Ventetid på planlagte operationer styrtdykker

Coronapandemien og strejke blandt sygeplejerskerne i 2021 efterlod et stort efterslæb på planlagte operationer for bl.a. kunstige knæ og hofter, brok og galdesten. Derfor var ventetiden i årene efter meget lange. Efter flere politiske bevillinger og ikke mindst sundhedspersonalets kæmpe indsats er ventetiderne nu næsten halveret.

”Når man venter på en operation, så bliver livet og hverdagen sat på pause. Og selv om det ikke er livstruende, kan det være enormt invaliderende at vente fx på en ny hofte. Det kan borgerne ikke være tjent med, så jeg er rigtigt tilfreds med, at det er lykkedes at få ventetiden gevaldigt ned,” siger formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (K).

Han understreger samtidig, at ventetiden på planlagte operationer meget gerne skal endnu længere ned i de kommende år. 

”Vi har løbende fra politisk side afsat midler til at øge aktiviteten både på hospitalerne og i speciallægepraksis. Og måske vigtigst af alt, så har personalet på operationsgangene knoklet solen sort. Det er det, vi nu ser resultatet af. Men vi fortsætter arbejdet, for ventetiden skal blive endnu kortere," ​siger han.

Ventetiden til operation er til planlagte operationer, og opgørelsen indeholder ikke akutte operationer og operationer i forbindelse med kritiske sygdomme, fx kræft og hjertesygdomme.

Fakta

• Regionsrådet har siden 2022 afsat midler løbende til afvikling af ventelister for at nedbringe ventetiden til behandling og udredning, og herunder operationer. Foruden de midler, som blev afsat til området gennem regeringens akutpakke, har regionsrådet afsat 25 mio. kr. i 2022, 40 mio. kr. i 2023 og 90 mio. kr. i 2024 til ventelisteafvikling. Regionsrådet har netop afsat yderligere 20. mio. kr. til ventelisteafvikling d. 17. juni. Desuden er der afsat midler til at øge aktiviteten i speciallægepraksis.
  
  
• Se data for ventetider på operationer.