Agria Dyreforsikring

Maveproblemer: 62% af hundeejerne kan spare dyrlægebesøget

Del

I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 procent af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.

"Langt de fleste milde tilfælde af mave-tarmproblemer hos ellers raske hunde vil kunne håndteres hjemme i første omgang," vurderer Mogens Brix, chefdyrlæge hos Agrias digitale dyrlægerådgivningstjeneste. Han anbefaler, at du holder øje med din hunds afføring og lærer at genkende faresignalerne for, hvornår du bør tage akut til dyrlæge.
"Langt de fleste milde tilfælde af mave-tarmproblemer hos ellers raske hunde vil kunne håndteres hjemme i første omgang," vurderer Mogens Brix, chefdyrlæge hos Agrias digitale dyrlægerådgivningstjeneste. Han anbefaler, at du holder øje med din hunds afføring og lærer at genkende faresignalerne for, hvornår du bør tage akut til dyrlæge. Agria.dk

Præcis som hos mennesker fortæller hundens afføring meget om, hvordan den har det. Derfor er det vigtigt at holde øje med konsistensen, når du samler op efter hunden:

- Hundens mave-tarmsystem er følsomt, og det kan blive påvirket af blandt andet foderændringer, infektioner, fremmedlegemer, stress eller underliggende sygdom, forklarer Agrias chefdyrlæge Mogens Brix.

Han er ansvarlig for Agrias digitale dyrlægerådgivning, hvor netop mave-tarmproblemer, herunder diarré og forstoppelse, i juni måned var den altovervejende årsag til, at hundeejere søgte dyrlægerådgivning:

- Du skal ikke gå og være bekymret for dit kæledyrs helbred, så derfor er det vigtigt at kende faresignalerne. Mange er ikke klar over, at langt de fleste milde tilfælde af diarré eller forstoppelse hos ellers raske hunde kan håndteres hjemme i første omgang, forklarer Mogens Brix, som tilføjer:

- Det mest almindelige symptom er diarré, men forstoppelse ses også ofte – især hos ældre eller inaktive hunde eller ved indtag af ben eller svært fordøjelige materialer.

Chefdyrlægen fortæller, at i juni 2025 blev 62 procent af de henvendelser til Agrias digitale dyrlæger, der handlede om mave-tarmproblemer hos hunde, løst med vejledning via en video- eller telefonsamtale. Det viser, at mange hundeejere trygt kan håndtere problemerne hjemme – med lidt professionel støtte, vurderer han.

Dyrlæge-tryghed uden klinikbesøg

- Hvis du er usikker på dit dyrs symptomer, kan du få hjælp og vejledning umiddelbart, når hunden viser de første tegn på sygdom eller skade. Dyrlægen vil spørge ind til symptomerne, og ud fra den historik ejeren fortæller, og det vi selv kan se på videoopkaldet, kan vi give råd og vejledning om den videre behandling, forklarer Mogens Brix.

Dyrlægen vurderer, om hunden kan behandles hjemme, f.eks. med diætkost, eller om den bør tilses af en dyrlæge, f.eks. indenfor normal åbningstid dagen derpå.

- I juni vurderede vi i 11 procent af tilfældene, at det var nødvendigt at tage akut afsted til dyrlægen med det samme, men ofte vil dyrlægen kunne guide dyreejerne med enkle tiltag, der virker hurtigt, vurderer chefdyrlægen.

Det kan du selv klare

Han forklarer desuden, hvilke symptomer du skal holde øje med, hvis din hund får problemer med maven:

- Hvis hunden har diarré eller forstoppelse, men ellers virker frisk, spiser og drikker, ikke virker sløv, nedstemt eller dehydreret, ikke har feber (dvs. over normaltemperaturen på mellem 37,5–39,3 °C), ikke kaster op eller har blod i afføringen eller smerter – og hvis symptomerne har varet under 1–2 døgn, så tyder det på, at behandlingen kan klares derhjemme. Men jeg anbefaler altid individuel rådgivning, f.eks. via en digital dyrlægetjeneste, som for mange forsikringskunder efterhånden er blevet en gratis service.

Mange hundeejere, tror fejlagtigt at man skal faste hunden i et døgn, før den må få mad, men det er ikke fremgangsmåden længere. Her anbefaler chefdyrlægen, at du nøjes med kun at give hunden skånekost i små og hyppige portioner. Husk at sørge for rigeligt med frisk vand og suppler evt. med probiotika (mælkesyrebakterier).

Afsted til dyrlægen

Ifølge Mogens Brix skal hunden afsted til dyrlægen, hvis du observerer mere alvorlige symptomer som f.eks. blod i afføringen, sløvhed, opkast eller smerte, hvis hunden udviser symptomer på maveproblemer i mere end 2–3 dage, har gentagne episoder eller kendt sygdom, eller du har mistanke om et fremmedlegeme, forgiftning eller væskemangel.

Ifølge Mogens Brix kan du med få, enkle tiltag forebygge maveproblemer hos din hund:

- Undgå hurtige foderskift. Skift altid din hunds foder gradvist, og brug et kvalitetsfoder. Undgå madaffald, ukendte rester og kogte/røgede ben. Sørg for at tygggeben og godbider er af god kvalitet og uden kemi og fyldstoffer. Har hunden tendens til sart mave, kan du med fordel supplere foder dagligt med mælkesyrebakterier, og sørg for at din hund altid har adgang til frisk vand og får daglig motion.

(Fakta:)

Det skal du vide om diarré hos hunde:
Diarré opstår ofte akut og kan variere fra let løs til vandig eller blodig afføring.
Typiske symptomer er øget afføringsfrekvens og løshed i afføringen, der evt. indeholder slim eller luft. Hunden udviser evt. ubehag og nedsat appetit. Mulige årsager kan være pludseligt foderskift, indtag af madaffald, rester eller giftige planter, tarminfektioner (bakterier, virus, parasitter), stress, allergi eller foderintolerance.
Ved mild diarré anbefaler Agrias chefdyrlæge skånekost og ro. Hvis diarréen bliver vandig, blodig eller kombineret med sløvhed, bør du straks kontakte dyrlægen. 

Det skal du vide om forstoppelse hos hunde:
Forstoppelse kan ligne urinvejsproblemer eller opstå efter diarré og kan vise sig ved, at hunden har ”trængninger” uden resultat - dvs. uden at komme af med afføring, hvis den kun afleverer en lille mængde hård, tør eller knoldet afføring eller har ubehag ved afføring eller tømning af blæren.
Typiske årsager kan være indtag af knogler, fremmedlegeme, hård eller meget fiberholdig kost, mangel på væske, sygdomme eller smerter i ryg, mave eller endetarm eller en tarmmotorik, der ikke fungerer normalt. Du bør aldrig give hunden afføringsmidler uden først at have konsulteret en dyrlæge, advarer Mogens Brix.

Agria Dyreforsikrings "lorteskala" - udviklet af chefdyrlæge Mogens Brix. Skalaen tager udgangspunkt i hundens afførings udseende og går fra 1 (hård og knoldet) til 7 (vandig/blodig diarré). Du kan bruge skalaen til at vurdere din hunds mavefunktion. Agria Dyreforsikring

Agrias lorteskala

Agria har udviklet en ”lorteskala”, som tager udgangspunkt i din hunds afførings udseende. Skalaen går fra 1 (hård og knoldet) til 7 (vandig/blodig diarré) og kan bruges til at vurdere hundens mavefunktion. 

Her får du chefdyrlæge Mogens Brix´ guide til at vurdere, hvor på skalaen din hunds lort ligger:

Skala Beskrivelse Vurdering
1 Hård, knoldet afføring Forstoppelse
2-3 Tør, kompakt - men med form Let nedsat væskebalance
4 Normal, fast, let blød Sund og normal afføring
5 Blød, lidt uformet Let diarré
6 Meget blød, uden form Diarré
7

Vandig, evt. med blod/slim

Akut

Nøgleord

Kontakter

Billeder

"Langt de fleste milde tilfælde af mave-tarmproblemer hos ellers raske hunde vil kunne håndteres hjemme i første omgang," vurderer Mogens Brix, chefdyrlæge hos Agrias digitale dyrlægerådgivningstjeneste. Han anbefaler, at du holder øje med din hunds afføring og lærer at genkende faresignalerne for, hvornår du bør tage akut til dyrlæge.
"Langt de fleste milde tilfælde af mave-tarmproblemer hos ellers raske hunde vil kunne håndteres hjemme i første omgang," vurderer Mogens Brix, chefdyrlæge hos Agrias digitale dyrlægerådgivningstjeneste. Han anbefaler, at du holder øje med din hunds afføring og lærer at genkende faresignalerne for, hvornår du bør tage akut til dyrlæge.
Agria.dk
Download
Agria Dyreforsikrings "lorteskala" - udviklet af chefdyrlæge Mogens Brix. Skalaen tager udgangspunkt i hundens afførings udseende og går fra 1 (hård og knoldet) til 7 (vandig/blodig diarré). Du kan bruge skalaen til at vurdere din hunds mavefunktion.
Agria Dyreforsikrings "lorteskala" - udviklet af chefdyrlæge Mogens Brix. Skalaen tager udgangspunkt i hundens afførings udseende og går fra 1 (hård og knoldet) til 7 (vandig/blodig diarré). Du kan bruge skalaen til at vurdere din hunds mavefunktion.
Agria Dyreforsikring
Download

Links

Om Agria Dyreforsikring

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.

Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye