Udsatte patienter har flere brud i kontakten med almen praksis

Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund skifter oftere lægepraksis end andre – og det samme gør borgere med kronisk sygdom eller bopæl i bestemte egne af landet. Det viser et nyt nationalt registerstudie fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.

Lægeskift kan for eksempel skyldes, at patienten flytter eller praksis lukker, men også at patienten selv vælger at skifte til en anden læge.

Fakta
Læge: I denne sammenhæng dækker ordet læge over en lægepraksis eller et lægehus.

– Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt, siger lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen.

Fakta
Studiet omfatter data fra mere end 4,5 millioner danskere og afdækker, hvordan visse grupper oplever flere brud i deres tilknytning til lægepraksis – det, forskerne kalder diskontinuitet. De fleste oplevede et enkelt skift eller to, men der var også patienter der i perioden oplevede flere skift end dette, og særligt yngre voksne (og patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland) har haft mange flere.

Patienter i mellemkommuner har mest stabil tilknytning

Studiet viser, at patienter i såkaldte mellemkommuner – områder der hverken er klart landlige eller urbane – har den højeste kontinuitet og færrest skift af lægepraksis.

Forskerne peger på, at det kan skyldes strukturelle eller organisatoriske forhold, som understøtter stabil lægekontakt. De opfordrer til, at erfaringer herfra bruges i andre kommuner med høj grad af patientmobilitet og lav lægedækning.

Regionale forskelle kan skyldes organisering

Studiet viser også, at patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden har markant højere sandsynlighed for at opleve brud i kontakten med almen praksis – også når der er taget højde for forskelle i alder, køn, sygdom og socioøkonomisk baggrund.

Ifølge forskerne kan det pege på organisatoriske forskelle i almen praksis mellem regionerne – og bør give anledning til refleksion i lyset af den planlagte sammenlægning af de to regioner til én stor region.

– Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle, siger lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen.

Kronisk syge skifter også lægepraksis

Samtidig viser studiet, at også patienter med kroniske sygdomme oplever mange skift. Det er ellers en gruppe, som kunne forventes at have stort behov for stabil tilknytning til et fast team af sundhedsprofessionelle i almen praksis. Det udfordrer forestillingen om, at de mest behandlingskrævende automatisk får kontinuerlig pleje.

– Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser, siger Troels Kristensen.

Tab af relation og risiko for fejl

Brud i kontinuiteten kan føre til, at vigtig viden og den personlige relation mellem læge og patient går tabt – og det øger risikoen for fejl, gentagne undersøgelser for det samme og manglende opfølgning. Ifølge forskerne kan det i sidste ende gå ud over patientens helbred og føre til dårligere behandling, samtidig med at det skaber et unødigt pres på sundhedsvæsenet. Kun i sjældne tilfælde – for eksempel hvor man følger en forældet behandlingsplan – kan nye øjne være en fordel.

– Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen, siger Peder Ahnfeldt-Mollerup, praktiserende læge og medforfatter.

– Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem.

Forskerne: Se mod de steder, det virker

Studiet giver ifølge forskerne en vigtig pejling for sundhedspolitikere og administratorer. I en tid med stor opmærksomhed på rekruttering af praktiserende læger og stigende pres på det nære sundhedsvæsen, er der behov for at sikre mere stabile patientforløb – særligt for sårbare grupper og i geografiske områder med lav lægedækning.

Forskerne opfordrer til, at man ser nærmere på de mellemkommuner, hvor kontinuiteten er høj, og bruger deres erfaringer i planlægningen af almen praksis i andre dele af landet.

Fakta
Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner.