EU-lov risikerer uforvarende at true den danske hedenatur

Før sommer trådte en opdatering af EU’s direktiv for vedvarende energi – den såkaldte RED III – i kraft. Det betyder bl.a., at der er indført nye bæredygtighedskrav til biomasse, som bruges til energiproduktion i energisektoren.

RED III indfører bl.a., at arealer med status som hede er et såkaldt no go-område – altså en naturtype, der ikke må høstes biomasse til energi fra. Ifølge den danske implementering af direktivet kan biomasse høstet fra danske heder dog fortsat bruges, da den opstår ifm. naturpleje for at maksimere naturværdien på arealerne og dermed fortsat opfylder direktivets formål, som netop er at understøtte biodiversiteten.

Men fordi de store værker i Danmark (over 20 MW) også er underlagt den såkaldte kvoteforordning, som indeholder direkte henvisninger til EU’s direktivtekst, forbliver heder et no go-område for dem. En forordning har nemlig direkte virkning i EU’s medlemslande og kan ikke tilsidesættes af en national tolkning.

Dermed ser det ud til, at værker med en kapacitet over 20 MW – hvilket er størstedelen af energi- og fjernvarmeproduktionen i Danmark – ikke længere lovligt kan bruge biomasse fra heder i produktionen.

Og hvis ikke biomasse fra naturpleje på heder fortsat kan afsættes til energi, kan det ikke bare have effekt på energiproduktionen, men også stor betydning for hedenaturen.

Størstedelen af de danske heder – med undtagelse af klitheder, hvor vind- og saltpåvirkning i overvejende grad forhindrer træopvækst – er nemlig kun heder, fordi naturtypen bliver skabt og vedligeholdt ved, at træopvækst løbende bliver fjernet gennem naturpleje. Og hvis ikke restprodukter fra naturplejen kan afsættes i form af biomasse, er der ikke længere incitament til at holde hederne, som dermed vil gro til i skov.

En mulig løsning

Denne problemstilling kan dog samtidig være nøglen til løsningen – for det gør de danske heder markant anderledes end heder andre steder i Europa. Der er heder en stabil naturtype, som ikke kræver naturpleje for at bestå.

I RED III findes ikke en direkte definition på heder, men andre EU-ordninger bruger definitionen: “Vegetation med lav og tæt dækning, domineret af buske, krat, dværgbuske (lyng, brombær, gyvel, tornblad, guldregn osv.) og urteagtige planter, som udgør et klimaksstadie i udviklingen.”

Definitionen finder samtidig ikke anvendelse på: ”hede i overgang, under tilgroningsproces med tilstedeværelse af unge skovtræer” eller ”hede under naturlig retablering, hvor træagtige arter dækker mere end 30 % af arealet”.

I Danmark er heden modsat EU's definition: ”sjældent et stabilt plantesamfund, og græsning, tidvis afbrænding og hugst er ofte en nødvendig forudsætning for, at hedens dværgbuske, græs og lav ikke bliver overvokset og udkonkurreret af buske og træer. Der vil derfor ofte forekomme hedearealer med varierende grader af tilgroning,” står der i vejledningen til naturbeskyttelsesloven.

Dermed falder de danske heder altså uden for EU’s hededefinition, og derfor kan de heller ikke tælle som no go-område.

”Det er nødvendigt at udføre naturpleje på de danske heder, for at de bliver ved med at være heder – fjerner vi ikke løbende træopvækst, vil områderne simpelthen gro til i skov. Og formålet med forbuddet mod biomasse fra heder er jo ikke, at EU ønsker, at vi skal holde op med at have hedeområder i Danmark, men tværtimod at bevare hedelandskabet. Derfor er det i alles interesse, at vi får definitionerne på plads, så vi også fremover kan afsætte den biomasse til energi, der kommer fra naturpleje på de danske heder,” siger Frederik Falk-Sørensen, som er politisk konsulent i Dansk Skovforening.

Dansk Skovforening er nu i dialog med Energistyrelsens bæredygtighedskontor og kvotekontor for at få en afklaring i sagen.