Bæredygtighed i praksis: Produktionsgiganter tackler kendt dilemma med nyt værktøj

Det kan virke som en selvfølge at genanvendt materiale er mere bæredygtigt end et nyt. Det er det ofte – men ikke nødvendigvis altid.

”Nogle gange kan et nyt materiale holde længere, kræve mindre energi at producere eller indeholde færre kemikalier end genanvendt materiale,” uddyber Giácomo Parolin fra DTU, der netop har afsluttet en MADE-PhD om bæredygtige tiltag i produktionen og deres konsekvenser.

Kompleksiteten af de faktiske konsekvenser af tiltag, der var tænkt som bæredygtige, er svære at overskue, og det udfordrer produktionsvirksomheder med ellers gode intentioner.

En Italiensk producent overvejede f.eks. at udskifte deres plastflasker til mineralvand med glasflasker, fordi glasflaskerne kan genbruges i længere tid og plast forurener vores vandmiljøer. Men da glasflaskerne ikke blev genbrugt i praksis særlig ofte, viste plastflaskerne sig at have det mindste miljøaftryk.

Værktøj klar til brug

For at hjælpe virksomhederne har Giácomo Parolin udviklet et værktøj til at overskue kompleksiteten. Værktøjet vækker stor begejstring i industrien og er blevet taget i brug af giganter som Danfoss og Grundfos.

”Vi havde ikke en metode til at indregne bæredygtighed i designprocessen. Den kompetence har vi nu,” siger Jacob Arnbjerg, der er Lead Sustainable Materials Specialist i Grundfos.

Udover at kunne vurdere, hvad der egentlig er mest bæredygtigt, gør værktøjet, det også muligt at forstå, hvilke konsekvenser et bæredygtigt tiltag har. Inspirationen fik Giácomo Parolin i sit hjemland Brasilien, hvor han arbejdede som ecodesign specialist i en virksomhed, der producerede fly.

”Jeg havde lavet en life-cycle-assesment (LCA), som jeg egentlig var ret stolt af at vise min chef, men så sagde han ’okay – og hvad så nu? Det indfangede virkelig problemet, for selvom LCA’en viste, hvad der var det mest bæredygtige valg, vidste jeg samtidig, at det valg også indebar risici, da man skulle bruge en metode, vi ikke vidste meget om,” siger Giacomo Parolin.

Han manglede en metode til at se bæredygtige tiltag i et holistisk perspektiv.

Sådan virker det

Sammen med Grundfos udviklede han derfor et værktøj der stiller parametre som CO₂-besparelser, økonomi, forurening, teknologimodenhed og ressourceforbrug op side om side, ligesom der laves tre til fire scenarier, der indtænker fremtid og kontekst. Sådan et scenarie kan f.eks. være at vi forventer mere grøn elektricitet om 10 år, at en teknologi udfases, eller at et produkt vil blive brugt i et meget koldt område, hvor et batteri drænes hurtigt.

”Med tiden håber vi, at alle vores nye produkter kan blive screenet med det her værktøj. Der er ofte en omkostning ifm. når man gør noget med bæredygtighed for øje, og nu kan vi forklare hvad og hvorfor,” siger Jacob Arnbjerg og tilføjer:

”Det er et godt eksempel på et område, der er svært at få hul på som virksomhed – selv for en stor global virksomhed som os - men som i det her projekt er endt ud i en helt konkret ting, vi har kunnet teste. Der har været helt utroligt meget god feedback, fordi det her bare giver mening. Folk vil virkelig gerne arbejde med det og modtagelsen internt har været enormt positiv,” siger Jacob Arnbjerg.

Ifølge ham kan ”Alle virksomheder som producerer et produkt få gavn værktøjet.” Et andet eksempel er Danfoss, der ser frem mod at bruge værktøjet i deres kommende projekter:

”Fordelen ved værktøjet er især muligheden for at inddrage forskellige perspektiver inklusive vægtningen af dem samt forskellige stakeholders - uden at alle nødvendigvis skal være med i tidskrævende møder. Især de generiske prioriteringer vil være langt lettere at inkludere kvalificeret i beslutningerne,” siger Senior Manager, Circularity and Product Compliance i Danfoss Gitte Tang.

Fremtidens talenter

En af årsagerne til succesen er ifølge Giacomo Parolin og Jacob Arnbjerg, at de gennem udviklingen af værktøjet har kunnet sparre med andre forskere og fået lov til at teste det i seks virksomheder, fordi projektet var en del af MADE forskningssamarbejdet MADE FAST med i alt 67 virksomheder og 50 forskere.  

”Det er en form for musketer-effekt. Når du investerer i en MADE-forsker, får du i virkeligheden adgang til mange. Det er et netværk, du bliver en del af,” uddyber CEO i MADE Nigel Edmondson.

Udover mange har taget del i udviklingen, har Giacomo løbende oplært medarbejdere i blandt andet Grundfos i at bruge værktøjet. Ifølge Nigel Edmondson er det en af kernerne i MADE-forskningssamarbejdet – at oplære fremtidens talenter:

”Vi uddanner den næste generation af specialister, fordi virksomhederne og forskerne i MADE samarbejdet skaber et hold, der deler viden. Ingeniører og teknikere bliver klogere og kan træffe de rigtige beslutninger efterfølgende,” forklarer han og tilføjer:

”Det er utroligt vigtigt for at styrke vores talentpipeline. Vi får brug for dem for at kunne konkurrere globalt.”

En ny standard

Forskningen i de bæredygtige valg og de risici, der er forbundet med dem, er heller ikke gået ubemærket hen i forskningsmiljøer

”Projektet sætter en ny standard for, hvordan bæredygtighed og cirkularitet kan integreres meningsfuldt allerede i de tidligste faser af innovation, og det har samtidig bygget bro mellem forskning og industri. Dermed styrker det vores felt og baner vejen for en mere systematisk tilgang til bæredygtighed i teknologiudvikling,” siger professor på DTU Tim McAloone, som i øvrigt var vejleder på projektet.

Giacomo Parolin har taget sin viden med videre i et femårigt forskningsprojekt på DTU ved navn REBOUNDLESS, der undersøger utilsigtede konsekvenser af bæredygtig innovation, og arbejder sideløbende med at udbrede kendskabet til sit værktøj i spinouten Essensus.

I de kommende år fortsætter MADE med at skabe anvendt forskning som Giacomo Parolins. Det sker i et nyt forskningssamarbejde ved navn MADE REACT, med støtte fra Innovationsfonden, som løbende har støttet MADE forskning.

FAKTA: PhD-projekt om bæredygtige valg

Navn: Defining sustainability goals and managing trade-offs in product development 

Partnere: Grundfos, DTU

Mål: Udvikling af metoder og værktøjer til at hjælpe industrien i den tidlige produktudvikling for at sikre konkurrencedygtige produkter og løsninger mhp. bæredygtighed. 

FAKTA: MADE FAST

Navn: MADE FAST står for Fleksibility, Agility, Sustainability og Talent og er et samarbejde mellem 67 virksomhedspartnere, fem universiteter, vidensinstitutioner og GTS-institutter.

Mål: At gøre danske produktionsvirksomheder mere effektive samt udvikle og indføre ny viden i produktion med øje for bæredygtighed og værdiskabelse.

Varighed: 2020- slut 2024

Finansiering: Virksomhederne medfinansierer MADE FAST, som også er støttet af: Innovationsfonden, Industriens Fond, Fremstillingsindustrien, Industriens Arbejdsgivere i København og Dansk Industri.

Innovationsfonden er største enkeltinvestor med 79,8 mio. kr. af i alt 265 mio. kr.