"Demokraterne - hele Danmark skal leve" har fået Nordisk Folkerigsdag til Bornholm
Det nye danske parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" har i samarbejde med Frit Norden-bevægelserne i Danmark, Norge og Sverige besluttet, at dette års Nordiske Folkerigsdag skal afholdes i Hasle på Bornholm fra den 26. til 28. september. Nordisk Folkerigsdag er en årlig begivenhed, der sætter fokus på emner som bl.a. demokrati, miljø, velfærd, fred, sundhed samt nordisk og internationalt samarbejde. Dette års tema er "Norden i en usikker verden".

Nordisk Folkerigsdag i Hasle bliver til et tre dages seminar, der afholdes fra fredag den 26. september til og med søndag den 28. september.
Der vil ikke være en deltagerafgift for bornholmere, men mad og drikke skal alle betales, hvis man vil spise med. For ikke-bornholmere er der en deltagerafgift på 250 kr.
Nordisk Folkerigsdag afholdes i Hasle Rådhus om fredagen og lørdagen samt i vandrehjemmet Nordliv om søndagen.
Bornholms viceborgmester Morten Riis (EL) vil byde deltagerne velkomne til Bornholm om fredagen kl. 15.30. Derefter vil Lave K. Broch, tidligere museumsleder på Bornholms Forsvarsmuseum og medstifter af "Demokraterne - hele Danmark skal leve" holde et oplæg om Bornholms historie. Der vil også om fredagen være et oplæg om historiske forsøg på nordisk samling ved Edvard Mogstad fra Norge.
De efterfølgende dage er der oplæg om "statsforbundet Norden" ved Jörgen Bengtson (Sverige), forslag til en nordisk forsvarsunion ved Lave K. Broch (Danmark), miljøet i Østersøen herunder også Øresund ved Kjell Andersson (Sverige), hvorfor butiksmad kan gøre dig syg ved Eva Fjeldstad (Norge), kan vi skabe en atomvåbenfrizone i Norden ved Tarja Crohnberg (Finland), Trumps ønske om at overtage Grønland ved Lave K. Broch (Danmark) og EUs militære udvikling ved Susanna Dyre-Greensite (Danmark) Der vil også være en udflugt til Hammershus og socialt samvær.
"Det er fantastisk, at Nordisk Folkerigsdag kommer til Hasle på Bornholm. Der er mere end nogensinde brug for, at der aktivt arbejdes for et tættere nordisk samarbejde. I "Demokraterne - hele Danmark skal leve" arbejder vi desuden for, at Bornholm skal mere på lystavlen i dansk kontekst, men også i en nordisk. Bornholm har så meget at byde på - og vi glæder os til at byde deltagere fra hele Norden velkommen til Nordisk Folkerigsdag på Bornholm. Vi håber desuden, at mange bornholmere vil komme forbi" siger Lave K. Broch, der er medstifter af partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" samt en af initiativtagerne bag dette års Nordiske Folkerigsdag.
"Vi glæder os meget til at komme til Bornholm og afholde nordisk folkerigsdag. Det er en fantastik ø, som jeg tidligere har besøgt. Vi har talt om at lave en fællesnordisk erklæring for en atomvåbenfrizone. Atomvåben er allerede en trussel mod vores klode og når selv politikere i Norden kan overveje, at der skal være atomvåben i Norden, så er det på tide at os, der er borgere i Norden reagerer" siger Gunilla Winberg fra Frit Norden i Sverige.
"Vi har brug for et tættere nordisk samarbejde. Det vil ikke kun være til gavn for os i Norden, men for hele verdenen. Norden kan blive til et Canada i Europa - og Norden kan i endnu højere grad blive til en foregangsregion inden for områder som demokrati, miljø, velfærd, sundhed og fred. Men det er meget vigtigt, at de nordiske lande og folk bevarer friheden til at kunne gå egne veje når stormagter eller andre lande begår handlinger til skade for vores klode" siger Edvard Mogstad fra Frit Norden i Norge.
"I Frit Norden Danmark glæder vi os meget til dette års Nordiske Folkerigsdag i Hasle på Bornholm - og til dialog og samtaler om et bedre Norden og en bedre verden. Vi sætter desuden stor pris på samarbejdet med Demokraterne og de andre Frit Norden-bevægelser i Norden - som har gjort det muligt for os at komme til Bornholm i år" siger Jesper Morville fra Frit Norden i Danmark.
Det samlede program med praktiske informationer er vedhæftet.
Kontakter
Lave K. Broch
Tlf:+45 28 92 21 27lave@demokraterne.nuEdvard Mogstad
Tlf:+47-98673848edmogstad@yahoo.noGunilla Winberg
Tlf:0046 70 67 65 661gunillawinberg42@gmail.comJesper Morville
Tlf:23633537jespermorville@mail.dkVedhæftede filer
Om "Demokraterne - hele Danmark skal leve"
Danmark har fået et nyt parti: "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Vi er et parti mellem fløjene, der bl.a. arbejder for mere demokrati, et nordisk forbund, grøn omstilling, at intet område i Danmark skal være et såkaldt udkantsområde - og at vores forsvarspolitik skal inkludere en indsats for fredsmægling. Vi vil også, at Danmark skal anerkende Palæstina og arbejde for fred og sikkerhed til både israelere og palæstinensere. Derudover vil vi genindføre Store Bededag og indføre skattefinansieret tandpleje - og selv om vi elsker Europa og verden, så vender vi os imod EU´s udemokratiske opbygning og centralisering af magt.
Demokraterne er også begyndt at samle vælgererklæringer for opstilling til Folketinget. Her kan du læse mere om partiet: www.demokraterne.nu
Følg pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
Gratis tandlæge til alle koster 11. milliarder kroner - det har vi råd til.7.12.2025 09:14:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil give et gratis årligt tandlægebesøg til alle. "I "Demokraterne - hele Danmark skal leve" glæder vi os over regeringens udspil, men vi opfordrer regeringen og Folketinget til at gå hele vejen og indføre gratis tandpleje til alle. Sidste år havde Danmark et overskud på 130 milliarder kroner. At give alle borgere i Danmark gratis tandpleje vil koste ca. 11 milliarder kroner om året. Der er derfor råd til at give befolkningen gratis tandpleje uden at skatten sættes op" siger Lave Knud Broch fra "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Demokraternes spidskandidat blev udelukket fra vigtig TV-debat af TV2s regionale public service medier i Region Østdanmark17.11.2025 10:10:14 CET | Pressemeddelelse
TV2 regionale medier for Region Østdanmark (TV2 Øst, TV2 Kosmopol og TV2 Bornholm) udelukkede "Demokraterne - hele Danmark skal leve" fra en vigtig TV-debat for spidskandidaterne i Region Østdanmark. Lave Knud Broch fra Demokraterne er forarget og mener, at der er tale om en udemokratisk handling, som formentlig er i strid med de regionale tv-kanalers public service forpligtelser.
Bombe under psykiatrien: fjernelse af førtidspension vil fastholde retslige patienter i psykiatrien og koste samfundet dyrt15.11.2025 06:55:04 CET | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet vil dømte til anbringelse eller behandling ikke længere få udbetalt forsørgelsesydelser fra det offentlige. Det fremgår af et lovforslag, Demokraterne (liste J i Region Østdanmark) anbefaler, at politikerne udskyder eller ændrer lovforslaget, da det vil fastholde retslige patienter i pskykiatrien samt føre til øgede udgifter, da retlige patienters indlæggelse i psykiatrien koster 4.333 kr. per døgn.
Tidligere norsk minister for kommuner og distrikter bakker op om "Demokraterne - hele Danmark skal leve"14.11.2025 09:34:54 CET | Pressemeddelelse
Det nye parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" arbejder for, at det skal være godt at bo i hele Danmark og partiet kæmper for, at magten skal være så tæt på borgerne, som muligt og siger nej til centalisering af magt. Partiet får nu opbakning fra den tidligere norske minister for kommuner og distrikter Sigbjørn Gjelsvik fra Senterpartiet.
Tidligere norsk minister for kommuner og distrikter deltager i vælgermøde med Demokraternes spidskandidat torsdag-aften i Rønne12.11.2025 08:15:38 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere norske minister for kommuner og distrikter, Sigbjørn Gjelsvik (Senterpartiet) kommer til Bornholm for at deltage i et vælgermøde med Lave Knud Broch, spidskandidat for "Demokraterne - hele Danmark skal leve" (liste J i Region Østdanmark). Temaet for mødet er "Visioner for Bornholm med inspiration fra Norge". Mødet afholdes hos "Den Gamle Barber" i Rønne fra kl. 19 til 21. Efterfølgende går Sigbjørn Gjelsvik og Lave Knud Broch til Hodda og spiller bordtennis fra kl. 21.30 til 22.30 - alle er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum