Spild af Politiets ressourcer i uge 29: Forældet afgiftssystem koster samfundet dyrt
14.7.2025 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Et forældet og komplekst afgiftssystem for biler tvinger Politi og Skattemyndigheder til dyre og unødvendige sommerkontroller.

I denne uge (uge 29) gennemfører Politiet og Skattemyndighederne igen omfattende kontrol af bilister — kendt fra de traditionsrige indsatser på vej mod Skagen og nu også på Fyn. Dyre biler bliver rutinemæssigt vinket ind for at tjekke, om der er betalt korrekt registreringsafgift.
”Selvfølgelig skal man betale sin afgift. Men de massive kontrolaktioner er et direkte resultat af et gammeldags og unødvendigt komplekst afgiftssystem. Det er spild af tid og kræfter for politiet, Motorstyrelsen og i sidste ende for alle skatteydere,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
I dag fastsættes registreringsafgiften ud fra bilens værdi, hvilket kræver en omfattende vurdering og skaber et administrativt mareridt. Myndighederne opererer med op til 11 forskellige prisbegreber for at beregne én enkelt afgift — det er bureaukrati på højeste niveau.
”Hvis vi i stedet baserede afgiften på bilens tekniske egenskaber — fx vægt, energieffektivitet eller batterikapacitet — ville systemet være enkelt, gennemsigtigt og næsten umuligt at snyde med. Det ville gøre de her dyre og ressourcekrævende kontroller fuldstændig overflødige,” udtaler Mads Rørvig.
Statens indtægter fra registreringsafgiften er allerede styrtdykket som følge af øget salg af elbiler. Derfor er tiden inde til at afskaffe den værdibaserede afgift og i stedet indføre en fremtidssikret model, der både forenkler administrationen og fremmer den grønne omstilling.
Mobility Denmark opfordrer nu politikerne til at gribe denne unikke mulighed for at skabe et fair, simpelt og moderne afgiftssystem — til gavn for både samfundet, klimaet og borgerne.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Mobility Denmark udvider medlemskredsen med motorcykelimportører22.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen Mobility Denmark udvider nu medlemskredsen til også at omfatte importører af motorcykler. Dermed samles endnu en del af den danske mobilitetssektor i organisationen.
Danskernes elbilfavoritter på vej til prisstigning pga. afgiftshop21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samme bil. Samme udstyr. Men op mod 28.000 kroner dyrere efter nytår. Hvis politikerne ikke griber ind i efteråret, står en række af danskernes mest populære elbiler til et markant afgiftshop 1. januar. En VW ID.4 kan blive omkring 10.000 kroner dyrere, mens en Tesla Model Y kan stige med næsten 28.000 kroner.
Forlig i sag om krænkende brug af bilmærkers logoer16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark og Dansk Bilforhandler Union har på vegne af en række medlemmer indgået forlig i sager om krænkende brug af flere bilmærkers logoer på forhandlernes hjemmeside i forbindelse med salg af brugte biler.
Brændstofpriser skyder i vejret og giver kø hos bilforhandlerne14.9.2026 12:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kr. Nu overvejer flere danskere, om en elbil kan spare dem for den dyre tur til tankstationen.
Historisk kollaps: Registreringsafgiften bliver en udgift for staten11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Registreringsafgiften har i årtier været en milliardindtægt for staten. I 2028 bliver den i stedet en udgift. Staten ventes at betale 800 millioner kroner mere tilbage i eksportgodtgørelse, end den opkræver i registreringsafgift, viser en analyse fra Mobility Denmark, som Berlingske bringer fredag. Mobility Denmark kræver et opgør med en afgift, der ikke længere passer til virkeligheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum