Ny ekspertrapport: Alvorlig lidelse er uundgåelig på pelsfarme
30.7.2025 17:29:31 CEST | Anima | Pressemeddelelse
En ny udtalelse fra EFSA som rådgiver EU om dyrevelfærd slår fast, at der er alvorlige problemer med dyrevelfærden på pelsfarme og ingen mulighed for at ændre på dette i de nuværende bursystemer. Samtidig viser ny måling, at et stort flertal af danskere tager afstand fra at opdrætte dyr for deres pels.

I dag har EFSA som rådgiver EU om dyrevelfærd, offentliggjort sin længe ventede udtalelse om dyrevelfærd i pelsproduktion. Udtalelsen konkluderer, at der er alvorlige problemer med dyrenes velfærd, som ikke kan forebygges eller afhjælpes i de nuværende bursystemer, der anvendes i industrien.
Udtalelsen fremhæver bl.a. problemer som: begrænset bevægelsesfrihed, stress ved håndtering, skader, halthed og under- og overstimulering.
- Det står nu helt klart, at dyrene i pelsindustrien lider og al snak om at velfærden er i orden må forstumme, efter at eksperterne har talt, siger Animas direktør Joh Vinding. Reelt betyder det, at politikere i Danmark og Europa står med et valg om de går ind for, at dyr skal lide for modetøj. For at dyrene lider er ikke længere til diskussion.
EFSAs udtalelse kommer efter at 1,5 millioner underskrev borgerforslaget Fur Free Europe , der kræver et forbud mod pelsdyravl og importforbud mod pels i EU. Dette forslag skal EU tage stilling til i 2026. Forslaget fik for nylig opbakning fra den Europæiske dyrlægeforenings 330.000 medlemmer.
Danskerne er klar til at sige farvel til pels
En ny undersøgelse fra YouGov viser, at pelsmodstanden i Danmark er voksende, og at der er opbakning til politisk indgriben. 71 % af danskerne mener i dag, at det er uacceptabelt at opdrætte dyr i bure alene for at udnytte deres pels*. I 2017 svarede kun 54 % ja til samme spørgsmål, så modstanden er vokset kraftigt i de senere år.
- Målingen viser krystalklart, at Regeringen virkelig vil have befolkningen i ryggen, hvis de bakker op om at lukke de sidste pelsfarme i Danmark og stoppe importen af pels, siger Joh Vinding.
Pelsmodstanden er også vokset internationalt, hvor over 20 lande i Europa i dag har indført forbud og designere som Prada, Gucci, Versace, Hugo Boss og Armani har indført en pelsfri politik.
*”Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1031 CAWI-interview med danskere i alderen 18 to 60+ år, i perioden 25. til 28. Juni 2025..
EFSA Scientific Opinion on ‘Welfare of American mink, red and Arctic foxes, raccoon dog and chinchilla kept for fur production’: https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2025.9519
Nøgleord
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima efter TV2-program: Giv Landbrug & Fødevarer karantæne fra Christiansborg13.5.2026 08:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne bør give Landbrug & Fødevarer rødt kort og karantæne fra Christiansborg og smide organisationen ud af det politiske maskinrum. Det mener Anima efter at have set tredje del af TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene”, som sendes i dag.
7 ud af 10 danskere: Giv grisene mere plads - selv hvis der bliver færre30.4.2026 11:30:35 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks kommende regering bør sikre grisene i svineproduktionen markant mere plads, selvom det betyder færre grise. Det mener 7 ud af 10 danskere ifølge en ny Megafon-måling foretaget for Anima. Dyreværnsorganisationen opfordrer til at grisene skrives ind i regeringsgrundlaget.
Anima sender 100 poser skumgrise til partier under regeringsforhandlinger31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima sender nu en sød hilsen til partierne, der i dag genoptager regeringsforhandlingerne. Organisationen leverer 100 poser skumgrise som brændstof til de politiske samtaler – og som en påmindelse om de millioner af rigtige, levende grise, der venter på politisk handling.
Salling Group løber fra kyllingeløfte18.3.2026 07:25:41 CET | Pressemeddelelse
I 2021 startede Salling Group en total udfasning af turbokyllinger, og i 2023 fremlagde koncernen en ny plan for, hvordan denne udfasning skulle ske. Nu er deadline overskredet, og koncernen er milevidt fra at indfri: Hovedparten af Salling Groups kyllinger er turbokyllinger. Dyreværnsforeningen Anima peger på et alvorligt troværdighedsproblem.
Nye rystende optagelser fra grise-toppen: Anima politianmelder19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelser afslører grumme forhold for dyrene hos endnu en række magtfulde griseproducenter, der nu er meldt til politiet. Anmeldelserne kommer i kølvandet på et borgerforslag om manglende dyrevelfærd hos danske grise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

