Vejdirektoratet

Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Fredericiavej i Vejle

Del

Fra onsdag 30. juli og fem uger frem skal trafikanter forvente aften- og nattespærringer, mens Vejdirektoratet fornyer asfalten på en strækning af Fredericiavej mellem Børkopvej og Toldbodvej.

Vejarbejdet strækker sig fra krydset ved Børkopvej og fem kilometer ind mod Vejle med afslutning i krydset ved Toldbodvej. Foto: Vejdirektoratet
Vejarbejdet strækker sig fra krydset ved Børkopvej og fem kilometer ind mod Vejle med afslutning i krydset ved Toldbodvej. Foto: Vejdirektoratet

Asfalten på Fredericiavej i Vejle trænger til en opgradering, og derfor går Vejdirektoratet i gang med at udskifte belægningen på en cirka fem kilometer lang strækning mellem Børkopvej og Toldbodvej.

Arbejdet begynder onsdag 30. juli og forventes afsluttet fredag 5. september. Det udføres som aften- og nattearbejde på hverdage i tidsrummet fra kl. 20.00 til 6.00.

Der vil være skiltet med ændringerne.

Sådan foregår arbejdet

Belægningsarbejdet foregår i flere faser og begynder med fræsning af den gamle asfalt.

Herefter følger reparationer af underlaget, ny asfalt og afslutningsvis nye vejstriber og grusregulering af rabatterne.

Information til trafikanterne

Mens arbejdet står på, vil strækningen være spærret for gennemkørende trafik. Dog kan beboere, hjemmepleje og dagrenovation på strækningen få lov at komme frem med forsigtighed og efter entreprenørens anvisninger.

Cyklister og fodgængere kan fortsat bruge stier og fortove, men bør være ekstra opmærksomme i arbejdsområderne.

Der må i perioderne med vejarbejde forventes forlænget rejsetid som følge af omkørsler, ensretning, lysregulering og nedsat hastighed.

Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det blive udskudt i tilfælde af dårligt vejr.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye