Privatøkonomien har det bedre – men danskerne frygter høj inflation på ny
Selv om presset fra de høje renter og priser på både Danmarks og danskernes økonomi er lettet, er mange danskere fortsat bekymrede for fremtiden. Forbrugertilliden har igen taget et markant dyk efter det amerikanske præsidentvalg, og meget af bekymringen bunder i en frygt for et nyt inflationschok. Det viser en ny analyse af Finans Danmark.
De seneste års udfordringer med høj inflation og høje renter er efterhånden overstået, og presset er ved at være lettet på danskernes økonomi. I dag er det godt hver syvende, der oplever at have en presset økonomi. Det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor lige knap hver femte var presset på deres privatøkonomi. Alligevel er der fortsat et stykke vej til, at situationen er som før, inflations- og rentechokket ramte dansk økonomi. Inden da var det godt hver tiende, der havde en presset økonomi.
”Dansk økonomi har vist sig robust med god vækst, fortsat stigende beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Det er en af hovedårsagerne til, at lønniveauet er steget betydeligt over de seneste tre år –så meget, at lønningerne på det private arbejdsmarked nu har indhentet de seneste års store prisstigninger. Mange oplever altså at have genvundet deres købekraft efter nogle år, hvor den har været stærkt udfordret.”, siger Niels Arne Dam.
Bekymring for prisstigninger og Trump
På trods af den gunstige økonomiske situation er der fortsat en del danskere, som er bekymrede for fremtiden. Det viser sig både i forbrugertilliden og i den seneste undersøgelse fra Epinion foretaget for Finans Danmark. Her svarer en ud at ti, at de er bekymrede for deres økonomi i det kommende år. Og blandt dem, der er bekymrede, siger godt to ud af tre, at risikoen for stigende priser og/eller renter er i top-3 over deres største bekymringer, og for en tredjedel er det deres primære bekymring.
”Det er nyt. Før inflationskrisen ramte os i 2022, har vi ikke set, at forbrugerne bliver bekymrede for deres egen økonomi, selv om der er modvind i samfundsøkonomien,” siger Niels Arne Dam.
Inden 2022 opfattede danskerne økonomien som robust med både stabile priser og lave renter, så langt øjet rakte. Men de seneste års har udvikling gjort dem opmærksomme på, at hverken lav inflation eller lave renter er noget, vi kan tage for givet.
”Det tyder på, at danskerne er bekymrede for, at den nye, mere usikre virkelighed, vi står i, vil føre til højere inflation og renter, som de for nylig oplevede un-der inflationskrisen. Store stigninger i forbrugerpriserne rammer jo alle,” siger Niels Arne Dam.
”At det især er bekymringer om inflation, der tynger danskerne, kan også hænge sammen med, at deres gennemsnitlige opfattelse af inflationen er en del højere, end den faktisk er. Mange husker, hvad de betalte for deres varer i supermarkedet for bare 3-4 år siden og synes, at prisen på forbrugsvarerne er steget meget og fortsat gør det, når de sammenligner med prisstigningerne på andre varer”, siger Niels Arne Dam.
Også Trump og hans politiske beslutninger fylder i danskernes bekymringer. Knap halvdelen svarer, at det er i top-3. Samtidig kan vi også se, at forbrugertilliden igen har taget et markant dyk efter udfaldet af det amerikanske præsidentvalg – og det skyldes i høj grad tilliden til dansk økonomi.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmark bakker op om forslag, der styrker adgangen til boligfinansiering7.11.2025 06:53:50 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lægger op til at gøre det lettere for boligkøbere uden for vækstområderne at købe deres egen bolig. Det skal ske ved at lempe kravene til udbetaling og gældsfaktor og samtidig lade bankernes lokalkendskab fylde mere i kreditvurderingen. Forslaget møder ros fra Finans Danmark, der ser forslaget som et vigtigt skridt mod at gøre boligmarkedet mere tilgængeligt.
Danske banker blandt de mest omkostningseffektive og det kommer kunderne til gode6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske banker hører til blandt de mest veldrevne, effektive og konkurrencedygtige blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Det gavner kunderne direkte i form af nogle af de laveste renteudgifter og billigste boligfinansiering. Det viser en ny international sammenligning fra Finans Danmark.
Høringssvar om ændring af ejendomsskatteloven5.11.2025 16:36:48 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Skatteministeriet
Finans Danmarks kommentar til regeringens boligudspil: Gode initiativer, der har fokus på flere boliger og øget fleksibilitet i kreditvurderingen5.11.2025 09:23:10 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark roser regeringen for at komme med en række balancerede forslag, som både har øje for behovet for flere boliger og samtidig øger fleksibiliteten i kreditvurderingen særligt i forhold til adgang til boligmarkedet for førstegangskøbere. Finans Danmark har tidligere foreslået lignende initiativer.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20263.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum