og bliver del af ledelsen nu, hvor vi i den grad er ved at udvikle vores teknologi og arbejdsprocesser og bringe dem i spil på nogle af Danmarks mest spændende byggepladser. Morten bliver en værdifuld medspiller for hele teamet, og vi glæder os til at trække på hans erfaring, kommercielle flair og branchekundskab”, siger SiteHubs grundlægger og administrerende direktør Ulrik Branner.
For mere information kontakt Ulrik Branner.
Email: ulrik@sitehub.dk
Telefon: +45 3111-6633
Billeder
Om SiteHub
SiteHub leverer effektiv byggepladslogistik og -drift til en række større projekter, indtil videre i Danmark, men virksomheden planlægger sine første nordiske aktiviteter i 2025. Virksomheden tager ansvar for design og drift af byggepladser, håndterer hele materialelogistikken og sørger for, at alt affald og overskydende ressourcer sorteres og genbruges mest muligt. Software- og hardwareteknologi sikrer opsamling af værdifulde data, der sikrer compliance for bygherren.
SiteHubs kunder omfatter i dag blandt andet nogle af landets største virksomheder inden for transport, logistik og medicinalvarer. Virksomheden arbejder desuden på projektet med at genskabe Børsen efter branden. Site Hub har på Børsen implementeret Bedre Byggeplads aktiviteter for at styrke sikkerheden og undgå alvorlige ulykker. SiteHub er karakteriseret ved stærk og profitabel vækst og er vokset fra en enkelt ansat for fire år siden til 105 mand i dag.
Følg pressemeddelelser fra SiteHub ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.