Dansk Metal: Nyt EU-budget skal sikre fremtidens arbejdspladser i Europa
EU-kommissionens forslag til et nyt flerårigt budget har fokus på fremtidens teknologier. Det skal bruges på at skabe arbejdspladser i hele Europa, mener Dansk Metal, der repræsenterer ca. 100.000 lønmodtagere, primært i industrien.

I dag præsenterede EU-Kommissionen sit forslag til EU's næste flerårige budget. Fagforeningen Dansk Metal er tilfreds med et budget, der fokuserer på fremtiden. Budgettet betyder nemlig flere penge til digitalisering, teknologi, forskning og innovation, som skal bidrage til at fastholde fremtidens industri i Europa og til, at EU står stærkere i verden.
"Vi ser det som en stor sejr, at Kommissionen fokuserer på fremtiden i det nye budget. Investeringer i digitalisering, innovation og forskning er en nøgle til at bevare og skabe nye arbejdspladser i Europa – især i industrien," siger Jacob Ruben Hansen, EU-konsulent i Dansk Metal. Han fortsætter:
"Når vi investerer i fremtidens teknologier, forbedrer vi Europas konkurrenceevne, og dermed sikrer vi, at Europas industri kan konkurrere på verdensmarkedet."
EU’s nye budget, som Kommissionen i dag har præsenteret sit forslag til, vil gælde fra 2028 til 2034 og sætter retningen for EU’s prioriteter. Forslaget skal nu drøftes i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor det danske EU-formandskab skal sidde for bordenden og lede diskussionen.
”Europa står foran store investeringer i både europæisk forsvar og den grønne omstilling. Investeringerne er ikke kun vigtige for vores sikkerhed og for klimaet, men vil også skabe tusindvis af arbejdspladser i hele Europa. Grøn omstilling og forsvarsinvesteringer kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst og gode arbejdspladser," tilføjer Jacob Ruben Hansen.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal jubler over ny handelsaftale med lande i Sydamerika9.1.2026 12:58:35 CET | Pressemeddelelse
I dag har det nødvendige flertal i EU godkendt EU’s planlagte handelsaftale med de såkaldte Mercosur-lande i Sydamerika. Det vækker begejstring i Dansk Metal.
Automatiseringen på danske industrivirksomheder er i verdenstoppen8.1.2026 11:28:03 CET | Pressemeddelelse
Danmark har nogle af de mest automatiserede industrivirksomheder i verden. I Europa ligger vi helt i top. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.
Vigtig EU-handelsaftale udskudt – stærkt bekymrende udvikling19.12.2025 05:56:21 CET | Pressemeddelelse
Det forlyder, at EU’s planlagte handelsaftale med de såkaldte Mercosur-lande i Sydamerika lider foreløbigt skibbrud. Det vækker stor ærgerlse i Dansk Metal
Dansk Metal: Ny epx kan blive stærk bro til erhvervsuddannelserne15.12.2025 14:05:49 CET | Pressemeddelelse
Ekspertgruppens anbefalinger peger i den rigtige retning med fokus på produktion, teknologi og praksis. Nu skal arbejdsmarkedets parter tæt på indholdet.
Dansk Metal: Ny EU-aftale om lægemidler undgår skrækscenariet11.12.2025 08:40:05 CET | Pressemeddelelse
Den lægemiddelpakke, der er landet i nat, afværger de værste scenarier, mener Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum