Middelfart tager nyt skridt for at sikre grøn dannelse af børn og unge
4.8.2025 06:00:00 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt, Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolen i alle landets kommuner. Det nye samarbejde skal inspirere og give lærere, elever og virksomheder i lokalområdet nye muligheder for at tænke bæredygtighed ind i både undervisning og erhvervspraktik.

Vi lever i en ny klimavirkelighed, der kræver både hurtige reduktioner af drivhusgasser og en samfundsmæssig omstilling til et grønnere liv. For at lykkes har vi brug for, at alle – og ikke mindst de yngre generationer – kan se sig selv som en del af løsningerne og som aktive medskabere af en grøn fremtid.
Derfor er undervisning et afgørende virkemiddel i den grønne omstilling, og samarbejdet med Den Grønne Rygrad styrker forbindelserne mellem skolen og de mange lokale og grønne undervisningstilbud i Middelfart, så klimaundervisningen lettere kan kobles til oplevelser på en naturskole eller arbejde med konkrete løsninger på et virksomhedsbesøg.
“Vi har allerede stort fokus på klima og bæredygtighed for børn og unge i Middelfart, bl.a. gennem vores vision “Fra Middelfartbarn til Verdensborger”, Klimafolkemødet og vores klimahandleplan, siger Anne Festersen, der er konsulent i Middelfart Kommune og fortsætter:
”Med Den Grønne Rygrad får vi både faglig støtte og bedre overblik over de lokale åben skole-tilbud, der allerede findes her i Middelfart. Og så bliver det lettere for eleverne at opleve og arbejde med den grønne omstilling i praksis gennem deres undervisning.”
Klimafolkemødet bliver læringslaboratorium
Samarbejdet er allerede godt i gang – blandt andet med konkrete aktiviteter til årets Klimafolkemøde i Middelfart. Her samarbejder Den Grønne Rygrad med Middelfart Kommune og Klimafolkemødet om workshops for skoleklasser, oplæg om børns rolle i klimahandleplaner og særlige initiativer målrettet unge.
”Klimafolkemødet er et oplagt sted for samarbejde, fordi vi i Den Grønne Rygrad arbejder for at give børn og unge viden og handlekompetence til selv at være med til at skabe en grøn fremtid”, siger seniorkonsulent Nanna Stærk fra Den Grønne Rygrad i CONCITO. ”Vi ser frem til at møde både elever, lærere, konsulenter og unge fra hele Middelfart og få indblik i, hvad der rører sig på området.”
Grønnere erhvervspraktik i sigte
Et andet samarbejdsområde er den obligatoriske erhvervspraktik for elever i 7.-9. klasse, som træder i kraft efter sommerferien. Her vil Den Grønne Rygrad og Middelfart Kommune i fællesskab begynde arbejdet med at skabe overblik over lokale virksomheder og aktører, der tilbyder lærerige og grønne praktikforløb og på sigt præsentere dem på Den Grønne Rygrads platform www.dengrønnerygrad.dk.
”Vi vil gerne give eleverne flere reelle og inspirerende valg, så de får blik for de mange fagligheder, der findes tæt på, hvor de bor, men måske ikke er i deres omgangskreds eller familie,” fortæller Sara Lund, der er konsulent i Middelfart Kommune. ”Derfor bliver det en stor hjælp, at Den Grønne Rygrad samler praktiktilbud og skole-virksomhedssamarbejder i et digitalt overblik, hvor både lærere, forældre og elever kan finde inspiration.”
Et værktøj for alle lærere i Middelfart
På www.dengrønnerygrad.dk kan lærere allerede nu finde en lang række undervisningstilbud og materialer til grøn og praksisnær undervisning – både i et overbliksværktøj og i en omfattende materialebank.
”Med Den Grønne Rygrad bliver det nemmere for vores lærere at finde relevante og lokale undervisningstilbud og samarbejdspartnere. Det er en stor gevinst for både skolerne og kommunen”, siger Sara Lund.
FAKTA: Om Den Grønne Rygrad
Den Grønne Rygrad er et samarbejdsprojekt mellem den grønne tænketank CONCITO og skolehaveforeningen Haver til Maver. Projektet har siden 2019 arbejdet for at styrke praksisnær og motiverende klima- og bæredygtighedsundervisning i grundskolen og samarbejder i dag med kommuner over hele landet. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden frem til 2027, og der rekrutteres løbende nye kommuner til samarbejdet.
Læs mere på: www.dengrønnerygrad.dk
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkOm Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum