Tønder Kommune giver de unge et løft
18.8.2025 12:00:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Hvordan støtter vi flere unge i at finde deres vej i livet? Det spørgsmål er i centrum, når Tønder Kommune den 25. august 2025 inviterer lokale aktører til lanceringen af Ungeløftet Tønder.

Hverken job eller uddannelse. Det er virkeligheden for alt for mange unge, både i Danmark og her i kommunen. I Tønder drejer det sig om ca. 280 unge i alderen 15-24 år. Derfor skyder Tønder Kommune nu en bred lokal indsats i gang, som skal bringe flere unge tættere på arbejdsfællesskaber, meningsfulde relationer og et mere stabilt hverdagsliv.
"Det kan få store konsekvenser for et ungt menneske ikke at finde fodfæste i arbejdslivet. Derfor er vi glade for, at vi nu, sammen med lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund, for alvor sætter fokus på de unge, der står udenfor," siger Theresé Andersen, fagchef for Arbejdsmarkedet i Tønder Kommune.
En dag med inspiration, historier og løsninger
På dagen deltager Økonomiminister Stephanie Lose og fortæller om det landsdækkende partnerskab Ungeløftet, som Tønder Kommune er en aktiv del af. Der bliver også mulighed for at høre inspirerende historier fra unge selv, samt virksomheder og foreninger, der allerede gør en forskel for de unge i kommunen.
Gæsterne får samtidig indblik i de konkrete tiltag, der allerede er i gang i Tønder – bl.a. IPS-forløb (Individuelt Planlagt Job eller Uddannelse med Støtte), lønnede timer og juniormesterlærerordninger.
"De unge i målgruppen har meget forskellige behov. Derfor lykkes vi bedst, når vi arbejder individuelt og håndholdt. Og her er IPS en metode, vi ser gode resultater med," siger Theresé Andersen.
Gode erfaringer og nyt tilskud
Tønder Kommune har siden januar 2024 været en del af projektet IPS for unge sammen med 26 andre kommuner. Siden da er omkring 60 unge kommet med i et IPS-forløb, og mere end halvdelen er enten kommet i gang med en uddannelse, har fået job eller lønnede timer.
Derudover har Tønder Kommune modtaget et tilskud på ca. 4 mio. kr. fra Beskæftigelsesministeriet. Midlerne skal bruges til at udvide og forankre Ungeløftet Tønder og styrke samarbejdet med de lokale partnere.
"Vi har allerede stærke fællesskaber i Tønder. Rigtig mange virksomheder, skoler og frivillige bakker op, og det giver os et godt udgangspunkt for at lykkes med denne indsats," afslutter Theresé Andersen.
Fakta om Ungeløftet Tønder
Tid og sted: 25. august 2025 på Campus Tønder
Læs mere om lanceringen på Tønder Kommunes hjemmeside
Formål: At få flere unge i uddannelse eller arbejde gennem lokale partnerskaber og individuelle forløb
Tilskud: Tønder Kommune har modtaget ca. 4 mio. kr. til indsatsen
Resultater: Siden 2024 har ca. 60 unge deltaget i IPS-forløb – over 50 % er kommet videre til job, uddannelse eller lønnede timer
Landsdækkende partnerskab: Ungeløftet er en fælles indsats, som samler kommuner, virksomheder, fonde og civilsamfund
Læs mere: www.ungeløftet.dk
Nøgleord
Kontakter
Therese Arletté AndersenFagchef for Arbejdsmarkedet, Tønder Kommune
Tlf:40278359theaand@toender.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Se Tønder med nye øjne på Arkitekturens Dag28.9.2026 09:36:19 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 3. oktober inviterer Tønder Kommune til en dag med arkitektur, kulturarv og kreative aktiviteter for både børn og voksne. Årets tema er ”Bevar Mere”.
Hvem fortjener Handicapprisen 2026?25.9.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og Handicaprådet søger kandidater til årets Handicappris. Der kan indstilles frem til den 1. november. Sidste år vandt TMT Red Support.
Tønder Kommune og Røde Kors går sammen om at styrke beredskabet22.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis en større krise eller ekstraordinær hændelse rammer, skal vi stå stærkt sammen. Derfor har Tønder Kommune og Røde Kors indgået en ny samarbejdsaftale, der skal gøre det lokale beredskab endnu bedre rustet til at hjælpe borgerne.
INVITATION: Frivillig Fredag17.9.2026 09:23:10 CEST | Presseinvitation
Pressen inviteres hermed til Frivillig Fredag den 25. september i Marskhallen i Højer.
Kom med i Tønder Kommunes borgerpanel16.9.2026 13:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal balancen være mellem helårsboliger, fritidsbrug og udlejning? Det vil Tønder Kommune gerne høre borgernes erfaringer og perspektiver på. Derfor søger kommunen borgere fra hele kommunen til et borgerpanel, der mødes to gange i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum