Stort nyt studie: Indvandrere tjener 18 % mindre og har ringe adgang til højtbetalte job

Indvandrere i Europa og Nordamerika får ikke det samme i løn som personer født i landet, heller ikke selv om de har samme job. Det dokumenterer etnyt, stort studie i det velansete tidsskrift Nature.

Studiet analyserer data fra 13,5 millioner medarbejdere og arbejdsgivere i ni lande: Canada, Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Spanien, Sverige og USA. Det viser, at størstedelen af lønforskellen skyldes, at indvandrere er koncentreret i lavtlønnede brancher og virksomheder. Den resterende forskel – cirka 4,6 % – skyldes lavere løn for samme arbejde.

“Indvandrere har markant sværere adgang til højtbetalte brancher og virksomheder. Det er den primære årsag til løngabet,” siger Lasse Folke Henriksen, CBS-professor og medforfatter til stuidet.

Størst lønforskel for indvandrere fra Afrika syd for Sahara

Studiet viser, at uligheden varierer betydeligt på tværs af oprindelsesregioner. Indvandrere fra Afrika syd for Sahara oplever det største løngab på 26,1 %, mens personer fra Europa, Nordamerika og øvrige vestlige lande oplever et mindre gab på 9 %.

Også de enkelte lande adskiller sig. I Danmark er lønforskellen på 9,2 %, hvilket er relativt lavt sammenlignet med f.eks. Canada og Spanien, hvor forskellen er markant højere. (tabel nederst)

I de seks lande, hvor data om andengenerationsindvandrere var tilgængelige – herunder Danmark – blev det undersøgt, om lønmønstrene fortsætter på tværs af generationer. Resultatet viser, at forskellen reduceres til 5,7 % i gennemsnit, men den består især for efterkommere af indvandrere fra Afrika og Mellemøsten.

Kalder på nye politiske indsatser

Ifølge Lasse Folke Henriksen  er det afgørende at forstå hvilke mekanismer, der ligger bag de store lønforskelle mellem personer med dansk oprindelse og indvandrere.

Han fremhæver, at selvom beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere i Danmark er høj og stigende, og lønforskellene herhjemme er relativt beskedne sammenlignet med lande som Spanien og Canada, eksisterer der stadig væsentlige barrierer. Disse begrænser adgangen til de bedst betalte stillinger, som i høj grad besættes af personer med dansk baggrund.

“Vi har et velfærdssamfund, der bygger på idealet om lige muligheder. Men vores studie viser tydeligt, at strukturelle barrierer hindrer indvandrere – og deres børn – i at få adgang til store dele af arbejdsmarkedet.”

Ifølge Lasse Folke Henriksen bør integrationspolitikken fremover fokusere på at fjerne disse barrierer. Det kan ske gennem opkvalificering, sprogtræning, støtte til jobsøgning, anerkendelse af udenlandske kvalifikationer, samt indsats mod diskrimination i rekruttering og forfremmelse.

Studiet bringer dermed væsentlig ny viden til ligelønsdebatten, både i Danmark og internationalt. For ingen af de ni undersøgte lande kunne dokumentere fuld ligeløn mellem indvandrere og majoritetsbefolkning, selv når arbejdet var identisk.

Nogle af de vigtigste resultater:

• På tværs af de ni lande tjente indvandrere i gennemsnit 17,9 % mindre end personer født i landet.
• Omtrent tre fjerdedele af forskellen skyldtes, at indvandrere var koncentreret i lavtlønnede brancher og virksomheder. Den resterende fjerdedel skyldtes lavere løn for samme arbejde, hvor forskellen var 4,6 %.
• Forskellen i løn for førstegenerationsindvandrere varierede meget fra land til land. Spanien (29,9 %) og Canada (27,5 %) havde de største løngab. Norge (20,3 %), Tyskland (19,6 %), Frankrig (18,9 %) og Holland (15,4 %) lå midt i feltet. De mindste forskelle blev fundet i USA (10,6 %), Danmark (9,2 %) og Sverige (7,0 %).
• For andengenerationsindvandrere var lønforskellen reduceret til gennemsnitligt 5,7 %. Tallene fordelt på lande: Norge (8,7 %), Tyskland (7,7 %), Holland (5,5 %), Sverige (5,3 %), Danmark (5,2 %) og Canada (1,9 %).  Omkring 80 % af denne forskel skyldtes placering i lavtlønnede job. Forskellen for samme job var 1,1 %.
• Når man ser på oprindelsesregioner, var de gennemsnitlige forskelle: Afrika syd for Sahara (26,1 %), Mellemøsten og Nordafrika (23,7 %), Asien (20,1 %), Latinamerika (18,5 %) og Europa, Nordamerika og øvrige vestlige lande (9,0 %).

Løngab mellem indvandrere og indfødte

	Førstegeneration:		Andengeneration: (indfødte børn af indvandrere)
Land	Samlet løngab	Samme job og arbejdsgiver	Samlet løngab	Samme job og arbejdsgiver
Gennemsnit (9 lande)	-17.9%	-4.6%	-5.7%	-1.1%
Canada	-27.5%	-9.4%	-1.9%	-1.7%
Danmark	-9.2%	-2.3%	-5.2%	-0.7%
France	-18.9%	-6.7%	*	*
Tyskland	-19.6%	-5.2%	-7.7%	-1.5%
Holland	-15.4%	-5.1%	-5.5%	+0.7%
Norge	-20.3%	-3.4%	-8.7%	-1.0%
Spanien	-29.3%	-7.0%	*	*
Sverige	-7.0%	+1.2%	-5.3%	-0.8%
USA	-10.6%	-3.4%	*	*

*Der findes ikke data for andengenerationsindvandrere i Frankrig, Spanien og USA.

Et minustegn (−) viser, at indvandrere tjener mindre end personer født i landet. Et plustegn (+) viser, at de tjener mere. 

Løngab fordelt på indvandreres oprindelsesregioner

	Førstegeneration:		Andengeneration: (indfødte børn af indvandrere)
Oprindelsesregion	Samlet løngab	Samme job og arbejdsgiver	Samlet løngab	Samme job og arbejdsgiver
Afrika syd for Sahara	-26.1%	-8.2%	-11.8%	-3.5%
Mellemøsten og Nordafrika	-23.7%	-7.6%	-7.8%	-1.3%
Asien	-20.1%	-4.7%	-6.1%	-3.1%
Latinamerika	-18.5%	-6.4%	-10.3%	-3.2%
Europa, Nordamerika og øvrige vestlige lande	-9.0%	-1.7%	-2.6%	-0.6%

*Der findes ikke data for andengenerationsindvandrere i Frankrig, Spanien og USA.

Et minustegn (−) viser, at indvandrere tjener mindre end personer født i landet.

Kontakt: Lasse Folke Henriksen, Lektor, Institut for Organisation, CBS. E.mail: lfh.ioa@cbs.dk