Forskningsministre på ambitiøs kurs for videnskaben på kritisk tidspunkt for Europa
17.7.2025 15:36:11 CEST | Uddannelses- og Forskningsministeriet | Pressemeddelelse
Europæiske forskningsministre var samlet i København for at diskutere vigtigheden af kritiske teknologier for den europæiske konkurrenceevne og fremtiden for europæisk forskning og innovation.
Uddannelses- og forskningsministeren var vært for mødet. En fælles europæisk indsats for at udvikle kritiske teknologier var fokus på mødets første dag. På mødets anden dag var det næste rammeprogram for forskning og innovation i Europa, Horizon Europe, på programmet.
Det næste Horizon Europe skal fortsat være fundamentet for fremtidige videnskabelige gennembrud, ligesom det skal bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse i Europa. Forskning og innovation er nøglen til europæisk velstand.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Kritiske teknologier skal drive fremtidens vækst og udspringer af fremragende grundforskning og iværksætteri. I et teknologisk kapløb, hvor globale konkurrenter hver dag tager nye innovative skridt, er Europa nødt til at realisere vores uudnyttede potentiale i at omsætte fremragende forskning til innovative løsninger. Vi skal sikre, at EU's innovative virksomheder skalerer hurtigere og forbliver i Europa, så vi kan være i front i kapløbet om teknologisk udvikling. Kommissionens forslag om et ambitiøst og selvstændigt Horizon Europe er et fremragende udgangspunkt. Det danske formandskab ser frem til de kommende forhandlinger om Horizon Europe.
Som en del af besøgsprogrammet besøgte ministrene det historiske Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, som har fremmet videnskabelige gennembrud inden for fysik i over hundrede år.
Nogle af de allerførste skridt ind i kvanteverdenen blev taget af Niels Bohr. Og i dag er Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet fortsat et centrum for førende kvanteteknologi, hvor forskere fortsat bidrager til Bohrs arv.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Christina Egelund: Tid til at nominere toppen af europæisk forskning til en af verdens største forskningspriser11.6.2026 11:46:32 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk skal en af verdens største forskningspriser, Into Change Award, finde sine ejere. Prisen sætter spot på europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau, og nu er det tid til at nominere de stærkeste kandidater på feltet.
Minister samler den danske forskningsverden til topmøde om akademisk frihed23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Akademisk frihed er en forudsætning for en oplyst demokratisk samtale, men flere forskere oplever, at deres akademiske frihed er under pres fra forskellige sider. Uddannelses- og forskningsministeren afholder topmøde for at diskutere udfordringen og bud på, hvordan den akademiske frihed kan styrkes.
Bestil en forsker og få stillet nysgerrigheden7.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner Bestil en Forsker, hvor du gratis kan booke en forsker, der fortæller om alt mellem sundhed og udfordringer ved kunstig intelligens i din stue, på arbejdet eller studiet. Foredragene spænder bredt, og initiativet er en del af Forskningens Døgn.
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til München for at styrke samarbejdet om innovation og rumforskning3.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser til München for at besøge en af Europas førende regioner, når det kommer til koblingen af viden, industri, startups og kapital. Besøget skal være med til at styrke dansk-tysk samarbejde.
Opdateret kodeks skal styrke troværdigheden af dansk forskning og beskytte mod pres på forskere29.1.2026 06:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det danske kodeks for integritet i forskning er blevet opdateret med fokus på blandt andet forskningsfrihed. Det skal være med til at værne om forskningsfriheden mod indre pres fra bl.a. ledelser eller kolleger samt ydre pres fra politikere, fonde, interesseorganisationer eller lignende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum