Framna ApS

Fra feriedvask til sommerboost: Her er de bedste sundhedsapps til din ferie

Del

Sommeren er over os med grillmad, lange morgener og en velfortjent pause fra hverdagens rutiner. Men ferien er også en oplagt mulighed for at skabe nye, gode vaner – og her kan mobilteknologien give en hånd til at komme i gang. Ifølge en ny rapport udnytter hver fjerde dansker ugentligt mobilteknologi til at styrke sundhed og velvære.

Stadig flere danskere anvender sundhedsrelaterede apps for at få det bedre, både mentalt og fysisk.
Stadig flere danskere anvender sundhedsrelaterede apps for at få det bedre, både mentalt og fysisk. PR-foto, Framna

Ifølge Framnas nyeste rapport om mobilbrug i Norden, Mobile App Trends Report 2025, vender flere og flere danskere sig mod sundhedsrelaterede apps for at få det bedre, både mentalt og fysisk, når vi har fri.

”De færreste af os, ønsker bare at ligge i solstolen og doomscrolle sociale medier hele dagen i vores ferier. Vi vil genoplade aktivt og tage kontrol over vores velvære. Og her kan apps, der fokuserer på kost, bevægelse og mental sundhed, spille en vigtig rolle,” siger Kristian Friis, direktør for Framna Danmark.

Data fra rapporten viser, at sundhedsapps som Lifesum, Strava, Calm og Headspace scorer højt på både brugervenlighed og oplevet værdi. Brugerne værdsætter smarte og motiverende funktioner som personlige mål, intuitiv tracking og inspiration i realtid.

Sundhedsapps, der virker – på alle niveauer
Lifesum giver personlige kostråd og gør det nemt at holde styr på kosten, også i ferien. Strava forvandler gåturen, løbeturen eller cykelturen til en social og motiverende oplevelse, mens Calm og Headspace hjælper brugerne med at slappe af i kroppen og hovedet – både før en lur i hængekøjen eller måske op til en stresset flyrejse.

En sundhedstrend med teknologi som støtte
Rapporten fra Framna viser, at 25 % af alle danskere anvender sundhedsapps ugentligt, mens 11 % bruger dem hver dag. Kristian Friis vurderer, at sommeren kan danne afsæt til et endnu bredere gennembrud for disse apps.

”Sommeren giver os først og fremmest tid og overskud til at komme i gang med at ændre vores vaner – og teknologien kan gøre det lettere og sjovere at prioritere sin sundhed. Det er de små skridt, der tæller, og mobilteknologien er lige præcis veludviklet til at tracke, motivere og nudge vores adfærd i en særlig retning”, siger Kristian Friis.

Framnas tips: Skab et sommerboost med din mobil 

  • Sæt et sommermål: 5.000 skridt om dagen? Mere søvn? Den rette app hjælper dig med at holde kursen.
  • Prøv noget nyt: Fx guidet meditation eller logning af kalorier i en uge.
  • Brug et wearable (fx smartwatches og fitnessarmbånd): Få automatisk indsigt i din puls, søvn og aktivitet.
  • Gør det socialt: Del dine fremskridt med venner – motivation vokser, når man deler den.

Om rapporten
Framna Mobile App Trends Report 2025 er den største undersøgelse af mobilapp-brug i Norden, baseret på data fra 600 apps og 9.000 brugere i Sverige, Danmark og Holland.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Stadig flere danskere anvender sundhedsrelaterede apps for at få det bedre, både mentalt og fysisk.
Stadig flere danskere anvender sundhedsrelaterede apps for at få det bedre, både mentalt og fysisk.
PR-foto, Framna
Download

Links

Framna

Hos Framna skaber vi meningsfuld digital forandring sammen med brancheledere – og dem, der er på vej til at blive det. Vores produkter definerer markeder, driver vækst og skaber langtidsholdbare brugeroplevelser for millioner af mennesker verden over.

Framna er født ud af Bontouch, Move og Shape – og i dag samler vi over 500 specialister på tværs af otte studier i Danmark, Holland, Schweiz, Sverige og USA.

Læs mere på www.framna.com.

Følg pressemeddelelser fra Framna ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Framna ApS

Danmark foran på det digitale område – offentlige apps overhaler sociale medier i downloads9.5.2025 07:30:00 CEST | Press release

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i Europa, og nu giver vi også naboerne i Sverige og Holland baghjul, når det kommer til brugen af offentlige digitale apps. Det viser Nordeuropas største studie om vores digitale liv – Mobile App Trends Report 2025 – hvor den dansk-svensk-hollandske tech-virksomhed, Framna, har spurgt knap 9000 brugere på tværs af de tre lande, om deres præferencer og vaner.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye