Stor EU-rapport slår fast: Pelsavl er uforeneligt med dyrevelfærd
Det er ikke muligt at sikre dyrevelfærd i pelsproduktion for mink i det nuværende system. Det fastslår EU’s uafhængige rådgivningsorgan European Food Safety Authority, EFSA.

De små og golde bure, der anvendes i minkindustrien, gør det umuligt at imødekomme minkenes naturlige behov og sikre ordentlig dyrevelfærd. Det er hovedkonklusionen i en netop udgivet rapport fra EU’s uafhængige og videnskabelige rådgivningsorgan EFSA om pelsavl.
Mink og minkavl er til debat i EU og i særdeleshed Danmark i disse måneder. Den 20. juni vedtog et flertal af EU’s medlemsstater nemlig, at den amerikanske mink, som er den, der bliver avlet i Danmark, skal på invasivlisten. Det medfører også, at minkavl bliver ulovligt. Men den danske regering stemte imod at sætte mink på invasivlisten, og vil søge om en særordning, der tillader fortsat minkavl i Danmark. Det er kilde til stor undren i Dyrenes Beskyttelse.
”Rapporten fra EFSA bør være endnu et søm i kisten for minkavl, fordi den konkluderer, at det ikke er muligt at sikre dyrevelfærden for mink i pelsavl, hvor dyrene holdes i små trådbure. Det gør det endnu mere hovedrystende, at den danske regering vil kæmpe for, at industrien skal fortsætte”, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
Mink bliver sultet og får adfærdsforstyrrelser
I minkindustrien er der store problemer med, at dyrene bider hinanden, netop fordi de bliver holdt på alt for lidt plads, hvilket er stik imod deres natur. Mink lever i naturen på mange kvadratkilometer og helt alene uden for parringstiden.
Derudover praktiserer industrien en fodringsmetode, hvor minkene fedes op i perioden op til, at de skal pelses, så de får det størst mulige skind. Nogle af minkene skal dog bruges som næste års avlsdyr. De bliver derfor ikke pelset, men sultes i stedet, ind til de skal yngle. Det gør avlerne, fordi hunnerne dermed producerer flere æg og dermed får flere unger. Den praksis får dog også minkene til at udføre stereotypier grundet sult, frustration og stress. Både bidemærkerne og den restriktive fodring bliver ligeledes fremhævet af EFSA som dyrevelfærdsproblemer.
”Det er stærkt foruroligende og ubehagelige ting, som dyrene bliver udsat for. Det er desværre ikke overraskende, at minkavl er forbundet med stor smerte, men nu har vi en stor, gennemarbejdet rapport fra et uafhængigt og vidensbaseret organ, der understreger de elendige forhold i industrien. Det bør gøre det tydeligt for enhver, at den her industri hører fortiden til”, siger Britta Riis.
Rapporten fra EFSA er bestilt af EU, efter en række dyreværnsorganisationer, heriblandt Dyrenes Beskyttelse, i 2023 samlede over 1,6 millioner underskrifter imod både pelsdyravl og markedsføring af opdrættet pels. I EU skal der én million underskrifter til, før kommissionen skal tage stilling til forslaget – ligesom et borgerforslag med over 50.000 underskrifter i Danmark skal behandles i Folketinget.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Din nysgerrighed får sælunger til at sulte ihjel: Lad dem være i fred9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To sælunger er døde. Det er konsekvensen af, at mennesker er kommet for tæt på og har udvist manglende respekt for dyret. Derfor tør moderen ikke nærme sig, og sælungerne har sultet. Dyrenes Beskyttelse kommer med kraftig opfordring til at lade dem være i fred.
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum