Elektrisk bilsalg voksede i EU i første halvår 2025
24.7.2025 06:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Bilsalget i EU faldt med 1,9 procent i første halvår 2025, mens elbilernes andel steg til 15,6 procent i EU og 63,8 procent i Danmark.

EU’s bilsalg viste begrænset bevægelse i juni 2025 med 1.010.201 nye personbiler, hvilket svarer til en tilbagegang på 7,3 procent i forhold til juni sidste år, hvor der blev registreret 1.089.977 nye personbiler. I løbet af første halvår 2025 blev der registreret 5.576.568 nye personbiler i EU, hvilket stort set er på niveau med samme periode i 2024 og svarer til en mindre tilbagegang på 1,9 procent. Det tyder trods alt på et stabilt marked. I Danmark faldt antallet af nyregistreringer i juni med 2,4 procent, mens salget for første halvår samlet set lå 3,8 procent over niveauet fra samme periode sidste år.
“Halvårstallene viser, at det europæiske bilmarked samlet set har været præget af stabilitet med kun mindre udsving. I Danmark oplever vi en moderat fremgang, hvilket vidner om, at interessen for nye biler fortsat er intakt hos mange forbrugere,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elbilerne fortsatte fremgangen i EU i juni 2025 med 168.488 nyregistreringer, hvilket svarer til en stigning på 7,8 procent sammenlignet med juni sidste år. Andelen af rene elbiler udgjorde 16,7 procent, mens opladelige biler, dvs. både elbiler og plug-in hybridbiler, samlet nåede op på 26 procent af markedet i juni måned. I første halvår blev der i alt indregistreret 869.271 elbiler i EU – en stigning på 22 procent i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til en andel på 15,6 procent af de samlede nyregistreringer i første halvår. I Danmark stod elbilerne for 63,8 procent af nyregistreringerne i første halvår 2025.
“Udviklingen i juni og første halvår viser, at elbiler fortsat vinder indpas på de europæiske veje. Det er en vigtig udvikling, hvis transporten skal bidrage til at nå klimamålene. I Danmark er elbilerne allerede dominerende, og det skyldes ikke mindst en afgiftsmodel, der har gjort det økonomisk attraktivt at vælge grønt. Erfaringerne herfra viser, at stabile og gennemsigtige rammer er afgørende for, at flere forbrugere tager skridtet mod en elbil. Hvis vi vil fastholde tempoet i omstillingen, er det nødvendigt at sikre en langsigtet og forenklet bilbeskatning, der understøtter investeringer i nul-emissionskøretøjer,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.



Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Ny regering holder liv i ambitionen om at afskaffe registreringsafgiften på elbiler2.6.2026 16:14:58 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark glæder sig over, at regeringen i sit nye regeringsgrundlag fastholder ambitionen om at undersøge modeller for en permanent afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler.
Elbilfesten fortsætter med ny rekord. En ny regering afgør om festen kan fortsætte1.6.2026 07:08:37 CEST | Pressemeddelelse
78,7 procent af af bilsalget i maj var elbiler, og andelen blandt private var endnu højere. Hvis udviklingen skal fortsætte, og en ny regering reelt skal være den grønneste nogensinde, skal afgiften på elbiler afskaffes.
200.000 nye elbiler i EU i april27.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For 3 år siden var andelen af elbiler i EU 11,8 procent, men nu er mere end 20 procent af de nye biler i EU elektriske. Danmark ligger stadig i front med en andel på knap 82 procent, men EU er på vej efter.
Ny klimafremskrivning: Elbilerne er afgørende for, at Danmark når klimamålet i 203012.5.2026 13:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye klimafremskrivning viser, at udviklingen i bilparken spiller en afgørende rolle for, at Danmark når klimamålet i 2030. Ifølge Mobility Denmark understreger tallene, at elbilerne nu er en central del af klimaløsningen – og at Danmark snart når næste store milepæl: 1 million elbiler på vejene.
Danmark trodser nordisk tilbagegang med vækst i bilsalget12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark var det eneste nordiske land med fremgang i bilsalget i april, mens elbilerne fortsat fyldte markant i nyregistreringerne på tværs af Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum