Video giver endnu bedre vurdering af 1-1-2-opkald
15.7.2025 10:48:04 CEST | Præhospitalet i Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Video hjælper medarbejderne i AMK-vagtcentral med at vurdere patienterne korrekt. Det bekræfter en ny undersøgelse fra Præhospitalet i Region Midtjylland.
De senere år er video blevet et stadig vigtigere værktøj, når borgere ringer 1-1-2 på grund af akut sygdom og skade. Og det er der god grund til.
Det bekræftes nu af et nyt studie med forskere fra Præhospitalet i spidsen.
Studiet viser, at videoopkald hjælper de sundhedsfaglige medarbejdere i AMK-vagtcentralen med at vurdere borgerne, så de får den rette hjælp.
– Videoopkald er en fordel for borgerne, fordi det giver os bedre mulighed for at hjælpe de patienter, som har behov for det. Ofte ser vi, at situationen er mindre alvorlig, end patienten oplever den. Men nogle gange ser vi også, at patientens tilstand er mere kritisk end først beskrevet, siger Martin Faurholdt Gude, klinisk lektor og forskningsoverlæge i Præhospitalet.
Bruger ressourcerne rigtigt
Studiet er den første, store undersøgelse af effekten af videoopkald ved vurdering af akut sygdom og skade hos borgere.
I undersøgelsen er flere af Præhospitalets sundhedsfaglige visitatorer – de medarbejdere, der vurderer de sundhedsfaglige 1-1-2-opkald – inddelt i to grupper. Her måtte den ene gruppe ikke bruge videoopkald, mens den anden gruppe brugte det mest muligt.
Konkret viste studiet, at video-gruppen sendte 13,2 procent færre udrykningskørsler - uden det betød en forskel i forhold til patienternes dødelighed eller indlæggelsesrate på regionens intensive afdelinger, hvor kritisk syge patienter behandles.
– Det viser, at det færre antal udrykningskørsler ikke har haft negative konsekvenser for patienternes helbred overhovedet. Formentlig fordi de sundhedsfaglige visitatorer med videoopkaldet bliver bedre og hurtigere til at identificere de patienter, der faktisk har behov for akut hjælp. Det betyder, at borgerne undgår unødvendige indlæggelser, som kan være belastende og besværlige for den enkelte, siger Martin Faurholdt Gude og fortsætter:
– Videoopkaldet gør det også nemmere at opdage nogle ting, som kan være svære at beskrive over telefonen, siger Martin Gude.
Lavthængende frugter
Videoopkaldet egner sig dog ikke til alle situationer. Det er et arbejdsredskab, som skal overvejes fra gang til gang.
Blandt andet derfor skal forskningsgruppen bag studiet nu undersøge videoopkaldenes effekt på forskellige patientgrupper. For eksempel børn og ældre og i specifikke sygdomskategorier såsom stroke, hjertestop og kramper.
– I dag har vi en række solide erfaringer med, hvornår det er en god ide at bruge videoopkald. Men med data kan vi blive endnu mere sikre på at høste de lavthængende frugter og blive endnu mere præcise i vores visitation, siger Martin Faurholdt Gude.
FAKTA om CAM-Vision:
• Studiet har navnet CAM-vision.
• Resultatet af studiet er offentliggjort i JAMA Network Open 1. juli 2025
• Det blev gennemført i 2023 mellem januar og april.
• 18.745 opkald fra borgere i Region Midtjylland indgik i undersøgelsen.
• Forsøgsgruppen, der måtte bruge videoopkald, etablerede videoforbindelse i 45,6 procent af opkaldene.
• I 2024 sendte AMK-vagtcentral i Region Midtjylland cirka 27.300 ambulancer med udrykning på baggrund af opkald fra borgere til 1-1-2.
Nøgleord
Kontakter
Martin F. GudeKlinisk lektor, forskningsoverlæge samt ledende overlægeAMK-vagtcentralen, Præhospitalet
Tlf:25343621martgude@rm.dkJesper KrogshavePressemedarbejderAdministrationen, Præhospitalet
Tlf:24641680jeskrh@rm.dkOm Præhospitalet i Region Midtjylland
Præhospitalet har blandt andet ansvaret for at yde sundhedsfaglig indsats til borgere, der ringer 1-1-2. Vi har også ansvaret for kørselshjælp til borgere, som har brug for at blive kørt til og fra behandling. Siden 1. marts 2024 har vi også drevet Lægevagtens Natberedskab.
Der er 70 ambulancer, 22 sygetransportbiler, syv akutlægebiler og fire paramedicinerbiler i Region Midtjylland. Derudover har Præhospitalet tre sygebesøgsbiler, som bruges af Lægevagtens Natberedskab.
Præhospitalet har ca. 950 medarbejdere, hvoraf en stor del er ambulancemedarbejdere, og ca. 200 konsulentansatte speciallæger, der arbejder som akutlæger og i AMK-vagtcentralen.
Følg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Horsens kommer på paramedicinerbilskortet2.2.2026 10:01:33 CET | Pressemeddelelse
Præhospitalet sætter i dag en ny paramedicinerbil i drift. Den skal køre ud til borgere, der har brug for sundhedsfaglig hjælp - men ikke nødvendigvis at komme på hospitalet.
Flere medarbejdere holder ambulancerne kørende20.1.2026 13:50:49 CET | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for rekruttering og uddannelse af elever har medvirket til, at Præhospitalet i 2025 mere end halverede den tid, ambulancerne var ude af drift.
Færre udrykninger nytårsnat end sidste år1.1.2026 07:31:32 CET | Pressemeddelelse
Det danske akutberedskab har med 858 udrykninger med ambulancer nytårsnat. Dertil har der været 84 udrykninger med akutlægebiler og 45 udrykninger med paramedicinerbiler/akutbiler. Akutlægehelikopterne har fløjet 2 gange. Overordnet set har det været et mindre travlt nytår end sidste år.
Ny transportform for hjertepatienter frigiver ambulancer til tidskritiske opgaver22.12.2025 09:14:49 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver hjertepatienter som udgangspunkt transporteret af en sygetransport med overvågning (ST-O), når de skal flyttes mellem hospitaler i Region Midtjylland.
Ny præhospital patientjournal skal understøtte fremtidens akutte behandling8.12.2025 11:02:21 CET | Pressemeddelelse
Regionerne har nu valgt den næste Præhospital Patientjournal. Den kommende løsning har nye funktioner og er mere tilpasningsdygtig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum