Skuffende fald i optaget på ingeniøruddannelserne
27.7.2025 18:03:09 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Flere store samfundsudfordringer er truet af lavere optag på ingeniøruddannelserne

Årets opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser at antallet af unge, der har fået en plads på landets ingeniøruddannelser, samlet set tager et dyk, hvilket vækker dyb bekymring hos Ingeniørforeningen, IDA.
Med et fald på ni procent på civilingeniøruddannelsen og en stigning fire procent på diplomingeniøruddannelsen er årets samlede optag på ingen måde prangende, og det kan bremse Danmarks vækstmuligheder, mener formanden for IDA Laura Klitgaard, der understreger, at kandidater med en it- og ingeniøruddannelse allerede i dag er eftertragtede på arbejdsmarkedet.
”Danske virksomheder sukker allerede efter arbejdskraft på disse områder, og er hensat til at stjæle medarbejdere fra hinanden. Vi står med store klimamæssige udfordringer, en buldrende digitalisering og en opbygning af både den danske og europæiske forsvarskapacitet. Derfor nytter det ikke noget, at udviklingen på ingeniøruddannelserne samlet går den forkerte vej,” siger hun.
Med et faldende optag kan det blive svært at udbygge vores position på life science-området, og besværliggøre at vi kan gøre os gældende på nye teknologiske områder som kunstig intelligens og kvantecomputere, mener Laura Klitgaard, der opfordrer til, at der fra politisk side bliver taget seriøst hånd om udfordringen.
”Vi står med enorme samfundsudfordringer, som skal løses af ingeniører og it- og naturvidenskabelige kandidater. Det gælder alt fra at sikre Danmark mod cyberangreb, udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling og et stærkt forsvar. Derfor virker det noget bagvendt, at der optages færre. Står der bare én kvalificeret ansøger til disse uddannelser tilbage, er det udtryk for manglende klarsyn. Det er åbenlyst, at der skal optages flere,” siger hun.
På trods af erhvervslivets nærmest desperate jagt på ingeniører og kandidater med it- eller naturvidenskabelig baggrund er der ikke udsigt til, at situationen på nogen måde bliver bedre. Så langt øjet rækker, vil manglen på ingeniører og kandidater fra STEM-uddannelserne nemlig kun vokse, viser en ny prognose fra IDA.
IDAs fremskrivning viser, at der vil være en stigende ubalance frem mod 2040, hvor efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater overstiger udbuddet af færdiguddannede. Ubalancen stiger fra 7.700 i 2030 til 16.500 i 2035 og videre til hele 20.400 i 2040.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
IDA: Godt forlig for akademikerne i regionerne4.3.2026 16:16:31 CET | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om en ny treårig overenskomst for akademikerne i landets regioner. IDA er tilfreds med aftalen.
Danskerne er positive over for AI i sundheds- og ældreplejen4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne ser positivt på at bruge kunstig intelligens i sundheds- og ældreplejen, hvor AI kan bidrage til at opspore sygdomme og styrke kvaliteten i pleje og behandling, viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
IDA: Regeringen mangler en plan B for klimamålene26.2.2026 11:01:40 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets årligt statusrapport slår fast, at regeringens 2030-mål står og vakler, og 2035-ambitionerne stadig mangler en konkret retning. En kommende regering skal hurtigt i arbejdstøjet for at lægge en konkret plan B, lyder det fra IDA-formand.
Fremtidens råderum styrkes kun med flere teknologiske tiltag24.2.2026 10:41:40 CET | Pressemeddelelse
Hvis dansk økonomi skal forblive robust, kræver det større fokus på den teknologiske udvikling.
Akutpakke til dansk beredskab er tiltrængt20.2.2026 12:02:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringens opprioritering af det hjemlige beredskab med over en milliard kroner til udvalgte sektorer i den kritiske infrastruktur er et vigtigt skridt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum