Kun fire ud af ti danskere har et nødlager – trods myndighedernes opfordring
15.7.2025 07:54:03 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
For over et år siden udsendte myndighederne en klar opfordring til alle danskere: Hav et nødberedskab, så du og din husstand kan klare jer i tre døgn uden strøm, vand eller internet. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Norstat, foretaget for De Samvirkende Købmænd (DSK), at kun 40 pct. af befolkningen rent faktisk har taget anbefalingen til sig.

”Der er bred opbakning i befolkningen til tanken om kriseforberedelse – men det er stadig alt for få, der omsætter kendskab til handling,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i DSK.
Høj bevidsthed – lav handling
Hele 95 pct. af danskerne kender i nogen grad til myndighedernes anbefalinger. Det viser, at kampagnen har nået bredt ud. Men selvom flere har opbygget et nødlager sammenlignet med året før, er det fortsat seks ud af ti husstande, der står uden et egentligt beredskab.
”Det er positivt, at kendskabet er højt – men vi er stadig langt fra målet. Hvis en krise rammer i morgen, vil størstedelen af befolkningen være uforberedt, I en tid præget af klimahændelser, stigende cybertrusler og geopolitisk uro er det vigtigt, at danskerne tager ansvar for egen forberedelse” siger Jannick Nytoft.
30 % opfatter prepping som reelt unødvendigt
Undersøgelsen viser, at cirka 30 pct. af danskerne opfatter prepping og kriselagre som mere unødvendige end nødvendige. Det vidner om en vis skepsis i befolkningen – en skepsis, der potentielt kan underminere den generelle samfundsrobusthed.
Blandt de danskere, der rent faktisk har opbygget et lager, er det især tørvarer som ris og pasta (74 pct.), vand på flaske (65 pct.) og batterier (55 pct.), der dominerer. Derudover er powerbanks og stearinlys også blevet populære. Til gengæld er basale ting som kontanter, førstehjælpsudstyr og udskrifter af vigtige dokumenter stadig lavt repræsenteret.
Det understreger, at der ikke blot er behov for at øge antallet af husholdninger med nødlager – men også at sikre, at indholdet af lagrene er dækkende og velovervejet.
”Størstedelen af de varer, myndighederne anbefaler, skal købes i dagligvarebutikker. Derfor er dagligvarehandlen en central aktør i samfundets samlede kriseberedskab. Hvis danskerne skal tage kriseforberedelse seriøst, kræver det, at butikkerne er en aktiv del af kommunikationen – og at myndighederne til stadighed koordinerer indsatsen med os,” understreger Jannick Nytoft.
Information skal sikre samfundsrobusthed
For at sikre bedre implementering af anbefalingerne opfordrer DSK til, at myndighederne iværksætter en ny, landsdækkende informationskampagne om kriseberedskab. Kampagnen bør udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med detailhandlen, så både indhold og timing er afstemt med virkeligheden i butikkerne og at varerne er på lager.
Fakta: Myndighedernes anbefalinger
- Nødlager til tre døgn
- Tre liter vand pr. person pr. døgn
- Holdbare fødevarer
- Alternativer til strøm og varme
- Førstehjælpsudstyr og hygiejneprodukter
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!
Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. lukkelov, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
Massiv opbakning til lavere moms på frugt og grønt16.1.2026 07:05:43 CET | Pressemeddelelse
I sin nytårstale varslede statsminister Mette Frederiksen ændringer i momsen på fødevarer som et middel mod de høje fødevarepriser. Regeringen har peget på to mulige modeller, som Folketinget i disse uger forhandler om: Enten nulmoms på frugt og grønt eller en mindre nedsættelse af momsen på alle fødevarer.
Julen er også højsæson for butikstyveri – nye tal viser markant stigning30.12.2025 07:32:49 CET | Pressemeddelelse
Julen er hjerternes fest – men for mange købmænd er det også årets mest tyveriudsatte periode. En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at der i årets sidste kvartal anmeldes markant flere butikstyverier end resten af året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum