Råd inden skolestart: Tjek om dit barn kører på et ulovligt el-køretøj
30.7.2025 11:55:18 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Der er for mange teenagere, der kører på ulovlige elcykler og elektriske løbehjul i trafikken. Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik forældrene til at tjekke inden skolestart, om børnenes elektriske køretøjer er lovlige.

Inden længe begynder hverdagen for de fleste, og trafikken til og fra skoler og ungdomsuddannelser bliver igen fyldt med børn og unge. En del af dem kører på ulovlige el-køretøjer, der kan køre alt for hurtigt.
Vi hører fra flere skoler og politikredse, at de oplever skolebørn, der kommer kørende på alt for hurtige elektriske cykler og elløbehjul. Det kan have store konsekvenser, hvis en teenager rammer andre trafikanter med høj hastighed. Brug derfor slutningen af skoleferien på at tjekke om din teenagers el-køretøj er lovligt, og selvfølgelig at cykelhjelmen er på plads og korrekt indstillet, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I 2024 gennemførte Rådet for Sikker Trafik og Wilke en stor undersøgelse blandt flere end 3.000 unge. Den viste, at 16 % af de 15-24-årige inden for det seneste år har cyklet på en elcykel, der kunne køre hurtigere end tilladt. 10 % har gjort det to eller flere gange.
Og i marts viste en rundspørge, at 11 ud af 12 politikredse oplever ulovlige elcykler som et stigende problem i trafikken.
Udover de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af ulovlige elektriske køretøjer, kan det også have økonomiske konsekvenser i form af erstatningsansvar, hvis man på et ulovligt el-køretøj er skyld i person- eller materielskade.
For mange kan det måske lyde uskyldigt, at unge kører på hurtige elkøretøjer i trafikken. Men der er en stor risiko, når urutinerede og risikovillige unge kører i trafikken på køretøjer, der kører hurtigere end tilladt. I bedste fald får de en stor bøde af politiet, fordi køretøjer er ulovligt. Men i værste fald kan det ende i en ulykke med store konsekvenser menneskeligt og potentielt også økonomisk. Derfor bør forældrene tage ansvar for, at deres børn færdes lovligt og sikkert i trafikken, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan man læse reglerne for elcykler og elektriske løbehjul i trafikken. Fx må unge under 15 år ikke må færdes alene i trafikken på el-løbehjul, og hjelm er lovpligtigt uanset alder:
- Sådan er reglerne for at køre på elektriske cykler i trafikken.
- Sådan er reglerne for at køre på elektriske løbehjul i trafikken.
Kontakt:
Rådet for Sikker Trafiks presseafdeling: 3916 3969.
Billeder

Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Husker du sidste vinter? Nu er det tid til at få styr på vinterdækkene8.10.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal du bruge bilen, hvis vintervejret igen rammer Danmark, skal der være styr på dækkene. Rådet for Sikker Trafik og FDM opfordrer bilister til at bestille tid til dækskifte i god tid, og at man ser sig godt for, hvis man skal købe nye vinterdæk.
Undervisning og personlige historier skal få flere unge sikkert gennem trafikken18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
(Klausuleret til fredag 18/9 kl. 06:00) Er du født i 00'erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen. Hvis kurven skal knækkes, kræver det bl.a. mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge, mener Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden (kommunale tal).
De her bilister er ofte uopmærksomme bag rattet15.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister mellem 25 og 34 år er en af de aldersgrupper, der har den mest afslappede holdning til at være uopmærksom bag rattet. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand, der med en ny kampagne vil ændre på det (regionale ulykkestal).
Midtjyderne overhaler københavnerne på cykelstien14.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Midtjylland bruger cyklisterne i højere grad hjelm, end cyklisterne i København gør. Flere skal have hjelmen på, og nyt tiltag skal hjælpe den proces på vej.
Klage til Forbrugerombudsmanden: hurtige køretøjer sælges ulovligt som elcykler11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtige og ulovlige køretøjer, som ofte markedsføres som elcykler uden at være det, fylder på cykelstierne og skaber i stigende grad utryghed og farlige situationer. Rådet for Sikker Trafik og Forbrugerrådet Tænk har klaget over fire forhandlere til Forbrugerombudsmanden for at markedsføre køretøjerne i strid med lovgivningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum