DI - Dansk Industri

DI: Uklogt, at mange unge afvises på uddannelser med gode jobudsigter

Del

Dette års optag på de videregående uddannelser byder på lukkede studiepladser på universitetsuddannelser med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet, mens de almene sproguddannelser styrtbløder.

Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i DI.
Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i DI. Foto: Sif Meincke

I år er knap 60.000 ansøgere blevet optaget på en videregående uddannelse. På universiteternes bacheloruddannelser er optaget faldet med 5 pct. sammenlignet med sidste år. Det skyldes bl.a. en politisk beslutning om, at færre unge skal optages på universiteterne.

Døren smækkes i for unge, der vil være ingeniør: Danskerne efterspørger ændringer

For andet år i træk er civilingeniøruddannelsen den videregående uddannelse, som flest unge har søgt som deres førsteprioritet. Her er knap 3.000 ansøgere blevet tilbudt en studieplads, hvilket er 9 pct. færre end sidste år.

- Det er helt ubærligt, at optaget på civilingeniøruddannelserne er faldet. Det er svært at overdrive vigtigheden af, at der uddannes nok dygtige ingeniører. Nu valfarter de unge mod civilingeniøruddannelsen, og så er det politisk besluttet, at døren smækkes i hovedet på dem, udtaler Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i DI.

I år er optaget på STEM-uddannelser med lav ledighed på niveau med sidste år, selvom søgningen er steget med 4 pct. i forhold til sidste år. STEM dækker over uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

- Jeg må tørt konstatere, at optaget på STEM-uddannelser med lav ledighed ikke er fulgt med de unges stigende interesse. Sidste år blev over 1.000 kvalificerede førsteprioritetsansøgere afvist på STEM-bacheloruddannelser med lav ledighed. Jeg gruer for, hvad tallet er i år, hvor universiteterne er tvunget til at lukke studiepladser, udtaler Mikkel Haarder.

- Mange unge bliver afvist på fx civilingeniør, IT-uddannelser, erhvervsøkonomi og jura, hvor efterspørgslen fra erhvervslivet er stor. Det er ikke klogt, og vil skade vores virksomheders vækstmuligheder, fortsætter han.

En ny DI-analyse viser, at to ud af tre danskere mener, at universitetsuddannelser med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet bør undtages fra universitetsreformens nedskæringer af studiepladser. Det er danskerne enige om på tværs af geografi, uddannelsesniveau, alder og politisk ståsted.

- Budskabet er klart. Universitetsreformen skal ændres, så der ikke skæres i studiepladser på de uddannelser, som vores samfund har mest brug for, siger Mikkel Haarder.

Sprogfagene bløder

I 2025 er optaget på sproguddannelserne faldet med 19 pct. i forhold til 2024. På de almene tysk- og franskuddannelser er der kun blevet optaget 58 ansøgere, hvilket er 9 pct. færre end sidste år.

- Vi risikerer simpelthen, at danskernes tyske og franske sprogkompetencer uddør, hvis fødekæden af sprogundervisere ikke opretholdes. Det her er alvorligt, udtaler Mikkel Haarder.

- Erhvervslivet har længe efterspurgt flere medarbejdere med solide sprogkompetencer. Det er vigtigt, når der drives forretning på tværs af landegrænser. Pludselig står vi i en tid, hvor Europa rykker tættere sammen i bussen, og så er der kun optaget 58 på tysk- og franskuddannelserne. Det er vigtigt at vi får styrket sprogfagene, og fortalt de unge, at sprogkompetencer er vigtige, siger Mikkel Haarder.

Kontakter

Yderligere oplysning kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Ny EU-budgetramme rammer helt rigtigt med stor konkurrenceevnefond – men med en bitter eftersmag16.7.2025 17:50:26 CEST | Pressemeddelelse

EU-Kommissionen har ramt helt rigtigt med et nyt forslag om én stor konkurrenceevnefond på 409 milliarder euro, der skal styrke Europas konkurrencekraft inden for bl.a. forsvar, digitalisering og grøn omstilling. Fonden er en del af Kommissionens nye forslag til en ramme for EU's næste budget på 2 billioner euro i alt, hvoraf konkurrenceevne fylder omkring 23% af totale budget. Desværre lægger forslaget også op til en ny erhvervsskat, der vil skade Europas konkurrenceevne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye