Danske Spil disker op med 13,6 millioner lotterikroner til tre heldige danskere
12.7.2025 09:19:15 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Fredag aften fandt tre danskere guldet for enden af regnbuen, da Eurojackpot tallene blev trukket ud. To andenpræmier og en tredjepræmie gav i alt 13,6 millioner kroner.

I dag bliver der sikkert holdt i hvert fald tre spontane fester, og sikkert uden, at der bliver sparet på noget.
Grunden til festlighederne er, at tre utroligt heldige danskere har fået udtrukket deres tal i fredag aftens Eurojackpot trækning. Og der er ikke tale om første præmier, men i det store lotteri bliver man også hovedrig på anden- og tredjepræmierne.
Se bare her:
To danskere vinder hver 6.239.523 kroner på en andenpræmie. Den første vinder har købt sin kupon hos Shell på Assensvej 102 i Faaborg, og den anden vinder har spillet med via web og bor nordvest for København.
En tredje dansker vinder 1.182.732 kroner på en tredjepræmie. Vedkommende har spillet med via sin mobil og bor i Ballerup kommune.
Alle gevinster er skattefri. Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker alle et stort tillykke.
”Fornøjelsen er altid stor, når vi får lov til at dele gevinster ud til glade danskere, der spiller med i vores lotterier. Vi bliver i Danske Spil glade hver gang. Også selvom det sker hver eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Vindertal, Eurojackpot, 11. juli
6, 12, 13, 43, 46
Stjernetal, Eurojackpot, 11. juli
6, 11
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. To gange er maksimumpuljen gået til en dansker - første gang med en kupon købt i Meny i Blåvand, anden gang i 7-Eleven på Trianglen i København.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Har du spillet Lotto på tanken? Danske Spil mangler et par millionærer3.8.2026 09:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Har du en Lotto kupon fra weekenden hængende på køleskabet? Så tjek den lige en ekstra gang – Danske Spil har endnu ikke hørt fra weekendens to million-vindere.
Vinder i Lotto og køber ny campingvogn – men glemmer én ting1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Midtjylland tøvede ikke med at købe ny luksus, da hun vandt i Lotto. Men nogle gange kan det åbenbart godt gå liiidt for hurtigt.
To danskere vinder milliongevinster i Eurojackpot29.7.2026 09:44:35 CEST | Pressemeddelelse
En helt almindelig tirsdag blev pludselig en del sjovere – i hvert fald hos de to heldige danskere, der tirsdag aften blev millionærer i Eurojackpot. Og det endda uden nogen løb med førstepræmien.
Lotto sender vinder til Thailand - på businessclass28.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dankortet blev lynhurtigt rygende varmt, da en mand fra Taastrup vandt million i Lotto: ” Det har altid været en drøm for mig!”
To danskere blev millionærer i weekenden27.7.2026 10:25:49 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere kan skrue lidt op for sommerdrømmene efter, at de hver vandt en skattefri million i Lotto i weekenden. Se her, hvor millionerne er landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum