GF Forsikring efter skærpet vejrvarsel: Hjælp naboen, der er på ferie
21.7.2025 11:38:47 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Direktør i Skadehjælp hos GF Forsikring, Martin Rundager, kommer med en klar opfordring til danskerne i de områder, der risikerer at få store mængder vand i de kommende døgn: - Hjælp ikke kun dig selv, men også naboer og venner med at være forberedt på vandet her i denne ferietid, så vi begrænser skaderne.

Vi kan få mere end halvanden måneds regn på to dage. Med DMI's opgraderede vejrvarsel går det medlemsejede GF Forsikring nu ud med en klar opfordring:
- Når der er et vejrvarsel i kategori 3, betyder det, at vandet kan forårsage store skader. Derfor er det ekstra vigtigt at forberede sig bedst muligt. Her er det også vigtigt, at hjælpen rækker ud over egen matrikel til naboer, familie og venner, der er på ferie. En lille hjælp kan gøre en stor forskel for den enkelte husejer, påpeger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.
Gode råd:
- Tjek, at tagrender er rensede, og nedløbsrør ikke er stoppede.
- Luk døre/døråbninger og kældervinduer, luk udluftningskanaler til kældre og krybekældre med krydsfinerplader. Hvis du er på ferie, kan du bede en nabo gå en runde om dit hus for at tjekke, at døre og vinduer er lukkede.
- Flyt indbo og ejendele, så de ikke er i kældre og eller lavtliggende dele af bygningen.
- Luk vinduer - specielt tagvinduer (skader efter vand, der kommer ind gennem åbne vinduer, er ikke dækket).
- Sikr, at løse genstande som fx havemøbler ikke kan "flyde rundt på grunden" og slå fx vinduer i stykker.
- Tjek, at de udendørs afløbsriste ikke er stoppet af fx blade, grene og kviste.
GF Forsikring opfordrer sine medlemmer til at anmelde alle skader digitalt og giver en foreløbig pressestatus på anmeldelserne tirsdag den 22. juli kl. 10.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum