Den finansielle sektor går sammen om at styrke Danmarks forsvar og beredskab
4.8.2025 06:59:27 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Finans Danmark og Forsikring & Pension lancerer i dag et nyt fælles partnerskab – Det Finansielle Forsvars- og Beredskabspartnerskab - der i tæt samarbejde med offentlige og private aktører vil bidrage aktivt til en styrket forsvarssektor og et styrket beredskab i Danmark og Europa.
Europa står midt i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. Krigen i Ukraine, voksende cybertrusler og stigende spændinger globalt udfordrer både vores forsvar og samfundets modstandskraft. Det kalder på handling – også fra den finansielle sektor. Opbygningen af et moderne, effektivt forsvar og et troværdigt beredskab er en fælles samfundsopgave, hvor finansiering bliver helt afgørende, både fra stat og private aktører, da offentlige midler ikke alene kan løfte den opgave.
Derfor lancerer Forsikring & Pension og Finans Danmark nu Det Finansielle Forsvars- og Beredskabspartnerskab. Partnerskabet samler banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionsselskaber om en fælles, koordineret indsats for at styrke samarbejdet med myndigheder og regering. Målet er at sikre tydelige rammer og bedre koordinering omkring forsvarsindustriens finansieringsbehov – og at mobilisere flere private ressourcer til at understøtte Danmarks forsvar og sikkerhed gennem investeringer og finansiering. Samtidig skal partnerskabet skabe overblik over, hvordan sektoren bedst kan bidrage i forhold til regeringens prioriteringer – herunder den kommende forsvarsindustrielle strategi og etableringen af en forsvarsfond.
- Når vores fælles sikkerhed er truet, kræver det handling på tværs af hele samfundet. Bankerne har både vilje og værktøjer til at bidrage, både når det gælder finansiering, investeringer og opbygning af kritisk infrastruktur. Med partnerskabet stiller vi os aktivt til rådighed for at styrke både forsvaret og beredskabet – og vi er klar til at bidrage med konkrete løsninger, der matcher de behov og prioriteter, samfundet står over for – uden at gå på kompromis med vores ansvar for at sikre stabile og trygge rammer for danskernes opsparing og investeringer, siger Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark.
- Det nye sikkerhedsbillede kræver nye løsninger – og tættere samar-bejde på tværs af offentlige og private aktører. Vi har som branche et konstant fokus på, hvordan vores investeringer både kan sikre afkast til pensionskunderne og samtidig styrke vores samfund – også, når det gælder Danmarks sikkerhed. Med partnerskabet ønsker vi at bidrage til, at den finansielle sektor i endnu højere grad kan understøtte investeringer i alt fra kritisk infrastruktur til forsvarsindustri – til gavn for både sikkerheden og samfundets robusthed, siger Ole Krogh Petersen, formand for Forsikring & Pension.
Den finansielle sektor yder allerede i dag et væsentligt samfundsbidrag, når det gælder Danmarks forsvar og beredskab. Bankerne og pensionsselskaberne finansierer og har investeringer i en række forsvarsvirksomheder. Men trusselsbilledet udvikler sig hastigt, og det stiller nye krav til, hvordan vi organiserer og finansierer vores forsvar og beredskab. Derfor er det nødvendigt med nye samarbejdsformer og en mere målrettet indsats for at få kapital, kompetencer og kapacitet til at spille sammen på tværs af sektorer.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
Ny model for kystsikring er god for balance mellem land og by – men den store plan mangler8.10.2026 11:17:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere penge, større hensyn til natur og et skel mellem helårs- og sommerhuse er blandt gode elementer i den nye aftale om kystsikring af Danmark. Sådan lyder det fra F&P – forsikring og pension, der dog også rejser et par bekymringspunkter.
F&P: Tryghed og konkurrencekraft står centralt i ny politisk sæson6.10.2026 12:59:54 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale til Folketinget lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til at styrke tryghed og konkurrencekraften i det danske samfund. Samtidig giver statsministeren udtryk for en klar ambition om, at der skal bygges flere boliger i de dele af landet, hvor behovet er størst. Her ser F&P et oplagt potentiale for et tættere samarbejde og fælles løsninger.
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
Ny aftale om børne- og ungdomspsykiatrien kan gøre en reel forskel for familierne25.9.2026 09:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er meget positivt, at et bredt flertal nu har indgået en aftale om at styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Aftalen rummer et vigtigt fokus på tidlig indsats og tværfaglighed, som kan komme både børn, unge og deres familier til gavn, mener Forsikring & Pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum