Vejdirektoratet

Cykelsti på motorvejsbro i Bagsværd skal renoveres

Del

Vejdirektoratet skal udføre vedligeholdelsesarbejde på den dobbeltrettede cykel- og gangsti på motorvejsbroen ved Skovdiget i Bagsværd. Arbejdet bliver udført i perioden 4. august til 30. september.

Motorvejsbroen er en del af Hillerødmotorvejen, hvor den fører trafikanter over Bagsværd Hovedgade og Farumbanen. Foto: Vejdirektoratet
Motorvejsbroen er en del af Hillerødmotorvejen, hvor den fører trafikanter over Bagsværd Hovedgade og Farumbanen. Foto: Vejdirektoratet

Fra mandag 4. august til tirsdag 30. september vil der blive udført vejarbejde på motorvejsbroen ved Skovdiget i Bagsværd. Det er den dobbeltrettede cykel- og gangsti på den vestlige side af broen, der skal have ny belægning, og arbejdet berører derfor ikke bilister.

Arbejdet bliver udført på hverdage i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 18.00.

Sådan foregår arbejdet

Vejarbejdet starter med, at der opsættes en tæt skærm mellem stien og motorvejen af hensyn til sikkerheden.

Når broen er afskærmet, opbrydes den eksisterende belægning, reparationer udføres, og den nye kunststofbelægning udlægges.

Information til trafikanterne

Mens arbejdet står på, vil den vestlige cykel- og gangsti være spærret for gennemkørsel, og der vil derfor blive sat skilte op, der angiver en omkørselsrute af især cykeltrafik fra vestbro til østbro. For gående kan passagen via Skovbrynet St. benyttes.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye