Ny girafkalv født i Knuthenborg
Et lille mirakel har set dagens lys midt på Danmarks største savanne: En ny girafkalv er netop født i Knuthenborg Safaripark – og den spadserer allerede stolt rundt med sin mor blandt næsehorn, antiloper, gnuer og strudse.

Fødslen fandt sted direkte på savannen, hvor både dyrepassere og gæster kunne overvære det sjældne øjeblik. Det er kun få gange om året, der bliver født giraffer i Danmark – og synet af den nyfødte, knap 2 meter høje og 125 kg tunge kalv vakte stor begejstring.
“Det er altid noget særligt, når der bliver født en dyreunge i parken, men giraffer er i en klasse for sig. Fødslen sker stående, og der er meget, som kan gå galt. Derfor er vi utroligt lettede og glade for, at alt gik godt – også selvom det blev en lang fødsel,” fortæller Jane Trolle, chef for dyreafdelingen i Knuthenborg Safaripark.
Den lille giraf var hurtigt på benene og dier allerede flot hos sin mor og trives godt. I naturen er de første timer afgørende, og det samme gælder i safariparken – dog med lidt andre faktorer. Her handler det ikke om rovdyr, men om moderens reaktion.
“Vi fulgte kalven tæt de første timer og var klar til at træde til, hvis noget gik galt. Men den står nu sikkert på benene og følger sin mor trygt rundt i flokken. Det er den bedste start, vi kunne ønske os,” siger Jane Trolle.
Med den nyfødte tæller giraf-flokken i Knuthenborg nu otte giraffer – og kan opleves både af dagsgæster og af overnattende gæster i luksustelte med direkte udsigt til savannen.
FAKTA:
- Knuthenborg har Danmarks største savanne og største giraf-flok.
- Giraffen fødes stående – faldet fra moders livmoder er typisk omkring 1,5 meter.
- En nyfødt giraf måler ca. 180–200 cm og vejer omkring 120–130 kg.
Nøgleord
Kontakter
Jane TrolleChef for dyrepasserne
Tlf:40903458jt@knuthenborg.dkBilleder
Links
Knuthenborg Safaripark

Følg pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
25.000 har allerede set T. rex og startet Jurassic-feberen i Danmark1.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
D. 3. juli er der premiere på Jurassic World: Rebirth, hvor alle dinosaur-elskere endnu engang drages ind i dinosaurernes verden, men allerede d. 22. maj kom T. rex til Danmark og den har taget gæsterne med storm.
Fra cirkus til savanne – elefanterne i Knuthenborg fejrer 5 år med frihed og fællesskab11.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ramboline og de tre andre elefanter i Knuthenborg Safaripark har haft 5 år til at blive pensionister, men kan elefanter det? Spørger man elefanterne, så svares der med elefanttrut, der kun kan tolkes som et ja. Spørger man elefantteamet, som hver dag tager sig af godt af elefanterne i deres store anlæg, er svaret også et klart ja.
T. rex Trinity er landet - se billederne og videoer22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan du opleve en af verdens mest ikoniske dinosaurer, T. rex Trinity på Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark
T. rex indtager Danmark: Vær med, når verdens mest ikoniske rovdyr vækkes til live14.5.2025 06:34:53 CEST | Pressemeddelelse
For allerførste gang i Danmark samles et ægte Tyrannosaurus rex-skelet – live og foran publikum. Og pressen er inviteret til at være med hele vejen.
T. rex indtager Danmark: Sensationel sommergæst på Evolutionsmuseet7.5.2025 06:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. maj og resten af 2025 kan én af verdens mest kendte og mest omtalte T. rex, opleves på Evolutionsmuseet, som ligger i Knuthenborg Safaripark. T. rex’en Trinity forventes at blive en kæmpe publikumssucces. Det er kun anden gang i danmarkshistorien, at en T. rex kan opleves på dansk grund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum