Regeringen opdaterer handlingsplan for at nå FN’s Verdensmål
16.7.2025 10:37:08 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, verdenssamfundet blev enige om en fælles ambition for klodens udvikling frem mod 2030 med FN’s 17 Verdensmål. I dag offentliggør regeringen en opdateret handlingsplan, som skal sikre, at Danmark fastholder kursen mod at indfri målene.
Ifølge FN er kun 17% af Verdensmålene enten indfriet eller på vej til at blive indfriet på globalt plan. Verden er i opbrud og den geopolitiske brydningstid kaster skygger over det globale arbejde med Verdensmålene.
Efter Sverige og Finland er Danmark aktuelt det land i verden, der er nået længst med realiseringen af Verdensmålene. Regeringens opdaterede handlingsplan skaber et solidt og opdateret afsæt for, at Danmark kommer tættere på indfrielsen af FN’s Verdensmål.
”Vi kan være stolte af, at Danmark er i top-3 blandt lande i verden, der er nået længst i at levere på FN’s Verdensmål. Men vi skal fastholde momentum. Derfor offentliggør vi i dag den opdaterede handlingsplan, som sætter særligt fokus på de områder, hvor Danmark er længst bagud, og skal hjælpe os med at komme endnu tættere på indfrielsen af målene,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Om handlingsplanen
Med den opdaterede handlingsplan sætter regeringen fokus på de områder, hvor Danmark som land stadig har udfordringer for at nå i mål inden 2030.
Det drejer sig f.eks. om ansvarligt forbrug og produktion (Verdensmål 12) og livet på land (Verdensmål 15).
Regeringen sætter med handlingsplanen derudover bl.a. fokus på en række centrale indsatser, som er væsentlige og vil bidrage positivt til Danmarks indfrielse af FN’s Verdensmål. Implementeringen af disse er vigtige for, at Danmark sætter ind, hvor skoen særligt trykker.
Danmark fastholder sit fokus på de mest sårbare samfundsgrupper. Det gør regeringen med udgangspunkt i det ’Leave no one behind’-princip, som er gennemgående på tværs af alle Verdensmålene. I praksis gælder det bl.a. indsatser, der skal sikre lighed i sundhedsvæsnet, lige adgang til alle dele af arbejdsmarkedet og hjælp til socialt udsatte.
De fleste tænker Verdensmålene som noget, der kun gælder uden for landets grænser. Men de skal også implementeres i Danmark. Udenrigsministeriet er ansvarlig for at koordinere den danske indfrielse af målene herhjemme.
For pressehenvendelser, kontakt Udenrigsministeriets pressevagt på pressevagten@um.dk eller +45 61 97 92 47 (ikke SMS).
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum