Danske universiteter slår rekord i at udklække nye virksomheder: ”Glædeligt og nødvendigt”, mener minister
Sidste år udsprang 29 nye virksomheder, eller såkaldte spin-outs, fra forskningsmiljøerne på danske universiteter, som dermed overgår sig selv. Det viser en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Selvom Danmark er en stærk forskningsnation, halter vi efter lande som USA, Kina og Japan, når det kommer til at omsætte nye idéer eller gennembrud i forskning til innovation og nye virksomheder. Men nu viser nye tal, at 2024 blev et stærkt år for danske universiteter, der arbejder på at omsætte forskningsresultater til forretningsideer.
I 2024 udsprang 29 unikke spin-outs fra danske universiteter. Det er 10 flere end året før og overgår den hidtidige rekord på 27 nye spin-outs fra 2019. På andre områder inden for kommercialisering af forskningsresultater er udviklingen dog enten gået tilbage eller stagneret.
F.eks. er antallet af opfindelser dalet siden topniveauet i 2016, og antallet af patentansøgninger er dalet en smule, siden det toppede i 2013. Det er dog ikke alene antallet af ansøgninger, men også kvaliteten der har betydning.
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er der derfor brug for et vedvarende fokus og en længere indsats, hvis Danmark skal udnytte det fulde kommercielle potentiale af forskningen. Derfor har regeringen nedsat en taskforce, som til efteråret kommer med konkrete forslag til, hvordan samarbejdet mellem universiteter og virksomheder kan styrkes og med forslag til lovændringer, hvor det er relevant.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Det er glædeligt og nødvendigt, at der udspringer flere nye virksomheder fra universiteterne. Både i Danmark og Europa har vi brug for at accelerere den udvikling, fordi vi er i benhård global konkurrence om arbejdspladser, vækst og ny teknologi. Derfor er det en absolut kerneopgave, at vi bliver dygtigere til at indfri forskningens kommercielle potentiale, og jeg ser meget frem til at få nye input og holdninger til emnet under det danske formandskab fra mine europæiske kollegaer, som jeg tager imod til uformelt ministermøde i denne uge.
Fakta
- Spin-outs er virksomheder, der udspringer af universiteters forskning gennem licensering eller overdragelse af teknologier og opfindelser. Det er virksomheder, som fører forskningen ud af laboratorierne og ind på danske og internationale markeder.
- De 29 nye virksomheder spænder bredt fra fremstilling af medicinske instrumenter og farmaceutiske præparater til handel, service, salg af hardware og software.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Nu åbner muligheden for at indstille forskere til Forskningskommunikationsprisen 202610.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder Uddannelses- og Forskningsministeriet en forsker, der gør ny viden levende, tilgængelig og inspirerende for den brede offentlighed. Nu åbner muligheden for at indstille forskere til prisen i 2026.
Forsvar og innovation er på dagsordenen, når uddannelses- og forskningsministeren deltager i rådsmøde i Bruxelles30.9.2025 11:43:04 CEST | Pressemeddelelse
I dag er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i Bruxelles for at være mødeleder i Konkurrenceevnerådet. På dagsordenen er blandt andet, hvordan EU skal støtte forskning i og udvikling af teknologi, der kan tilpasses forsvarsanvendelse.
Minister rejser til Grønland for at styrke dansk-grønlandsk samarbejde på uddannelsesområdet26.9.2025 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser i dag til Grønland for at styrke samarbejdet mellem Danmark og Grønland på det videregående uddannelsesområde. Her skal hun blandt andet drøfte udvidelse af campus på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Syv undervisere hædres med pris for deres evne til at inspirere og engagere24.9.2025 06:47:12 CEST | Pressemeddelelse
I dag får syv undervisere overrakt Undervisningsprisen. Prisen gives til undervisere fra landets videregående uddannelser, som formår at inspirere og engagere deres studerende, så de lærer at navigere i en kompleks og omskiftelig verden.
Presseinvitation: Uddannelses- og forskningsministeren uddeler Undervisningsprisen 202522.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser hædres onsdag den 24. september i Operaen i København, når uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund overrækker Undervisningsprisen 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum