Stort dansk studie: Ingen sammenhæng mellem vacciner og autisme – eller 49 andre helbredstilstande
15.7.2025 06:55:00 CEST | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Nyt dansk studie viser ingen sammenhæng mellem aluminium i børnevacciner og 50 helbredstilstande som autisme, astma og autoimmune lidelser. Studiet bekræfter dermed sikkerheden i det danske børnevaccinationsprogram.

Et nyt, omfattende dansk registerstudie, det hidtil største af sin art, understøtter sikkerheden af det danske børnevaccinationsprogram. Studiet, der omfatter data fra over 1 million børn, finder således ingen øget forekomst af eksempelvis autisme, astma eller autoimmune lidelser hos vaccinerede børn.
"Vores resultater er betryggende. Ved at analysere data fra hundredtusindvis af danske børn, har vi ikke fundet noget som helst, der peger i retning af, at den meget lille mængde aluminium, der anvendes i børnevaccinationsprogrammet, øger risikoen for 50 forskellige helbredstilstande i barndommen,” siger læge Niklas Andersson fra Staten Serum Institut (SSI), der er førsteforfatter til studiet.
Omfattende analyser
De meget små mængder aluminium, som indgår i visse vacciner som hjælpestof for at forstærke effekten, har været anvendt siden 1930’erne.
Forskerne fra SSI har via de danske sundhedsregistre fulgt børn født mellem 1997 og 2018 og analyseret sammenhængen mellem vacciner med aluminium og i alt 50 helbredstilstande – herunder allergier, autoimmune lidelser, neurologiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser.
”Det er det første studie af denne størrelse og med så omfattende analyser, og det bekræfter den høje sikkerhed ved de vacciner, vi har anvendt i årtier i Danmark," siger Niklas Andersson.
Modvægt til misinformation
Resultaterne offentliggøres i en tid, hvor der internationalt er intens debat om vaccinesikkerhed. Derfor kommer det danske studie på et særdeles relevant tidspunkt.
”I en tid præget af udbredt misinformation om vacciner er det afgørende at kunne læne sig op ad solid videnskabelig evidens. Store, befolkningsbaserede registerstudier som dette, der følger hundredtusindvis af børn gennem mange år, indgår i bolværket mod en politisering af sundhedsfaglig viden, som kan skade tilliden til vaccinerne. Det er helt afgørende, at vi klart adskiller reel videnskab fra politisk motiverede kampagner – ellers risikerer vi, at det er danske børn, der betaler prisen," siger afdelingschef Anders Hviid fra SSI, der har ledet det store studie.
Andersson NW, Bech Svalgaard I, Hoffmann SS, et al. Aluminum-adsorbed vaccines and chronic diseases in childhood. A nationwide cohort study. Ann Intern Med. 15 July 2025. doi:10.7326/ANNALS-25-00997
Fakta om undersøgelsen
Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) har via Danmarks unikke sundhedsregistre analyseret data fra mere end 1 million danske børn født mellem 1997 og 2018 for at undersøge om der var langsigtede helbredseffekter af aluminiumsholdige vacciner.
Studiet undersøgte 50 forskellige lidelser og fandt ingen statistisk sammenhæng mellem aluminium-indholdet i vaccinerne og en øget risiko for at udvikle autisme, autoimmune lidelser, astma eller allergiske sygdomme som høfeber og fødevareallergi
Studiet er netop publiceret i det velansete medicinske tidsskrift Annals of Internal Medicine. Kilde: SSI
Kontakter
Statens Serum Instituts pressetelefon
Tlf:+45 2260 1123presse@ssi.dkOm Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Nyt studie: Ældre fik oftere covid-19, når deres børnebørn havde fødselsdag16.7.2026 11:40:39 CEST | Pressemeddelelse
Et landsdækkende dansk studie peger på, at små familiebegivenheder udgjorde en skjult men målbar smittevej for SARS-CoV-2 til ældre under coronapandemien.
Høj sommervarme giver flere havbakterier, men de fleste kan trygt bade i havet13.7.2026 08:45:42 CEST | Pressemeddelelse
En opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at der i perioden 2020–2025 blev registreret 934 laboratoriebekræftede infektioner med havbakterier i Danmark. Langt de fleste kan trygt bade i havet, men personer med åbne sår bør være forsigtige, når badevandet bliver varmt. Især hvis de har et svækket immunforsvar eller en alvorlig kronisk sygdom.
Anbefalingerne om TBE-vaccination er uændrede i flåtsæsonen9.7.2026 11:49:50 CEST | Pressemeddelelse
Statens Serum Institut (SSI) overvåger løbende TBE. Hvis sygdommen spreder sig til nye områder i Danmark og ændrer risikobilledet, vil anbefalingerne om vaccination blive opdateret. Risikoen for de fleste danskere er fortsat meget lav.
Evaluering af RSV-vaccination til gravide viser markant effekt2.7.2026 10:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Den første evaluering af effekten af det nationale vaccinationsprogram mod RS-virus (RSV) viser, at vaccination af gravide gav en høj beskyttelse mod RSV-relaterede indlæggelser hos spædbørn.
Ny rapport: Det biologiske trusselsbillede er i forandring30.6.2026 11:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Bioteknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde, samtidigt med at den sikkerhedspolitiske situation bliver mere kompleks. Det beskriver en ny rapport fra Center for Biosikring og Bioberedskab ved Statens Serum Institut om det biologiske trusselsbillede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum